Vi skal være mere end en nation af brugere med stort EDB-kørekort

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Antallet af online-møder på Zoom, Teams, Skype og andre online-platforme er vokset eksplosivt som følge covid 19-restriktionerne. Det betyder, at mange mennesker har lært at bruge nye features som f.eks. at række hånden op online eller at dele skærme, og man kan få indtryk af, at Corona-epidemien har fremskyndet en digital evolution af måden, hvorpå vi arbejder.

Det er imidlertid ikke nok at være en nation af brugere med stort EDB-kørekort, hvis vi skal nå de politiske ambitioner om at (for)blive en digital frontløbernation i de kommende år og årtier.

I det nyåbnede Center for Computing Education Research på IT-Universitetet, hvor der forskes i, hvordan vi bedst tilegner os it-færdigheder, deler vi groft fortalt arbejdsstyrken op i to kategorier: Den første består af it-brugerne, som i forskellig udstrækning kan bruge allerede eksisterende it-løsninger. Den næste består af en mindre skare af mennesker, som enten kan modificere allerede eksisterende it-løsninger eller skabe helt nye selv. Det er denne skare, som bør blive proportionelt større.

Hvor den første og største gruppe i den danske arbejdsstyrke måske er gode til at bruge forskellige it-løsninger som f.eks. mødeplatforme, forbliver online-møderne en sørgelig erstatning for de fysiske møder; med dårlig internetforbindelse, ringe lydkvalitet og et delay, som vanskeliggør ping-pong-samtale og aflæsning af kropssprog.

Den sidste kategori af arbejdsstyrken består af mennesker, som har en god intuition for, hvordan man kan gennemføre et online-møde, som faktisk udnytter teknologiens potentiale til at skabe merværdi. Det kunne f.eks. være en medarbejder i detailindustrien, der i forbindelse med en online-forhandling med deltagere fra Brasilien og Danmark udvikler en metode, hvormed relevante skatteregler, valutaer, tidszoner og fragtruter ville kunne visualiseres individuelt for de enkelte mødedeltagere, således at f.eks. de brasilianske automatisk ville kunne se de for dem gældende toldafgifter med alle beløb i Brasilianske Real (BRL).

Dermed ville mødedeltagerne opleve, at handlens ingredienser ville blive mere overskuelige og online-mødet mere effektivt end de fysiske møder. Skabelsen af denne merværdi afhænger imidlertid af, at den pågældende medarbejder har viden om, hvordan it-redskaberne kan (og ikke kan) modificeres, altså bruges på nye måder, og at vedkommende har kompetencerne til at realisere sine ideer.

Hidtil er den digitale udvikling i vid udstrækning blevet drevet af it-virksomhederne, men i de kommende år vil vi forhåbentlig se, at menige medarbejdere i forskellige sektorer bidrager mere aktivt til at finde ny måder at bruge nye teknologier på. På den måde vil vi få it-løsninger, som vil blive delvist videreudviklet af de mennesker, som skal bruge dem.

I Center for Computing Education Research fokuseres der bl.a. på, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan forbedre den digitale intuition og styrke it-kompetencerne hos fremtidens arbejdsstyrke. Det vil vi først kunne se resultatet af om nogle år.

Mange virksomheder vil imidlertid med fordel kunne begynde nu med at efteruddanne eller på anden måde sikre, at medarbejderne får et kompetenceløft, som giver dem forudsætningerne for optimere brugen af de it-systemer, som de bruger i deres hverdag.

Claus Brabrand er lektor og leder af Center for Computing Education Research (CCER), IT-Universitetet, og Jari Kickbusch er forskningskommunikatør på IT-Universitetet.