Serier

Klimakrisen er alles krise: Begreberne nord, syd, øst og vest er ophævet

Vi kan i verdens rige lande ikke forvente, at fattigere lande skal påtage sig det samme klimaansvar, som vi skal.

World Economic Forum 2021
Foto: AP Photo/A.M. Ahad

Lige nu mødes verdens ledere til World Economic Forum i Davos for at diskutere, hvordan vi bygger en mere fair og bæredygtig verden op på bagkant af covid-19-krisen. Her har en ny rapport fra konsulenthuset BCG peget på, at grøn omstilling i de store forsyningsvirksomheders er én af løsningerne. Men det vil betyde, at udviklingslandene, hvor de store virksomheder ofte producerer, skal gå forrest. Det er ikke muligt uden økonomisk udligning.

Ifølge International Energy Agency udledte tekstil-metropolen Bangladesh i alt 82 Mt Co i 2018, mens hele det afrikanske kontinent udledte 1.244,9 Mt Co samme år. Til sammenligning stod Europa for 3.995,2 mt Co, mens USA stod for hele 4.766,4 mt Co.

Langt størstedelen af verdens CO2-udledninger stammer fra de industrialiserede lande, ikke udviklingslandene. Derfor kan vi heller ikke forvente, at verdens fattigste lande skal påtage sig en klimabyrde, der ikke står mål med deres relative udledninger, og deres økonomiske formåen. De industrialiserede lande må altså selv gå forrest.

Danmark har vedtaget en målsætning om at reducere sine udledninger af CO2 med 70 procent i 2030. Det betyder, at Danmark skal i førertrøjen og vise vejen mod en grønnere verden – og vi skal gøre det på en måde, der ikke rammer skævt.

Vi opfordrer til at omstillingen blandt andet sker igennem innovative partnerskaber.

Virksomheder, regeringer og civilsamfundsorganisationer skal arbejde tæt sammen for at løfte udfordringerne. Med partnerskaber på tværs af sektorer, kan vi sikre at know-how og grønne, danske teknologier bliver taget i brug i udviklingslandene. Det kan være med til at skabe en mere retfærdig omstilling og skabe grønne job i lande, hvor behovet for arbejdspladser er allerøverst på dagsordenen.

Det gør vi i PlanBørnefonden eksempelvis sammen med Grundfos og Danida de næste to et halvt år. I Etiopien implementerer vi Grundfos’ knowhow og førende teknologier på etiopiske erhvervsuddannelser, og efterfølgende hjælper vi de unge med at komme i beskæftigelse. Der er mange vindere i den form for helhedstænkt udviklingsarbejde.

Med det store fokus på, hvordan vi reducerer udledninger af CO2, glemmer vi ofte den anden side af klimakrisen; nemlig klimatilpasning.

Konsekvenser af klimaforandringerne – i form af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold – rammer verdens fattigste og mest sårbare lande hårdest. Det betyder, at mennesker tvinges på flugt, og at særligt piger og unge kvinder oftere bliver udsat for diskrimination og krænkelser.

På det nyligt afholdte topmøde for klimatilpasning (CAS 2021) estimerede FN’s miljøorganisation UNEDP, at det vil kræve investeringer på 70 milliarder dollar om året at hjælpe udviklingslandene tilstrækkeligt med klimatilpasning. I dag bliver der brugt omkring 15 milliarder dollars om året. Vi mangler altså mere end trefjerdedele af den nødvendige finansiering.

Vi opfordrer derfor til, at Danmark fokuserer bredt på udviklingsdagsordenen og fortsat investerer i klimatilpasning i verdens fattigste lande som en integreret del af løsningen på klimakrisen.

Dette bliver i sidste ende også et spørgsmål om hjælp til selvhjælp. Vi kan ikke huse alle de mennesker, der potentielt kan blive klimaflygtninge, men vi kan og skal bidrage med viden, økonomi og forebyggelse, således at alle kan få det liv de mest drømmer om tæt på egne traditioner, familie og venner.

Samarbejde, samhandel og hjælp til landene i Afrika, må og skal være en del af løsningen på migrationsproblemet i vores velhavende og privilegerede del af verden.

Læs også