Ser vi en boble i boligpriserne og aktiekurserne?
Bobler kan være svære at forudse, men meget lette at gøre sig klog på i bagklogskabens klare lys.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
På finansmarkedet diskuteres, om der er ved at udvikle sig en boble i aktiekurserne og i boligpriserne. Lad det dog være sagt med det samme: Eventuelle prisbobler er altid meget svære at få øje på, men hvis der så har været en boble, som er bristet, er der mange, der let kunne se den – i bagklogskabens enormt klare lys.
Fakta er, at aktiekurserne er steget gennem mange år, mest i USA og noget mere moderat i Europa. Argumentet for de aktuelt høje aktiekurser har været kombinationen af lysere vækstudsigter nu, da vaccinerne er ved at blive bredt ud, parret med ”TINA” (There Is No Alternative), altså at der i investorernes jagt på afkast ikke er mange andre muligheder i øjeblikket end aktier.
Den såkaldte Fed-model støtter TINA-argumentet, idet aktierenten (den omvendte P/E-kvote) i øjeblikket er på 2,9 pct., mens renten på en 10-årig amerikansk statsobligation er på 1,6 pct. Investor får – populært sagt – mere ud af at investere i aktier end i en statsobligation.
Men samtidig er der to andre målestokke, som fortæller, at de amerikanske aktier er meget dyre i øjeblikket, og en kurskorrektion på det amerikanske aktiemarked vil øjeblikkeligt smitte af på resten af verdens aktiemarkeder:
- For det første drejer det sig om den såkaldte Buffet-indikator, som fortæller, at værdien af aktiemarkedet fjerner sig stadig mere fra værdien af hele den underliggende samfundsøkonomi.
- For det andet drejer det sig om prissætningen, målt med Shillers P/E-kvote. P/E på det amerikanske aktiemarked ligger aktuelt på omkring 35, og det er den højeste prissætning siden slutningen af 1990’erne, dvs. under dot.com-euforien.
Bundlinjen er derfor, at var det ikke for den meget lave obligationsrente, ville aktiemarkedet sandsynligvis være alvorligt udfordret på det nuværende meget høje niveau – eller sagt mere direkte kunne man godt argumentere for en prisboble.
Også på boligmarkedet er prisstigningstakten taget til, tydeligst i USA. Men her skal det med i billedet, at det er langt billigere at servicere et realkreditlån i dag end op til finanskrisen – igen takket være den lave rente. Så ligesom med aktiekurserne synes det lave renteniveau også at spille en betydelig rolle i prisudviklingen på boliger.
Igen kan spørgsmålet rejses, om der er ved at udvikle sig en boble i boligpriserne, specielt i USA? Ligesom med aktiekurserne er svaret, at det kan man først se, når boblen er bristet. Dybest set er det først en boble, når boligpriserne er nået så højt op, at borgerne ikke længere har råd til at købe nyt eller til at betale terminen. Hvor den grænse er, afgøres lige så meget af psykologien som af de økonomiske nøgletal.
Centralbankerne siger af gode grunde ikke noget om eventuelle bobler. Gjorde de det, ville bunden gå ud af aktie- og boligmarkedet øjeblikkeligt, men selvfølgelig holder de øje med udviklingen.
Samtidig tyder meget på, at centralbankerne står foran et meget vanskeligt valg mellem at komme eventuelle tendenser til stigende inflation i forkøbet kontra at holde hånden under aktie- og boligmarkedet. Men da centralbanker også er sat i verden for at sikre stabile forhold på penge- og finansmarkedet, taler sandsynligheden for, at de vil gå meget forsigtigt og prøvende til værks, når pengepolitikken på et tidspunkt skal strammes igen.
Under alle omstændigheder ligger stramninger et godt stykke ude i fremtiden givet de nuværende scenarier.
