Serier

Har regeringen intet lært af fortiden?

Vi mangler langsigtet strategi for genåbning af landets erhvervsliv, og regeringen har tilsyneladende intet lært af sidste års nedlukning.

Corona rammer verden

Den danske regering har ganske vist fokus på at holde liv i landets virksomheder, men der hersker dog ingen tvivl om, hvad der i regeringens optik er ægget og hønen, når vi taler om virksomheder og arbejdspladser.

Svaret er naturligvis arbejdspladser. Det er selvfølgelig prisværdigt, idet den ene hjælpepakke efter den anden har sikret, at en stor del af befolkningen har kunnet fastholde deres job, og dermed sikre landet tilstrækkelig samfundsøkonomisk aktivitet - på den korte bane.

På den lange bane ser det derimod sløjt ud. Regeringen har desværre haft for vane at “klatlade”, som typisk er et udtryk, som vi forbinder med at oplade batteriet på vores mobiltelefon, hvilket i det lange løb går ud over batterikapaciteten - at vi så at sige lader op i ny og næ frem for at satse på en fuld opladning.

Åbne og lukke

Nogle vil måske undre sig over analogien, men hver gang landets statsminister har lukket landet ned, har erhvervslivet stået måbende tilbage uden at vide, om de har været købt eller solgt. Eller formuleret på en anden måde: Regeringen har haft særdeles svært ved at formulere en strategi for erhvervslivet.

Senest har det lydt, at landets pædagoger fortsat skal bemande landets dagtilbud for at sikre, at mor og far kan gå på arbejde, men hvad er regeringens reelle strategi? Har regeringen overhovedet en erhvervspolitik, bortset fra at “klatladde” landets virksomheder med hjælpepakker?

Regeringen kunne med fordel tildele sig selv og virksomheder længere forberedelsestid til at formulere “nye” restriktioner, der skaber en mere lempelig virksomhedsdrift før genåbning af samfundet.

Siden efteråret har mange virksomheder stået parat i startboksen, men har forståeligt nok manglet mod til at slippe håndbremsen, da det har været svært at afkode, hvad der har været regeringens målsætning, ud over at bringe smittetallet ned.

Hvilke scenarier er i spil?

Gang på gang har regeringen stået i 11. time og spist erhvervslivet af med kompensationsordninger frem for at nedsætte bæredygtige målsætninger og tidsplaner for en kontrolleret genåbning, så erhvervslivet kan vende gradvis tilbage til “new normal” - og dermed udruste virksomhederne med et mere handlekraftigt beslutningsgrundlag for at øge investeringer og sætte gang i ansættelse af flere medarbejdere.

Men de mange hjælpepakker har derimod gjort det fortsat kompliceret at drive virksomhed. Dels er virksomhederne blev mødt af en underskov af nye regler, dels har de livsvigtige indbetalinger ofte ladet vente på sig, hvilket især er gået hårdt over små selvstændige virksomheder. Dertil har selvstændige indtil for nyligt maksimalt kunnet modtage 23.000 kroner i kompensation for tabt omsætning, mens virksomheder har kunnet hæve lønkompensation for op til 30.000 kroner per medarbejder.

Blandt de hårdt ramte er den kreative industri, der i EU har mistet 31 pct. af dens omsætning. Det er vel at mærke en industri, som tidligere har vist sig at være særdeles modstandsdygtig over for store konjunkturudsving og derfor har haft kolossal betydning for økonomi, beskæftigelse og sammenhængskraft. Blandt andet i kraft af en stor repræsentation af selvstændige virksomheder og freelancere, men først og fremmest ved at holde hånden under samfundsøkonomien under finanskrisen. Så sent som i 2019 omsatte industrien for 643 mia. euro, hvilket svarede til 4,4 pct. af EU’s BNP. Beskæftigelsen udgjorde flere end 7,6 millioner mennesker eller tre gange så mange som bilindustrien.

Ingen planer for kontrolleret genåbning

Desværre risikerer den lange nedlukning at sætte dybe spor, som allerede har medført varige adfærdsændringer i både forbrug og hvordan vi omgås andre mennesker, hvorfor der næppe bliver udsigt til “normal gænge”, når corona-epidimien engang letter.

En gradvis og kontrolleret genåbning giver netop de trængte virksomheder bedre mulighed for at tilpasse sig the new normal, når det igen bliver tid til at stå på egne ben. Men i skrivende stund frygter knap hver tredje tvangslukkede virksomhed at gå konkurs inden for de næste tre måneder, som truer med at efterlade landet med en ekstraregning - frem for successivt at reducere udbetalingerne af økonomisk støtte i takt med, at trængte virksomheder genvinder fordums styrke og kan frasige sig behovet for økonomisk kompensation.

Kort sagt vil en gradvis afvikling af hjælpepakker være ligefrem proportional med en kontrolleret genåbning af samfundet.

Det kræver naturligvis planlægning og forberedelse - hvor den danske regering i højere grad end hidtil bør tage et bredt udsnit af erhvervslivet med på råd. Det skal sikre, at erhvervslivet først og fremmest får et længere og mere frit råderum til at drive bæredygtig virksomhed, uden i øvrigt at kompromittere myndighedernes krav til sundhed og sikkerhed.

BRANCHENYT
Læs også