Serier

ECB-chef vil tæmme frygten og guide renterne lavere

Bekymring for stigende inflation har drevet de lange renter op fra et historisk lavpunkt, men meget taler for, at ECB-chef Christine Lagarde vil styre markedet ind i en situation med stabile og lavere renter.

Corona rammer verden

Igennem de seneste uger har stigende inflation og inflationsforventninger fået frygten for, at centralbanker vil forhøje renten tidligere end forventet, til at stige i markedet. Det har drevet de lange renter op fra et historisk lavpunkt. Afhængigt af timingen og baggrunden for en stigende inflation kan det potentielt medføre en ændret værdiansættelse af risikofyldte aktiver.

Det seneste års inflationsudvikling har dog været påvirket af en række ”tekniske” forhold, som har sløret billedet, og som i en periode har trukket inflationen ned i negative, deflationsagtige niveauer … nogle af de samme årsager, der nu trækker inflationen op igen.

Et af de helt store spørgsmål i forbindelse med en genåbning af økonomien er derfor, om inflationen af mere grundlæggende årsager fortsætter opad, og om det i givet fald kan trække renterne op i niveauer, vi ikke har set siden 2017/2018.

2020: Faldende energi og servicepriser

Sidste års inflationsudvikling var i høj grad under indflydelse af nedlukningen af økonomierne i foråret, der blandt andet medførte et kollaps i energipriserne, nedsættelse af momssatser i Tyskland og generelt faldende priser på serviceydelser som flyrejser, restauranter og forlystelser. Prispresset kulminerede i nedadgående retning med en negativ inflation i Eurozonen fra august til december 2020, inden inflationen steg relativt kraftigt fra -0,3 pct. til 0,9 pct. i januar 2021.

2021: Presset både op og ned, men mest op

Generelt vil den såkaldte ”headline”-inflation med stor sandsynlighed stige over de kommende måneder. Således blev den tyske moms forhøjet tilbage til et ”før corona”-niveau pr. 1. januar, og sammenholdt med stigende energipriser vil det drive prisindekset opad efter marts. Sammen med en genåbning af økonomien i løbet af 2. og 3. kvartal vil det medføre et pænt løft i år-til-år-målingen af prisniveauet.

I de kommende måneder må der samtidig forventes pæne udsving i inflationen, men som sagt også et vist pres opad på inflationen, inden den falder igen mod slutningen af 2021. Rent teknisk vil sidste års markante prisfald på energi, der kulminerede i april 2020, påvirke inflationen (målt år-til-år) opad i to ryk i de kommende måneder. Et større ryk opad fra februar til april og et mindre ryk opad frem mod september, inden effekten fra energipriserne jævner ud mod slutningen af året.

2022-2023: Svagt underliggende strukturelt pres

Ifølge ECB’s seneste forventninger vil inflationen stige fra 0,3 pct. i 2020 til 1,0 pct. i 2021, 1,1 pct. i 2022 og 1,4 pct. i 2023. Når de nye estimater offentliggøres i forbindelse med rentemødet i næste uge, vil inflationsestimatet for 2021 sandsynligvis blive forhøjet en smule (fra de 1,0 pct.) ovenpå de høje målinger i starten af året. Det samme kan (i mindre omfang) ske med 2022-estimatet, mens underliggende strukturelle forhold taler for, at ECB fastholder forventningen til 2023.

Bag forventningen om fortsat lav inflation i 2022 og 2023 hos både EU-Kommissionen og ECB ligger indregningen af et kun langsomt fald i arbejdsløsheden, svage lønstigninger og et fortsat vækstefterslæb, der først bliver lukket i løbet af 2022. Hertil kommer en mere strukturel observation – nemlig at når lønningerne (og priser) under det seneste opsving kun meget langsom reagerede på faldet i arbejdsløsheden, så vil de nok også gøre det denne gang.

Meget taler derfor for, at ECB ’s Christine Lagarde, ligesom hun har gjort i de seneste taler, i næste uge vil ”guide” markedet ind i en situation med stabile/lavere renter og mere lempelige ”financial conditions” for det europæiske opsving.

BRANCHENYT
Læs også