Serier

Topøkonomer: Sådan tackler vi anden runde mod covid-19

Dansk økonomi har stadig brug for hjælp i form af få og målrettede redskaber til udvalgte brancher. Fokus bør rettes mod værktøjer som lån, mens finanspolitikken generelt skal understøtte økonomien og bidrage til at få beskæftigelsen tilbage på sporet. Det skriver tidligere overvismænd og topøkonomer i denne kommentar.

Corona rammer verden
Statsminister Mette Frederiksen mødte torsdag i Kastrup 3F'ere, som primært har mistet deres arbejde på grund af corona. Tre topøkonomer anbefaler meget målrettede værktøjer i den fortsatte tackling af krisen. Foto:  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Coronapandemien er fortsat en realitet, og opblussen af smitte er observeret i mange lande og også her i landet. I modsætning til nedlukningerne i marts, har det været muligt at gå mere differentieret til værks med lokale tiltag. Det giver god mening givet de erfaringer, der er gjort, og gør også de økonomiske konsekvenser mindre. Det er imidlertid for tidligt at konkludere, at smitterisikoen er under kontrol eller elimineret.

Den målrettede og veltimede tilgang kan også inspirere på det økonomiske område. I næste uge udløber eksempelvis hjælpepakken til lønkompensation, og der forhandles om eventuelle nye tiltag.

Covid-19 ramte dansk økonomi hårdt. Det samme gælder naturligvis alle andre lande, der ligeledes måtte lukke store dele af økonomien ned. Der indløber uge for uge og land for land historisk store BNP fald for 2. kvartal, og kraftige stigninger i ledigheden. Heldigvis ser det værste dog ud til at være bag os.

Et øjebliksbillede af dansk økonomi tegner således også et relativt positivt billede af, at økonomien er ved at rette sig op. Ledigheden har været faldende på det seneste, forbruget er stort set tilbage på niveau med perioden umiddelbart før marts 2020, og antallet af ledige stillinger overstiger perioden før covid-19.

Dette positive billede betyder ikke, at der ikke er dele af dansk økonomi der lider, og har brug for hjælp, men det understreger vigtigheden af at udfase de brede hjælpepakker og målrette hjælpen og dreje den i en mere markedskonform retning. Hjælpepakkerne har været nødvendige og spillet en stor rolle, men fremadrettet bremser de økonomiens dynamik. Medarbejdere risikerer at blive fastlåst i sektorer med vigende efterspørgsel, fremfor at søge nye job muligheder. Virksomhederne fastholder uudnyttet kapacitet, fremfor at tilpasse sig de nye markedsforhold.

Tilpasninger og omstillinger er nøglen til økonomisk fremgang og øget produktivitet. Fastholdes hjælpepakkerne for længe, bevares en struktur, der ikke længere er tidssvarende. Samtidig belaster hjælpepakkerne de offentlige finanser. Lige så betydningsfulde hjælpepakkerne var i den første fase af krisen, lige så vigtigt er det, at de ikke bliver en bremse på omstilling, og at restrukturering af økonomien bliver tydelig. Derfor er udfasning af hjælpepakker – og i enkelte tilfælde en nytænkning – af afgørende betydning.

Her er et par overvejelser:

Når lønkompensationsordningen ophører, er der behov for en ny udgave af ordningen eller en tilpasning af den eksisterende arbejdsfordelingsordning, så den er et brugbart alternativ for de brancher og virksomheder, der oplever en midlertidig tilbagegang i aktiviteten. Både i Tyskland, Norge og Sverige har forskellige versioner af en arbejdsfordelingsordning holdt hånden under arbejdsmarkederne under covid-19 krisen.

