Debat
BREAKING

Relevant information ønskes fra ATP i stedet for løsrevne afkasttal

Investeringsdirektør forholder sig ikke til hovedproblemet: At ATP´s pensionsdesign i mange år har bevirket, at de penge, som ATP forvalter for danskerne, har givet for lidt i pension. Løsrevne afkasttal giver ikke et retvisende billede af medlemmernes afkast.

Det er forståeligt, at Andrea Dosenrode i sit debatindlæg ”ATP – din dårlige og dovne tjener” den 29. januar undrer sig over, at ATP først nu tager initiativ til at få ændret forretningsmodellen. Dette svarer Investeringsdirektør Mikkel Svenstrup på i debatindlægget ”ATP-direktør: Nej, vi er ikke dovne og dårlige” den 1. februar.

Svenstrups indlæg forholder sig ikke til hovedproblemet, som er, at ATP´s pensionsdesign i mange år har bevirket, at de pensionspenge, som de forvalter for danskerne, har givet for lidt i pension. Hans løsrevne afkasttal giver ikke et retvisende billede af ATP´s performance i forhold til medlemmerne.



Svenstrup nævner for eksempel, at ATP´s renteafdækning har ”været en fantastisk investering for medlemmerne”.

Som professor Jesper Rangvid har gjort opmærksom på tidligere, må danskerne ikke forledes til at tro, at de mange milliarder i gevinst fra renteafdækning af pensionsforpligtelserne har givet danskerne mere i pension.

Medlemmerne bliver ikke stillet bedre ved de høje afkast opnået af afdækningsporteføljen i forbindelse med rentefald. Markedsværdien af pensionsforpligtelserne stiger tilsvarende.

Hvis ATP har lovet et medlem 100 kr. i pension om 30 år, stiger værdien af forpligtelserne, når renten falder. Samtidig stiger værdien af afdækningsporteføljen tilsvarende. På den måde kan man udbetale 100 kr. om 30 år. Men der er intet ændret på de 100 kr., selvom der har været gevinst på renteafdækningen. Det er stadig 100 kr. i pension om 30 år.

Og så skal der betales PAL-skat af afkastet, hvilket reelt set stiller medlemmerne dårligere.

Det er heller ikke godt at måle performance i forhold til medlemmerne ved Finanstilsynets afkasttal N1. N1-tallet på 9,3 pct. i gennemsnitligt årligt afkast i perioden 2010-2019 er højt, fordi det inkluderer ”afkastet” af renteafdækning af pensionsforpligtelserne, som er steget kraftigt på grund af, at renteniveauet er faldet kraftigt i den nævnte periode. Og dette giver ikke mere i pension. N1 viser således ikke det reelle billede for medlemmerne.

I stedet for afkastprocenten på næsten 20 pct. målt i forhold til bonuspotentialet bør afkastprocenten oplyses i forhold til den gearede (ca. 3 gange større) investeringsportefølje. Dette ville give en afkastprocent, der er ca. en tredjedel mindre. Det er spørgsmålet, hvor meget medlemmerne har fået tilført som bonus og mere i pension af disse afkast?

ATP-pensionen er nemlig meget kapitalkrævende. Der går 20 pct. af medlemmernes indbetalinger til en stor kollektiv buffer (det såkaldte bonuspotentiale), for at den fungerer. Det betyder, at medlemmerne i udgangssituationen kun får pension for 80 pct. af deres indbetalinger. Hvis medlemmerne fik pension for 100 pct. af indbetalingerne, ville alene dette kunne give en pension, der er 25 pct. større.

ATP´s kollektive buffer måtte dække et tab på den gearede investeringsportefølje på 29 mia. kr. i første kvartal af 2020, så bl.a. for at tage højde for sådanne tab er der behov for, at den kollektive buffer opretholdes på et betydeligt niveau. En yderligere grund er, at pensionsrettigheder hidrørende fra 80 pct. af medlemmernes indbetalinger fortsat skal være garanteret i forhold til fremtidig udvikling i levetid fra indbetalingstidspunktet.

Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at spå om udviklingen i dødeligheder og levetid langt ud i fremtiden. Det kan også have den uheldige effekt, at der tilbageholdes for mange penge, som ellers kunne være gået til at forøge medlemmernes pensioner, hvis den fremtidige udvikling i levetiden overvurderes.

Vi var nogle, der advarede i Jyllands-Posten om problemerne ved ATP´s pensionsdesign allerede i 2014. Medlemmerne har fået et dårligt udbytte af, at ATP har holdt fast i et pensionsdesign, der ikke fungerer særlig godt for medlemmerne i et lavrentemiljø. De langt løbende garantier er alt for dyre, og ATP´s pensionsdesign er meget kapitalkrævende. Det giver mindre pensioner for danskerne.

De foreslåede ændringer af pensionsdesignet er too little, too late. Men hverken medlemmerne eller offentligheden ved det, for de får ikke den nødvendige forbrugerinformation. Det er Svenstrups debatindlæg et eksempel på.

BRANCHENYT
Læs også