Hvor langt vil ECB gå for at holde eurokursen nede?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sidste uges PMI-aktivitetsindikatorer for eurozonen viste samlet stigninger inden for både industri, service og den sammensatte indikator. Bevægelsen var drevet af stigninger i både Tyskland og Frankrig, men stigningerne i Tyskland var med udgangspunkt i et noget højere niveau end i Frankrig.

Samlet set steg eurozonens industriaktivitet til det højeste niveau siden foråret 2018 til trods for, at servicesektoren fortsat er i tilbagegang.

Med en sammensat aktivitetsindikator på 49,8 indikerer tallene en europæisk 0-vækst i årets sidste måned. Det vil sige nogenlunde samme resultat, som vi fik fra det tyske Ifo-barometer, der lidt overraskende steg en smule i december.

Stigninger i aktivitetsindekser må dog anses for en stakket frist. Først i januar får vi tal, som vil afspejle de meget markante nedlukninger, vi pt. er vidne til overalt i Europa. Til gengæld skal man nok heller ikke lade sig rive med af den negative stemning, der kunne opstå på baggrund af faldende vækst i forbindelse med nedlukningerne i december.

Vaccinerne er nu ved at blive rullet ud, og med forrige uges vedtagelsen af EU’s syvårige budget – og ikke mindst redningspakken på 750 milliarder euro – kan vi se frem til en positiv påvirkning af væksten i løbet af 1. halvår 2021.

Afhængigt af, hvor hurtigt vaccinen rulles ud – og under forudsætning af, at den bevarer sin effektivitet, samt at en tilstrækkelig stor en andel af befolkningen vil tage den – kan man desuden håbe på en form for ”ketchup-effekt”, hvor mange positive forhold potentielt rammer økonomien på én gang i løbet af 1. halvår 2021.

Herunder fortsatte historiske pengepolitiske lempelser, nye finanspolitiske lempelser og et opsparet forbrugsbehov hos husholdningerne.

Hertil kommer, at vi - til forskel fra situationen efter finanskrisen, hvor en kraftig forværring af de finansielle balancer i husholdningssektoren blev forsøgt opvejet af den offentlige sektors gældsopbygning – denne gang er begunstiget af stigende boligpriser og aktiekurser samt en stor opsparing i den private sektor, mens der samtidig gennemføres historisk store penge- og finanspolitiske lempelser.

Når husholdningerne igen føler sig sikre på både jobs og helbred, kan det medføre en rekyl i forbruget, beskæftigelsen og investeringer. Da udviklingen er mere eller mindre parallel i Europa, USA og store dele af den øvrige globale økonomi, vil det uden tvivl kunne aflæses i eksportordrerne i løbet af kort tid og i sidste ende dermed i stort set alle BNP-komponenter.

Med en stigning i euroen til 122,5 EUR/USD, der er det højeste niveau siden foråret 2018, vil der uden tvivl komme spekulationer om en respons fra Den Europæiske Centralbank (ECB). En respons, der på baggrund af den danske fastkurspolitik også kan få konsekvenser for Danmark.

ECB har på de sidste to møder refereret til valutakursen som en væsentlig parameter i inflationsudviklingen. Nogle markedsdeltagere vil uden tvivl spekulere i en nedsættelse af de pengepolitiske renter fra ECB, hvis euroen fortsætter bevægelsen opad.

Hvor smertegrænsen ligger, vides ikke, men et ”guess-timate” vil være et niveau noget tættere på 130 EUR/USD. Svarende til et niveau omkring 5,80 USD/DKK.

Hvordan ECB vil handle, hvis euroen styrkes til det niveau, vides dog langt fra med nogen sikkerhed.

Nogen i styrelsesrådet vil sikkert argumentere for en rentenedsættelse, mens andre vil argumentere for, at renten allerede er negativ (-0,5 % for styringsrenten), og at effekten af en nedsættelse under alle omstændigheder vil være kraftigt aftagende for hvert basispunkt, den sænkes.

I den forbindelse er det måske en god ide at tænke over, at med et obligationsopkøbsprogram, der har en samlet ramme på 1850 milliarder euro, så ligger der allerede en potentiel stor forøgelse af mængden af EUR i systemet.

Det vil i sig selv – alt andet lige – mindske det opadgående pres på euroen og et eventuel behov for en rentenedsættelse. Men er det nok?