Serier
BREAKING

Pengene til hjælpepakker og stimuli har været givet godt ud

Den førte økonomiske politik under coronakrisen har reddet tusindvis af arbejdspladser og mindsket stigningen i gælden

Corona rammer verden

Hvad var der sket, hvis politikerne ikke havde holdt hånden under økonomien under coronakrisen?

Det spørgsmål besvarer vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse. Beregningerne viser, at med et fravær af hjælpepakker og stimuli kunne det samlede akkumulerede BNP-tab i 2020 og 2021 være nået op på mere end 14 procent.

Beregningerne er foretaget på den samfundsøkonomiske model ADAM, som udvikles af Danmarks Statistik. I sig selv kunne en så voldsom nedgang i økonomien have øget niveauet i den offentlige nettogæld med lidt mere end 7 procent af BNP.

Da Finansministeriet allerede inden coronakrisen forventede en lille forøgelse af nettogælden, svarer det til, at nettogælden kunne være vokset med 8 procent af BNP fra 2019 til 2021. Vel at mærke hvis man ikke havde holdt hånden under økonomien.

Beregningen er selvfølgelig behæftet med usikkerhed men understreger alligevel en meget vigtig pointe: Den stigende gæld skyldes primært krisen.

Finansministeriet skønner i sin seneste fremskrivning, at den offentlige nettogæld kommer til at vokse med knap 5 procent af BNP fra 2019 til 2021. Hvordan hænger det sammen, for hjælpepakker og offentligt finansieret stimuli er vel ikke gratis?

Nej. Hvis man for eksempel øger de offentlige investeringer, kommer cirka halvdelen af pengene tilbage i statskassen på kort sigt, fordi investeringerne skaber beskæftigelse, og derigennem mindsker udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, og øger skatteindtægterne fra arbejdsindkomst.

Når gælden alligevel ender med at vokse med mindre end 8 procent af BNP, skyldes det udbetalingen af danskernes feriepenge og investeringerne i regi af Landsbyggefonden. Det er private midler, som politikerne har kontrol over.

Ved at give Landsbyggefonden lov til at bruge flere af dens midler til boliginvesteringer og udbetale danskernes indefrosne feriepenge, har politikerne haft mulighed for at stimulere økonomien uden at belaste de offentlige budgetter.

Samtidig skal der betales indkomstskat af de udbetalte feriepenge, og derfor får staten også en masse skatteindtægter. Derfor ender nettogælden med at stige med mindre end 8 procent af BNP.

De andre tiltag for offentlige midler har dog også spillet en vigtig rolle, selvom de selvfølgelig har kostet på statsgælden. De har været med til at mindske tabet af arbejdspladser betydeligt. Det gælder især lønkompensationsordningen.

Finansministeriet skønner, at hjælpepakker og stimuli tilsammen har reddet 79.000 arbejdspladser i 2020, og i 2021 vil det holde hånden under 54.000 arbejdspladser. Hvis man ikke havde holdt hånden under arbejdspladserne, var endnu flere blevet langtidsledige, og så kunne krisen have skadet den underliggende sundhedstilstand af de offentlige finanser mere langvarigt.

Det ser vi på nuværende tidspunkt ud til at undgå, og derfor har hjælpepakkerne og stimuli været givet godt ud.

Læs også