Serier

Uligheden vokser under dansen med corona

Fat mod, inden længe kommer vaccinen, og vi kan lægge et brydsomt år bag os. Det er tid at reflektere over, hvordan Mor Mette og andre gode kræfter bekæmpede pandemien med hjælpepakker og en løssluppen pengepolitik. Men hvordan kommer vi tilbage til normalen?

Corona rammer verden

Vi lever i Coronaens tid – en forunderlig tid. Den 16. december 2020 lukkede regeringen store dele af samfundet ned. Igen, igen. Mor Mette måtte berolige en opskræmt befolkning med, at der ikke er planer om at lukke Storebæltsbroen og isolere Østdanmark, så københavnerne i julen ikke kan komme til Jylland. Det var noget andet med nordjyderne; de ku’ bare blive hjemme, ku’ de.

Nedlukningen har ført til en øget online-handel og en voldsom vækst i pakkeposten. Også hjælpepakkerne, der skal holde hånden under (over?) virksomheder og lønmodtagere ramt af nedlukningen, har siden foråret fyldt godt op. Erhvervsvirksomheder er blevet klientgjort. Flere virksomheder, som ved nærmere eftertanke nok mente at kunne klare sig selv, returnerede hjælpen. Det førte, også i højborgerlige aviser, til almindelig udskamning; hjælp fra velfærdsstaten er baseret på et rettighedsprincip. Forstå det nu.

Pakkerne var sikkert nødvendige og vel rimelige nok. Senere bliver det payback time. Bare se til den finansielle sektor, der skal bidrage til Arnes pension med et årligt ”samfundsbidrag” på 1,5 mia. kr. Faktisk modtog sektoren under finanskrisen ikke hjælpepakker; det er bare noget, socialdemokraterne går og siger som et led i stigmatiseringen af bankerne. Staten spændte rigtignok en gigantisk garanti ud under indskyderne. Men mod betaling. This time is different.

Hjælpepakker er stærkt vanedannende. Hvornår og hvordan kan vi igen klare os uden? Bryggerierne har i år sendt 402 forskellige juleøl på markedet. Men barer og restauranter blev sidste uge lukket ned, og nu frygter bryggerierne at sidde tilbage i januar med usolgt juleøl. Bryggeriforeningen, der henviser til en tidligere kompensationsordning for fordærvelige fødevarer som hakket kød og lignende, opfordrer kraftigt politikerne til at tænke julebryggen ind i en lignende ordning. Og jeg, som sådan havde glædet mig til januarudsalget.

Barer, restauranter og hoteller samt turist- og oplevelseserhvervet – hvor mennesker mødes – er særligt hårdt ramt under pandemien. For at stimulere forbruget frigav politikerne i oktober tre ugers indefrosne feriepenge, 28,2 mia. kr. efter skat. Det var ikke til megen nytte. Lønmodtageren satte i vidt omfang pengene i banken. Private kunder øgede i oktober deres indlån i bankerne med 28,6 mia. kr. For første gang oversteg indlånene 1.000 mia. kr.

Det er åbenbart, at de trængte erhverv nok kunne have brug for et boost; desværre var de i oktober lukket ned! Men det er i øvrigt ikke økonomien, der holder den danske Otto Normalverbraucher tilbage. Måske er vi bare trætte af at blive opfattet som forbrugere i fri dressur, snarere end hele borgere. Måske vi i trods knytter næverne om de fedtede sedler, når Kollerup og Wammen opfordrer os til at svinge Dankortet.

Blandt økonomiske iagttagere synes hjælpepakkerne, der kommer til verden med en ulidelig lethed – altså bortset fra den til minkavlerne, at have medvirket til en vis ubekymrethed. Vi har råd til læssevis af nye hjælpepakker, skrev Nykredits cheføkonom forleden i nærværende medie. I disse tider er det betryggende, at Danmark er så rig på eksperter og cheføkonomer. Vi har mere end råd til coronakrisen og hjælpepakkerne, fortsætter cheføkonomen, der har ladet sig rive med af månedlige overskud på 10-15 mia. kr. på betalingsbalancen.

Det viser sig, at regeringens politik har påvirket indkomstfordelingen til ugunst for de laveste indkomster.

Men overskuddet på betalingsbalancen betyder vel blot, at opsparingen er tilstrækkelig til at staten kan finansiere hjælpepakkerne med indenlandske statslån. Lånene skal på et tidspunkt betales tilbage. Og for at det kan ske, skal der opkræves skat. Og at betale skat er for Holger Danske jo noget andet end at købe en obligation.

Men hvordan går det egentlig med den økonomiske politik og med regeringen, der i et ”forståelsespapir” lovede sine støttepartier at ville bekæmpe den stigende ulighed. Den meget aggressive pengepolitik med negative renter indebærer en massiv omfordeling af formuer til fordel for de besiddende. Siden nytår er kursindekset for danske aktier steget med 29 pct. Over blot et halvt år er huspriserne steget med 6 pct. i gennemsnit.

I en redegørelse for konsekvenserne for den disponible indkomst af regeringens politik siden folketingsvalget i 2019 beskæftiger finansministeren sig med skat på fri telefon, afgifter på engangsservice, plasticposer, væddemål og kasino samt – tobaksafgiften. Det viser sig, at regeringens politik har påvirket indkomstfordelingen til ugunst for de laveste indkomster. Det skyldes især forhøjelsen af tobaksafgiften. Men, tilføjer finansministeren undskyldende, højere tobaksafgifter vil rigtignok bidrage til mere lighed, hvis afgiftsforhøjelsen fører til, at færre begynder at ryge. Ja, sådan kan det også siges.

GLÆDELIG JUL – alligevel.

jorn@jastrup.com

BRANCHENYT
Læs også