Debat

Derfor er det svært at forstille sig et statsligt realkreditinstitut som en farbar vej at gå

De senere år har der været flere forsøg på at etablere nye realkreditinstitutter, men trods gode intentioner måtte de erkende, at de ikke kunne matche udvalget af lån til de lave renter som de etablerede institutter.

Den store brand, der i 1795 hærgede den danske hovedstad og gjorde tusindvis af københavnere hjemløse, virkede på daværende tidspunkt både meningsløs og forfærdelig.

Men fra asken opstod en god idé hos de driftige københavnere. For de indså, at det var billigere at låne til genopbygningen, hvis det blev gjort i forening, hvor man solidarisk hæftede for hinanden.

Således blev den første kreditforening skabt, og mere end 200 år senere nyder de danske boligejere stadig godt af det.

Siden har mange kreditforeninger set dagens lys. Nogle gav hurtigt fortabt, andre slog pjalterne sammen, og i dag er der fire realkreditinstitutter, der yder lån til private boligejere.

De senere år har der været flere forsøg på at etablere nye realkreditinstitutter, men trods gode intentioner måtte de erkende, at de ikke kunne matche udvalget af lån til de lave renter som de etablerede institutter.

Realkredit kan i sin grundform synes ganske enkel: Man låner nogle penge ud til folk, der mangler midler til en bolig, og pengene skaffes ved salg af obligationer.

Men dykker man længere ned i det finansielle maskinrum, stiger kompleksiteten betragteligt bl.a. på grund af en lang række krav fra Folketinget, fra ratingbureauer og fra investorerne. Det kræver særlige kompetencer og erfaring at manøvrere i det rum.

Det danske realkreditmarked er meget effektivt med billige lån og lave marginer, hvilket sikkert også er forklaringen på, at der stort set ikke er udenlandske aktører på det danske realkreditmarked. Hvis realkredit var en indbringende forretning med meget høj forrentning af den investerede kapital, havde vi givetvis set flere udenlandske aktører søge mod Danmark for at få en bid af kagen.

Størrelse og gørelsen

Man siger, at det ikke handler om størrelsen, men i realkredit er det i udpræget grad en fordel at være stor – det er faktisk en nødvendighed. En anden væsentlig årsag til, at der ikke er flere realkreditinstitutter, er, at hvis et realkreditinstitut ikke er stort nok til at have likvide obligationsserier, vil det både give dyrere lån og blive dyrere at indfri lån. For at kunne være konkurrencedygtig er et realkreditinstitut nødt til at være stort, ellers kan obligationerne ikke sælges til de favorable kurser, vi er vant til.

Er et realkreditinstitut ikke stort nok til at have likvide obligationsserier for alle låntyper, vil instituttet kunne blive tvunget til at reducere antallet af tilbudte låntyper, hvilket ikke vil være til gavn for låntagerne.

Thy og Taarbæk er ligestillet

Derfor er også svært at forestille sig, at man kan skabe et rentabelt realkreditinstitut alene til belåning af ejendomme i landdistrikterne, som Socialistisk Folkeparti flere gange har foreslået.

Jeg deler SF’s ønske om, at boligejere i landdistrikterne skal have adgang til realkreditlån. Heldigvis er det også tilfældet. I Totalkredit, der er ejet af Forenet Kredit, er det samlede udlån steget i alle 98 kommuner.

Og om man låner til et hus i Thy eller Taarbæk er underordnet for os.

Derfor mener vi heller ikke, at et særlig yderområde-institut er vejen at gå. Der skal være fair og lige adgang til realkredit i hele Danmark uanset postnummer. At der er samme lave priser for alle uanset indkomst, formue eller postnummer er en af de helt store styrker ved realkreditsystemet. Og det mest hensigtsmæssige for låntagere i yderområderne er, at deres lån kommer via det eksisterende realkreditsystem, hvor landdistrikterne får adgang til de samme lån til de samme lave priser som resten af landet.

Pas på systemet

Realkreditten har eksisteret i over 200 år og vi, vores forældre og bedste- og oldeforældre har alle draget nytte af et realkreditsystem, der sikrer både billige og gode lån. Systemet har vist sit værd gennem både opsving og nedture. Det skal vi bevare, så der er noget at bygge på for vores børn. Og deres børn.

Men i horisonten kan bl.a. EU’s bankunion få store konsekvenser for realkreditten og gøre det langt dyrere for de danske boligejere.

Og selvom systemet er ældre end grundloven, er det ikke en sikret ret, at vi her i landet har et velfungerende realkreditsystem.

Derfor skal vores politikere huske at værne om det.

Læs også