Serier

Hvordan kan gælden blive betalt tilbage?

Coronakrisen har ført til store underskud på statsfinanserne i de fleste lande, og spørgsmålet melder sig om, hvordan gælden kan blive betalt tilbage.

Corona rammer verden

I en almindelig husholdningsøkonomi er det god logik at stifte gæld i de unge år, hvor man etablerer sig, og så nedbringe gælden siden hen, så gældsbyrden er overkommelig i pensionistårene. Men samme logik kan ikke bruges på en statsgæld: Staten går ikke på pension, og staten dør ikke til sidst.

Der er fire muligheder: Nedbringelse af gældskvoten (statsgælden i procent af BNP) via statsfinanserne, nedbringelse via højere vækst og/eller inflation, og så den fjerde mulighed: At man undlader at gøre noget.

Tilbagebetaling via statens indtægter

Når Coronakrisen er overstået og normale konjunkturer vender tilbage, vil staten begynde at betale gælden tilbage via sine indtægter. Der løber hele tiden renter på gælden, men i øjeblikket er staterne heldigt stillet med et meget lavt renteniveau. Mange lande, f.eks. Danmark og Tyskland, bliver endda i øjeblikket betalt for at låne penge på grund af minusrenterne på statsobligationer.

Tilbagebetaling via egne indtægter er dog en langstrakt proces, som kun sænker gældskvoten langsomt, som vi så efter finanskrisen. Og politikerne har næppe lyst til at hæve skatterne markant eller til at reducere velfærden markant for at få gælden nedbragt hurtigt.

Højere BNP-vækst eller højere inflation

Men gældskvoterne kan også reduceres ved, at BNP begynder at vokse meget stærkt, eller ved at inflationen stiger markant (det vil også hæve det nominelle BNP). Det var en kombination af høj BNP-vækst og høj inflation, som muliggjorde den hurtige nedbringelse af gældskvoten i USA efter Anden Verdenskrig.

Ingen af de to muligheder er dog sandsynlige, så langt frem, øjet rækker.

Den fjerde mulighed

Man kan også stille et Rasmus Modsat spørgsmål: Er det overhovedet vigtigt, at staterne skal have travlt med at reducere gældskvoten markant? Køberne af statsobligationerne får deres penge tilbage hen ad vejen, når obligationen udløber, og indfrielserne bliver finansieret af ny låntagning.

Japan er et udmærket eksempel på et land, der ingen problemer har med en statsgæld, der er dobbelt så stor som i eurozonen og i USA, målt relativt til BNP. De japanske obligationsrenter er lige så lave som i resten af verden.

Krumtappen i det hele er, at japanerne har et stort set selvfinansierende gældssystem, hvor stadig voksende japanske pensionskasser køber størstedelen af de japanske statsobligationer. Tilfældet er lidt det samme i eurozonen og i USA, hvor centralbankerne køber en stor del af alle de nyudstedte statsobligationer.

I øjeblikket peger pilen mest i retning af den japanske model for statsgælden i vores del af verden. Så længe centralbankerne holder renterne lave og fortsætter med at støtteopkøbe statsobligationer, er der ingen større udfordringer for landene med den høje statsgæld. Udfordringen kommer først den dag ude i fremtiden, hvor det generelle renteniveau er steget mærkbart.

BRANCHENYT
Læs også