Serier

IT-topchef: Små kundegaver, middage og fodboldbilletter skal kunne trækkes fra i skat

Hvis man som leverandør ikke må invitere kunder til hverken fodboldkampe, i teateret eller en middag af ren og skær angst for, at det kan opfattes som bestikkelse, er det et problem.

Corona rammer verden


Jeg vil begynde med at pointere, at jeg naturligvis tager uforbeholdent afstand fra bestikkelse af enhver art. Det sagt, er jeg nervøs for den opstrammede governance, som den offentlige sektor trendsetter med i denne tid - og jeg er nervøs for, om det breder sig til det private erhvervsliv.

Hvis man i dag som leverandør ikke må invitere kunder til hverken fodboldkampe, teateret eller en middag af ren og skær angst for, at det kan opfattes som bestikkelse, er det et problem. Tror man virkelig, at beslutningstagerne er så amatøragtige, at de drejer leverandør-valget væk fra den optimale løsning, fordi de har fået en middag til 1.000 kroner eller en teaterbillet til 500?

Forår og vacciner venter om hjørnet, men vi er på vej til at miste noget helt essentielt i den offentlige sektor – og dermed potentielt i det danske erhvervsliv: Nemlig det meget værdifulde, der opstår mennesker imellem, når vi har en tæt relation. For tiden umuliggør afstand og videomøder den personlige kontakt, men om lidt åbner vi op og vil med missende øjne kigge frem fra hulerne, mens vi forsigtigt bevæger os ud i erhvervslivet igen.

Men det skal ikke være forsigtigt eller langsomt: Vi skal have livet tilbage nu. Ikke kun i privaten, men også i erhvervslivet. Vi skal løsne op for vores stramninger på governance-området, og samtidig skal vi kunne fradrage repræsentation som alle andre udgifter i en virksomhed.

I dag kan udgifter til ”repræsentative” arrangementer ikke trækkes fra på linje med øvrige udgifter i virksomhederne. En god start for alle ville derfor være at fjerne denne indirekte ekstra-beskatning på virksomhedernes relationsopbyggende arrangementer og lade os invitere kunderne på middag. Lad leverandører give den lille gave, der gør, at man som kunde føler sig værdsat. Vi har som industrielle aktører brug for det, restauranterne har i særdeleshed brug for det, og man giver samtidig ilt til vidensdeling mellem leverandører og kunder, så vi sammen får pustet nyt liv til de optimale løsninger.

Atea-sagen hamrede endnu et søm i ligkisten på den frie og gode samtale mellem industrielle samarbejdspartnere og fik trådt grundigt på bremsen, når det gælder den livsvigtige kommunikation, der er så afgørende i succesfulde industrielle relationer. I dag må den offentlige sektor kun sende et koldt udbud, og leverandørerne må kun sende et tilsvarende koldt tilbud. Prisen er afgørende, og den billigste løsning vinder. Vi har faktisk situationer, hvor man slet ikke må kommunikere direkte med slutbrugeren.

Fortællingen om den fede forvalter, der modtog bestikkelse, har vundet, og denne forfejlede tankegang har konsekvenser. Organisationer som køber en ny løsning, og som naturligt nok ikke er så fagligt kompetente, som den mere erfarne specialist-leverandør er, kan eksempelvis ikke længere nemt få den gratis uddannelse og viden, der ligger i at kunne sparre med leverandørerne i et tæt samarbejde. Ligesom leverandørerne ikke længere kan få lige så dyb indsigt i kundernes udfordringer, som man kunne, da man havde personlige og tillidsfulde relationer. Og dybe relationer opstår bare nemmere over et måltid eller i en fælles oplevelse.

Det føles som om, vi nu ikke skal have nogen ægte relationer til hinanden. Ingen gensidige forpligtelser på det personlige plan. Intet mellem-menneskeligt ansvar. Du kan ikke lige ringe til en ven i leverandør-organisationen, når du støder på problemer, og dermed nemmere få en sag behandlet med særlig opmærksomhed.

Måske vi kunne give erhvervs- og kulturliv noget velfortjent rygvind med et øget fradrag på rimelige repræsentationsudgifter? Det ser vi på flere områder i udlandet, og sammen med en forståelse og anerkendelse af vigtigheden i relationsbygning kan vi bedre særligt de mindre virksomheders vilkår for nye højkvalitets ordrer.

Vi trænger sådan til lidt farve i livet oven på et hårdt år, men hvem orker et liv, hvor man ikke må tage en snak over et glas vin eller medbringe en croissant til mødet? Vi har givet hinanden gaver i Danmark, siden vi handlede rav og flintøkser. Gaven er en essentiel komponent i den måde relationer bygges på.

Jeg kan kun komme i tanker om to-tre tilfælde i min lange tid i erhvervslivet, hvor enkeltindivider har begået ulovligheder. Alle andre har sagtens kunne navigere etisk forsvarligt. Den nypuritanske agenda, som det offentlige fører an i, er til skade for erhvervslivet og tilsvarende for vores restauranter og kulturliv.

BRANCHENYT
Læs også