Ordningen har haft relativ begrænset anvendelse i Danmark, hvilket formentlig skyldes muligheden for at anvende den midlertidige lønkompensationsordning. Den nuværende arbejdsfordelingsordning kan på forskellige områder indrettes mere hensigtsmæssigt i forhold til at håndtere en situation med kortvarig tilbageslag i efterspørgslen. Det vil således være hensigtsmæssigt at sikre en mere fleksibel ordning, der kan benyttes generelt på arbejdsmarkedet og målrette en eventuel forlængelse af lønkompensationsordningen til deciderede tvangslukkede brancher.

Det vil bidrage til at understøtte det normalt så fleksible og dynamiske danske arbejdsmarked, og dermed sikre, at beskæftigelsen hurtigt søger hen i de brancher, hvor aktiviteten er højest. Det gælder ikke kun aktuelt, men også som et beredskab i forhold til fremtidige kriser.

Låne- og garantiordningerne bør fremadrettet spille en afgørende rolle. Låne- og garantiordningerne er et vigtigt element i hjælpepakkerne, idet de meget direkte adresserer de soliditetsudfordringer som er udløst af midlertidige likviditetsproblemer. Sammenlignet med de forskellige kompensationsordninger har de den fordel, at der indgår en vurdering af virksomheden på markedsvilkår. Det betyder, at støtten i højere grad er målrettet rentable og perspektivrige virksomheder, og sådanne ordninger kan derfor understøtte dynamikken i økonomien.

Der er som led i hjælpepakkerne etableret fire garantiordninger, der yder garanti for blandt andet pengeinstitutters udlån til danske virksomheder. Dels er der oprettet to ordninger målrettet SMV’er, dels to for større virksomheder. Ordningerne er i høj grad parallelle. Låne- og garantiordningerne har i sagens natur en efterfølgende afviklingsperiode i form af afdrag og betaling af eventuelle renter og undgår bl.a. derved en række incitamentsproblemer, som kan være tilstede i f.eks. kompensationsordninger.

Hertil kommer, at garantiordningerne forudsætter, at private pengeinstitutter eller lignende efter en kreditvurdering af virksomhederne ønsker at påtage sig en del af risikoen ved finansieringen. Dermed foretages der en markedstest af perspektiverne for virksomhederne, inden der ydes statslig finansiering.

Der er stadig forbud mod, at virksomheder inden for visse erhverv holder åbent. De er meget konkret begrænsede i deres aktiviteter, og derfor er der gode argumenter for, at virksomheder, som fortsat er tvangslukkede eller er begrænset af forsamlingsforbud, skal have en vis form for kompensation. Kompensationen til disse virksomheder kunne dog indrettes, så der i højere grad tags højde for de muligheder, de pågældende virksomheder har for at tilpasse sig. Samtidig er det også klart, at sådanne ordninger ikke kan være permanente.

Prøver vi at holde økonomien fast i en uholdbar tidslomme svarende til marts 2020, forlænger vi blot smerten, når plasteret på et tidspunkt skal af.

Et af de store usikkerhedsmomenter i dansk økonomi er, hvordan den internationale tilbagegang vil ramme danske virksomheder. Der er således visse erhverv, der kan opleve effekterne af den globale økonomiske krise udløst af coronakrisen, hvis erhvervenes omsætning er baseret på kontrakter, der endnu ikke er fuldt påvirkede. Der kan f.eks. være industrivirksomheder, som i andet halvår bliver ramt af markant faldende afsætning som følge af coronakrisen. Forlængede låne- og garantiordningerne vil i høj grad være relevante for denne gruppe af virksomheder.

Samlet set er der således stadig brug for hjælp til dansk økonomi, men det vil være fornuftigt at bruge få, målrettede redskaber til få, udvalgte brancher, at fokusere på de markedskonforme værktøjer så som lån, og så lade finanspolitikken understøtte økonomien generelt og bidrage til at få beskæftigelsen tilbage på sporet. Prøver vi at holde økonomien fast i en uholdbar tidslomme svarende til marts 2020, forlænger vi blot smerten, når plasteret på et tidspunkt skal af.

BRANCHENYT
Læs også