Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lad os få et seriøst klimaudspil frem for en forkølet boligjobordning

Det er falsk varedeklaration, når regeringen kalder en udvidelse af boligjobordningen for "en grøn genstart af Danmark".

Corona rammer verden

Regeringen ønsker ”En grøn genstart af Danmark” og har derfor bl.a. lanceret en udvidelse af boligjobordningen i 2021. Men initiativet sætter sig mellem to stole. Det er hverken særligt grønt eller specielt målrettet den øjeblikkelige konjunktursituation i dansk økonomi.

Konkret foreslår regeringen, at loftet for både serviceydelser og håndværksydelser i boligjobordningen begge hæves til 25.000 kr.

Der er god grund til at holde hånden under de nødlidende dele af dansk økonomi for tiden. Men det gør en generel udvidelse af boligjobordningen ikke. De nødlidende sektorer er stadig rejsebranchen, events og store dele af hotel- og restaurationsbranchen. De har ikke meget gavn af hverken et højere håndværker- eller servicefradrag til private husholdninger.

Byggeriet har klaret sig ret fint i coronakrisen og mangler ikke efterspørgsel. Mere tid derhjemme har fået folk til at se og igangsætte byggeprojekter derhjemme. En udvidet boligjobordning risikerer derfor blot at føre til højere priser og lønninger i bygge- og anlægssektoren, som vi f.eks. så det op til finanskrisen.

Der er heller ikke noget særligt grønt eller klimavenligt ved en udvidet boligjobordning. Ordningen omfatter for det første en lang række ydelser, der intet har med reduktion af CO2-udledning at gøre. Maling af huset, udskiftning af et gasfyr eller udgravning af regnvandsfaskiner giver ingen eller kun små gevinster for Danmarks CO2-regnskab.

Derudover er boligjobordningen slet ikke egnet til at tilgodese de indsatser eller teknikker, der bedst kan reducere CO2-udledningen. Ordningen giver et skattefradrag for arbejdsudgifter til håndværkere m.fl., så man får det samme fradrag, uanset om håndværkeren bruger tiden på at installere solceller eller forbedre ventilationen af huset. Der er derfor intet i ordningen, der sigter på de mest omkostningseffektive CO2-besparelser.

I stedet bør ensartede CO2-afgifter være det centrale i den grønne omstilling. En afgift, der lægges på CO2-udledningen fra energiproduktion mv. giver en målrettet og eksakt gevinst ved CO2-besparende tiltag. Det kan tilskynde både virksomheder og borgere til at vælge de løsninger, der sparer mest CO2 for pengene. Det kan tilskynde til drivhusgasreduktioner over en bred front i hele samfundet. Og ja, det kan kombineres med f.eks. reducerede energiafgifter for at sikre en social balance fra øgede CO2-afgifter.

CO2-afgifter kan godt kombineres med en grøn genstart, men kun hvis støtte går til den type af investeringer, der med sikkerhed er en del af en omkostningseffektiv grøn omstilling. F.eks. udskiftning af oliefyr med varmepumper, eller etablering af flere offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler. Investeringer i infrastrukturen for energi kan bidrage til et mere klimavenligt energisystem.

Men det bør først ske, når de nuværende coronanedlukninger forhåbentlig snart kan udfases, og når der derfor er behov for en generel finanspolitisk stimulans af økonomien. Og kun hvis det kan gøres uden at skabe en unødvendig overophedning af byggebranchen.

BRANCHENYT
Læs også