Serier

Finansmarkederne kan se frem til støtte fra centralbankerne mange år endnu

Alt tyder på, at finansmarkedet og aktivpriserne vil få støtte af en meget lempelig pengepolitik lang tid fremover.

Corona rammer verden

Selv om verdensøkonomien stadig står med begge ben sunket dybt ned i coronakrisen, fortsætter aktivpriserne opad: Mange aktiemarkeder ligger ”i plus” år til dato, boligpriserne er tiltagende i mange lande, ligesom også priserne på f.eks. guld og bitcoins ligger højt.

Det er usædvanligt i krisetider, og skal man lede efter forklaringer, dukker centralbankernes historisk lempelige pengepolitik op som den allerførste. Minusrenter og likviditetsrigelighed i pengekredsløbet presser virksomheder og borgere til at efterspørge aktiver af næsten enhver art, medmindre man stiller sig tilfreds med minusrente som en slags garanti for at bevare (størstedelen) af formuens nominelle værdi.

Samtidig har gælden aldrig været højere i verdensøkonomien. EU-Kommissionen udsendte for nylig en opdateret prognose på EU-landenes statsgæld, som i mange tilfælde nu ligger højere end under finans- og statsgældskrisen. Det samme gælder USA. Hertil kommer, at også virksomhedernes og borgernes gæld er rekordhøj i mange lande.

Alt det taler for, at centralbankerne skal stramme pengepolitikken op på et tidspunkt, når vaccinerne forhåbentlig har fået bugt med covid-19, og verdensøkonomien kan vende tilbage til mere normale tilstande. Man kan derfor tænke lidt over, hvordan den fremtidige stramning af pengepolitikken mon bliver grebet an. Bliver det gradvist og forsigtigt, eller bliver det aggressivt?

Historien taler for, at det bliver meget gradvist og forsigtigt. I hvert fald hvis den amerikanske centralbanks måde at stramme pengepolitikken på i 2016-2018 bruges som model. Rentestigningerne skete dengang i et langsomt tempo og stoppede på et langt lavere renteniveau end tidligere, ligesom obligationsbeholdningen kun blev nedbragt i langsomt tempo. Og da aktiekurserne begyndte af falde i slutningen af 2018, gik centralbanken hurtigt ”på hold” med pengepolitikken. Det fortæller, at hensynet til finansiel stabilitet vejer tungt i overvejelserne.

Alt dette peger i retning af, at den kommende normalisering af pengepolitikken både i Europa og i USA også vil blive meget langsom, gradvis og forsigtig. Det taler desuden for, at likviditetsrigeligheden i finanskredsløbet vil fortsætte mange år endnu og dermed give støtte til aktier og fastholde de lange renter på et lavt niveau. Hvad der kan ændre billedet, er en kraftig stigning i inflationen, men det ligger langt udenfor enhver prognosehorisont i øjeblikket.

Læs også