Serier

Kan de brølende 20’ere gentage sig?

Vi står på tærsklen til en 4. industriel revolution, der sammen med mulighederne i den grønne omstilling åbner for en helt ny måde at tænke økonomisk udvikling på. Og som kan skaffe millioner af job til dem, der måske bliver arbejdsløse i bølgen af automatiseringer.

Corona rammer verden

Mandag blev det årlige møde i World Economic Forum (WEF) for politikere, økonomer, erhvervsledere og andre beslutningstagere indledt i Davos, og for første gang i de 50 år, forummet har eksisteret, foregik det online.

Temaet i år er ”The Great Reset” (Den store nulstilling) og handler om, hvordan verden kommer sig ovenpå coronakrisen, samt hvordan verden – på baggrund af andre parallelle kriser – kan bruge den nuværende situation til at nulstille den globale økonomi og imødekomme en samlet løsning af de forskellige kriser.

For World Economic Forum og dets stifter Klaus Schwab handler det – lige som det gør for organisationer som IMF, FN (de 17 verdensmål) og verdensbanken – om en eskalerende klimakrise, stigende ulighed (der kun er blevet forstærket af coronakrisen det seneste år) samt manglende inklusion på arbejdsmarkedet, der kan forstærkes i en kommende 4. industrielle revolution. En revolution, som magasinet Economist på forsiden for to uger siden forudsagde kunne ende med noget, der måske kan sammenlignes med ”de brølende 20’ere” for 100 år siden!

Verden har selvfølgelig ændret sig rigtig meget de seneste 100 år, men dengang oplevede verden - drevet af primært USA og Europa - et ”brølende” opsving. Det skete på ryggen af en verdenskrig, en global pandemi (den ”spanske syge fra 1918-20) og nogle banebrydende opfindelser i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der i 1920’erne og flere årtier frem - via innovation - kom ud i økonomierne og blev omsat til deres fulde potentiale.

Udbredelsen af elektricitet, telefoni, elektro- og forbrændingsmotorer samt samlebånd tog for alvor fat i 20’erne og medførte meget store produktivitetsstigninger frem til slutningen af 1960’erne, da IT-systemer og computere i en 3. industriel revolution langsomt tog over - og sammen med globaliseringen medførte en ny global udbredelse af produktivitet og velstand.

Nu står vi på tærsklen til en 4. industriel revolution, der bl.a. handler om 5G, internet og automatiseringer, hvilket sammen med stor ulighed, klimakrise og mulighederne ved den grønne omstilling åbner op for en helt ny måde at tænke økonomisk udvikling på. En der drives af investeringer i en grøn omstilling, der kan skaffe millioner af job til dem, der måske bliver arbejdsløse i den kommende bølge af automatiseringer.

Inden vi når dertil, skal vi dog lige på den anden side af den aktuelle krise – men der er vel ingen, der siger, at de to ting ikke kan gå hånd i hånd? EU har f.eks. skabt en coronaredningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 50 pct. skal gå til grøn- og digital omstilling.

Joe Biden har som noget af det første meldt USA tilbage i Paris-aftalen, WHO og WTO, og Kina har annonceret en carbon-neutral økonomi i 2060 - noget Europa vil nå i 2050, og som vi endnu mangler amerikanske udmeldinger på.

USA planlægger dog en coronaredningspakke på 1900 mia. dollar, ligesom Joe Biden har annonceret en pakke i løbet af de kommende måneder, der bl.a. skal adressere investeringer i infrastruktur og grøn omstilling. Massive beløb, der får følgeskab af tusindvis af milliarder af dollar fra virksomheder over hele kloden. Når verden kunne håndtere en pandemi, er den måske også er klar til denne udfordring?

BRANCHENYT
Læs også