National strategi efterlyses: Genterapi kan indløse Danmarks potentiale som Medicon Valley
Det danske sundhedssystem har en lang og stolt historie. Lad os fortsætte den gode udvikling.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det danske sundhedsvæsen har en lang og stolt tradition bag sig. De første spæde skridt bliver taget i forbindelse med reformationen, hvor kirkens centrale position i samfundet aftager til fordel for staten. Nu var det ikke længere kirkens ansvar at tage vare på de fattige og syge – det var statens. Og da man i midten af 1700-tallet opfører de første statslige sygehuse, er fundamentet lagt til en helt central del af vores velfærdssamfund.
Danskernes sundhedstilstand blev fra dette øjeblik set som et fælles anliggende og ikke mindst som hele forudsætningen for et trygt og velstående Danmark. Tanker, der så sent som i 2005 blev formaliseret med Sundhedslovens vedtagelse. Lige adgang til sundhedsvæsenet, krav på rettidig behandling af høj kvalitet samt valgfrihed var hovedpunkterne.
Når jeg laver disse historiske nedslag, er det for at minde om, at sundhedsvæsenet i århundreder har været både udfordret og begunstiget af forandringernes vinde. Der går således en lige linje fra opførelsen af de første statslige sygehuse henover Sundhedsloven til i dag, hvor ikke mindst den demografiske og teknologiske udvikling både stiller nye krav til behandlingstilbud og giver nye muligheder. Muligheder, vi som politikere skal have modet til at række ud efter.
Én af disse perspektivfyldte muligheder er den såkaldte genterapi. Og der er sket meget siden 1975, da genforskningen for første gang blev diskuteret. I de seneste årtier har man forsket ihærdigt i at helbrede sygdomme ved at rette ”fejlene” gennem genmodifikation. Der er med andre ord tale om en behandlingsform, der rent faktisk kan helbrede patienter i stedet for blot at symptombehandle, som vi kender det fra megen klassisk medicinering.
Potentialet er således enormt. Men det kræver, at vi som politikere tør gøre op med det mere traditionelle behandlingsparadigme. At værktøjskassen bør fyldes op med andet end receptblokke og operationer. Der er jo ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad det koster at operere en kræftpatient. Vi har derfor også et ansvar overfor de patienterne, der kan have glæde af en genterapibehandling.
Jeg anerkender, at genterapien er en dyr behandlingsform, men til gengæld kan man så spare på livslang behandling og afledte effekter f.eks. i form af højere beskæftigelsesfrekvens. Og hvis et veludviklet og velorganiseret sundhedssystem som det danske ikke skal gå forrest, hvem skal så?
Vi skal være ambitiøse på velfærdssamfundet vegne. Det har med sikkerhed også været dyrt at etablere de første sygehuse i 1700-tallet. Men det er på ryggen af de beslutninger, vi i dag har nye muligheder for at videreudvikle vores sundhedsvæsen. Vi har allerede set, hvordan Life science er blevet en dansk styrkeposition. Samfundets investeringer i sundhedssektoren og forskningsinstitutionerne giver afkast i form af produkter og teknologi, som er en eksportsucces i milliardklassen, kilde til flere end 80.000 arbejdspladser og samtidig gør rigtig stor gavn hos patienterne.
Jeg efterlyser derfor en klar politisk strategi på området. Vi har brug for en mere holistisk tilgang til sundhedsområdet, så vi ikke kigger snævert på behandlingens pris, men medtager både den samlede samfundsøkonomi og den enkeltes velfærd. Derfor arbejder jeg nu for en offentlig høring om genterapi, hvor vi kan diskutere de nuværende usikkerheder og udfordringer og sikre Danmark en klar førende position inden for medicinsk innovation.
Genterapi kan indløse Danmarks potentiale som Medicon Valley og dermed medvirke til at hele verdens øjne hviler på det lille kongerige mod nord. Ved at være først ude, bliver vi også attraktive i forhold til at tiltrække nye behandlinger med genterapi, som så igen betyder, at endnu flere patienter kan få glæde af det og hurtigere.

