Topøkonomer: Her er de største samfundsøkonomiske gevinster ved genåbning

Der er store samfundsøkonomiske omkostninger ved den nuværende nedlukning af samfundet. Omkostningerne rammer særligt hårdt i de dele af samfundet, der er direkte påvirket af de nuværende restriktioner. Der er dog også store samfundsøkonomiske omkostninger ved en pandemi, der er ude af kontrol. 

I det omfang nedlukninger og restriktioner medvirker til at kontrollere pandemien, muliggøres en hurtigere normalisering af situationen, og det kan mindske de samlede samfundsøkonomiske omkostninger af pandemien.

I takt med at smittetrykket falder, og presset på sundhedsvæsenet aftager, vil der være plads til at lempe dele af de nuværende restriktioner. På længere sigt, når befolkningen er blevet vaccineret, vil alle restriktioner kunne lempes, men vejen derhen er desværre lang. Restriktionerne vil derfor blive lempet gradvist, og derfor skal der foretages en prioritering af, hvilke tiltag der lempes først. Denne prioritering skal afveje stigende smittetryk med flere faktorer – herunder tiltagenes påvirkning på samfundsøkonomien.

De samfundsøkonomiske effekter er mange, men for at skabe et overblik er det hensigtsmæssigt at opdele i tre hovedkategorier. 

For det første er der en direkte samfundsøkonomisk påvirkning af nedlukninger og restriktioner på omsætningen og beskæftigelsen i de berørte brancher. Dertil kommer effekterne for en række brancher, der ikke direkte er berørt af nedlukninger, men er underleverandører til brancher påvirket af nedlukninger og omsætningsnedgang. 

Der har siden marts 2020 været en lang række hjælpepakker, der har haft til hensigt at holde hånden under de påvirkede brancher, men hjælpepakkerne yder af mange grunde ikke fuld kompensation. Så selvom statskassen påtager sig en væsentlig del af regningen, er det særdeles omkostningsfuldt for de berørte. Samfundsøkonomisk er tabet lavere produktion, indkomst og beskæftigelse.

For det andet er der en effekt for husholdninger, hvor muligheder for forbrug, oplevelser m.m. begrænses. Der er et nyttetab knyttet til begrænsninger i forbrugsvalget, f.eks. i forhold til restaurant- og biografbesøg. Konsekvensen er, at pengene bruges på en mindre tilfredsstillende måde end under normale forhold, og her ligger nyttetabet.

Endelig kan restriktionerne have forskellige virkninger over tid. Nogle restriktioner kan i særlig grad have stigende negative konsekvenser, jo længere tid de varer. Det gælder f.eks. risiko for læringstab ved fjernundervisning, som særligt kan ramme socialt udsatte. 

Endvidere kan der være omkostninger, hvis restriktioner først lempes, men senere må genindføres, hvilket øger usikkerheden og vanskeliggør planlægningen for virksomheder og lønmodtagere. Dette har især betydning for virksomheder, hvor en ny nedlukning er forbundet med betydelige omkostninger. For uddannelsesinstitutioner vil det formentlig være bedre muligheder for at tilpasse sig, og der vil være et udbytte af selv kortvarige genåbninger.

Det er uhyre vanskeligt at afveje de forskelligartede samfundsøkonomiske omkostninger, hvoraf nogle er direkte målbare, som nedgang i omsætning, mens andre er vanskeligere at kvantificere, som tab af læring. Der vil altid være en vis vilkårlighed, når de forskellige faktorer skal sammenvejes til en samfundsøkonomisk prioritering. 

Nedenstående er i kort form et bud på en relativ rangordning af de eksisterende tiltag, der har været et input til den netop offentliggjorte vurdering af en genåbning fra den faglige referencegruppe til covid-19 nationalt varslingssystem. Her afvejes effekterne for smitteudbredelse over for samfundsøkonomiske effekter, effekter for trivsel og folkesundhed samt frihed. 

Hastigheden i genåbning afhænger af smittesituationen og må tilrettelægges sådan, at der opnås de størst mulige gevinster ved en genåbning af et givet område set i forhold til konsekvenserne for smitteudbredelsen. Tiltagene gennemgås kun på et overordnet niveau her, og der henvises til baggrundsrapporten for mere detaljerede betragtninger.

I forhold til de tre dimensioner diskuteret ovenfor tæller hjemsendelse af børn i 0-4. klasse højt på alle tre. Der er en meget betydelig påvirkning af produktion og beskæftigelse som følge af, at forældre til de berørte børn har vanskeligt ved at passe deres arbejde samt en betydelig negativ påvirkning af nytten hos både forældre og børn. De negative effekter er endvidere stigende over tid som følge af forventet læringstab hos de hjemsendte elever. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil dette tiltag dermed vægte meget højt relativt til de øvrige tiltag, og samtidig har en genåbning en lille konsekvens for smitteudbredelsen.

Det samme gælder de detailbutikker, der er ramt af nedlukning. Her skyldes omkostningerne de direkte virkninger af lukket aktivitet i en branche med mange beskæftigede, hvor aktivitetstabet kun i et mindre omfang kan opvejes af onlinehandel, og hvor det er vanskeligt at indhente tabt salg, blandt andet som følge af at fødevarebutikker, der stadig er åbne, har mulighed for at overtage handlen. Effekterne for smitteudbredelse er her lidt større, men den samfundsøkonomiske betydning er også stor.

Længere nede på listen kommer områder, hvor effekterne på smitteudbredelsen er større og den samfundsøkonomiske effekt lidt lavere relativt set. Lukning af indkøbscentre m.v. samt restauranter og cafeer vurderes ligeledes at være forbundet med markante samfundsøkonomiske omkostninger. 

Det afspejler primært branchernes direkte betydning for beskæftigelse og produktion. De liberale erhverv med tæt fysisk kontakt fylder mindre i økonomien og får dermed færre samfundsøkonomiske konsekvenser, selvom det naturligvis har store økonomiske konsekvenser for den enkelte erhvervsdrivende.

For uddannelsesinstitutionerne afspejler det samfundsøkonomiske tab i høj grad tab af nytte og indlæring. Her har elever i de mellemste klassetrin bedre mulighed for at indhente tabt undervisning senere i skoleforløbet i forhold til elever i afgangsklasser (herunder elever på efterskoler), der står over for at afslutte grundskolen.

Kultur- og fritidsinstitutioner og idræts- og foreningsliv er begge utrolig vigtige for borgernes trivsel og sundhed, men fylder i den samfundsøkonomiske dimension mindre end mere beskæftigelsestunge erhverv.

Endelig kommer barer og værtshuse m.v., hvor en relativ stor effekt på smitteudbredelsen og branchens størrelse medfører, at de ligger lavt i prioriteringen i forhold til de andre restriktionsramte erhverv. For barer og værtshuse m.v. vil desuden gælde øvrige krav om reducerede åbningstider, pladskrav og krav om mundbind. I en situation uden tiltaget vil større forsigtighed hos forbrugerne således også dæmpe besøgstallet og omsætningen.

Ovenstående overvejelser kan anvendes som input til den politiske proces, hvor genåbningsrækkefølgen skal fastlægges ved en afvejning af konsekvenserne for smitteudbredelse på den ene side og effekterne for samfundsøkonomien, trivsel og folkesundhed samt frihed på den anden side.

Torben M. Andersen, Michael Svarer og Jes Søgaard