Serier

Hvis gæld er svaret, hvad er så spørgsmålet?

I den globale debat er mange fortalere for, at man skal øge den offentlige gæld - ikke bare for at klare en akut krise som coronakrisen, men for at investere i for eksempel infrastruktur, som kan gøre os rigere på lang sigt, eller i grøn omstilling, som er nødvendig.

Corona rammer verden

De seneste uger har medier og politikere sat fokus på, hvad mange af os økonomer efterhånden har sagt i lang tid: At grænserne for, hvad staten på ansvarlig vis kan have af gæld, har rykket sig. Hovedårsagen er simpelt hen den lave rente. Statens indtægter vokser i takt med væksten i økonomien og med inflationen, og så længe den vækst er højere end renten, bliver gælden udhulet, selv om man ikke afdrager på den. Det er i høj grad sådan, det er nu.

Det betyder, at udgifterne til coronakrisen fuldt forsvarligt kan finansieres med lån, som man ikke behøver betale tilbage i nogen overskuelig fremtid, hvilket de fleste debattører vist også er enige om. I parentes bemærket er de offentlige finanser i Danmark så stærke, at det ville være tilfældet selv med et højere renteniveau. Men når de fleste er enige, hvad handler diskussionen så om?

Måske om, hvad der skal ske, når vi er fri af krisen. I den globale debat er mange fortalere for, at man skal øge den offentlige gæld - ikke bare for at klare en akut krise som coronakrisen, men for at investere i for eksempel infrastruktur, som kan gøre os rigere på lang sigt, eller i grøn omstilling, som er nødvendig.

Der er rigtig gode argumenter for at investere, hvis man kan opnå et afkast for samfundet, der er højere end den nuværende ekstremt lave rente, men det stiller også krav, for intet er gratis. Dårlige investeringer er stadig spild.

En mere gældsat stat er stadig en stat med større risiko i forhold til at håndtere fremtidige kriser eller rentestigninger, så selv om det godt kan være ansvarligt nok, er det en afvejning. Investeringer for lånte penge kan skubbe os i retning af overophedning, om end vi er et stykke fra, at det er en bekymring for Danmark nu. Og så skal det altså helst være engangsudgifter, så vi ikke bliver afhængige af løbende låntagning.

Man kan også vende det lidt rundt og se på, hvorfor renten er så lav. En af grundene er, at det åbenbart er nødvendigt for at opretholde et rimeligt niveau af private investeringer. Man kan tilsyneladende ikke bygge en fabrik eller en ejendom, udvikle et patent eller købe en maskine, der giver et forventet, risikojusteret afkast på mere end minus en halv procent.

Når private virksomheder ikke kan det, hvor sikre kan vi så være på, at staten kan? Måske kan noget af det nye råderum bruges til at bane vejen for virksomhederne også.

BRANCHENYT
Læs også