Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Uddannelse er et ringe kriseværktøj

Historien viser os, at længere uddannelsesforløb ikke får ledige i job. I stedet bør regeringen imødegå fremtidige kriser ved at tage fat om roden af problemet og reducere antallet af unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse.

Corona rammer verden

Foruden korte, jobrettede indsatser er uddannelse en dårlig løsning på den nuværende krise på arbejdsmarkedet. En øget uddannelsesindsats blandt unge reducerer ikke ledigheden her og nu og skal heller ikke ses som krisepolitik. Men et langsigtet fokus på uddannelse blandt de unge kan øge omstillingsevnen i arbejdsstyrken. Og det kan reducere fremtidige krisers effekt på især langvarig ledighed.

Lad det være sagt med det samme: Uddannelse er en afgørende del af det danske samfund og er vigtig for at sikre de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken.

Kvalificeret arbejdskraft er en af grundpælene for en høj produktivitet i dansk økonomi og lægger grunden for Danmarks fremtidige velstand. Men det er et fejlskud at blande dette langsigtede fokus på uddannelse med indsatsen for ledige ufaglærte.

Ufaglærte og andre grupper med en svagere arbejdsmarkedstilknytning er de første, der bliver ledige i økonomiske kriser. Samtidig er ufaglærte i den nuværende krise overrepræsenterede i de dele af arbejdsmarkedet, der er hårdest ramt af nedlukninger, herunder hoteller og restauranter.

De ufaglærte ledige bør hjælpes med at vende tilbage til beskæftigelse gennem vejledning eller korte, jobrettede indsatser. Lange forløb på skolebænken risikerer at fastholde dem i ledighed. Erfaringer viser nemlig, at lange uddannelser til ledige ikke fremmer de efterfølgende jobchancer tilstrækkeligt til at opveje de lange forløb. Det tog man konsekvensen af for 10 år siden, da man justerede den aktive arbejdsmarkedspolitik over mod kortere forløb, samtaler mv.

Som udgangspunkt er strukturerne i dansk økonomi sunde, så en genopretning må forventes at følge ret hurtigt efter, covid-19-begrænsningerne i Danmark og vores samhandelslande ophæves igen. Forhåbentlig kan vi se frem til en sommer 2021 med få eller ingen begrænsninger. Det er uheldigt, hvis ledige er fastlåst i lange uddannelsesforløb, når jobbene pibler frem igen.

Det er generelt vigtigt, at flere unge får en uddannelse, uanset om man står i en krise eller ej. Det kan bidrage grundlæggende til velstandsfremgangen. Jo mere forskelligartede job, en uddannelse kan anvendes til, des bedre er mulighederne for hurtigt at finde alternativ beskæftigelse, når en krise rammer.

Ifølge de seneste tal er op mod 10 pct. af de unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse. Det er her, grundstenen til den ældre gruppe af ufaglærte og kriseudsatte ledige bliver lagt.

Fokuseringen af en uddannelsesindsats for gruppen af unge giver mening, da indlæringen er størst i begyndelsen af livet og uddannelse derfor får størst nytte. Og det giver mest gavn for både den enkelte og for samfundet. Den enkelte kan få glæde af styrkede kompetencer over lang tid. Samtidig er uddannelse ikke gratis for samfundet, da der både er udgifter til selve undervisningen og lavere skatteindtægter under uddannelsesforløbet. Samfundet får derfor mest ud af uddannelse af unge, der stadig har et langt arbejdsliv til udnyttelse af uddannelsen.

En reduktion af antallet af unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, er en kompleks problemstilling, hvor både manglende faglige forudsætninger fra grundskolen, frafald fra ungdomsuddannelser, sygdom og handikap kan spille en rolle. Så det er ikke en let opgave at sikre mere uddannelse blandt unge. Men det er bedre at løse denne grundlæggende udfordring med ledige ufaglærte end at forlade sig på, at længere uddannelser løser noget som helst i den nuværende krise på arbejdsmarkedet.

BRANCHENYT
Læs også