Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Virksomheder har ret til at bestemme over deres egen forretning

Nyt EU-forslag om "bæredygtighed" er et skalkeskjul for at fjerne virksomhedernes frihed.

Medlem af Europa-Parlamentet Linea Søgaard-Lidell (V) og vicepræsident i det europæiske liberale parti ALDE Henrik Bach Mortensen

I disse corona-tider er det vigtigt at være opmærksom på, at der stadig arbejdes på politik, som ikke har noget med pandemien at gøre. Faktisk er det ekstra vigtigt, for ellers risikerer vi at overse katastrofale lovændringer, der slet ikke får nok opmærksomhed midt i en verdensomspændende krisesituation.

Det gælder også i EU, hvor der lige nu er et forslag om europæisk selskabslovgivning på vej. Forslaget er et direkte angreb på virksomheders ret til at bestemme over deres egen forretning. Det værste af det hele er, at man vil snige reglerne ind under dække af en meget vigtig dagsorden: Bæredygtighed og klima.

Kort sagt planlægger EU-Kommissionens et forslag, hvor man vil give udenforstående miljøbevægelser og NGO’er magt og indflydelse på virksomhedernes beslutninger. For at gøre dem mere bæredygtige, må man forstå.

Problemet er, at sådan nogle regler vil forgribe sig på virksomhedernes frihed og på ejernes naturlige ejendomsret. Virksomhedernes valg af aktiviteter, aflønning af ledere og medarbejdere og valg af investeringer er op til virksomheden selv og ikke noget som udenforstående har krav om at blande sig i.

Det er et helt basalt element i en fri markedsøkonomi, og der er noget grundlæggende galt i at give udefrakommende magt over, hvordan en virksomhed ledes. Den ret må til hver en tid tilfalde ejerne af virksomheden.

Hvis politikere eller folk fra NGO’er vil ind og bestemme, hvordan en virksomhed ledes, må de jo købe en aktie ligesom alle andre. Eller stifte deres egen virksomhed, hvis de tror, at de kan gøre det bedre.

Særligt slemt er det, at EU-Kommissionen tager en så vigtig dagsorden som klima og bæredygtighed og bruger den til et lovforslag, som reelt set ikke handler om bæredygtighed. Det handler om, hvordan man grundlæggende ser på markedet. Vi ønsker en bæredygtig fremtid, men kan aldrig støtte et forslag, som grænser til neo-marxisme.

Diskussionen handler slet ikke om, hvorvidt virksomheder skal være bæredygtige eller ej. Kommissionens forslag baserer sig på en analyse, som videnskabeligt er fuldstændig gennemhullet, og som baserer sig på en fejlagtig logik om, at aktionærer kun tænker kortsigtet, fordi de fokuserer på afkast. Men mange korte skridt kan sagtens være langsigtede, og det kan altså sagtens lade sig gøre at være en bæredygtig virksomhed, som samtidig er en god forretning.

Der er flere veje til at nå et bæredygtigt, klimaneutralt samfund. Vi tror på, at en markedsdrevet vej vil skabe det bedste samfund for os. Her går bæredygtighed hånd i hånd med konkurrenceevne, og her er det de mennesker, som leder virksomheder i den virkelige verden, der er med til at skabe udviklingen. Her er det de moderne politikernes opgave at sætte rammerne for at skabe de mest effektive og proportionale værktøjer til at fremme bæredygtighed i samfundet. I stedet for at gøre virksomheder og bestyrelsers arbejde mere bureaukratisk og kompliceret end højst nødvendigt.

Det er slet ikke, hvad Kommissionens gør lige nu. Lige nu virker det til, at EU-Kommissionen griber til gammeldags, planøkonomiske værktøjer, som resulterer i en politisk styring af vores virksomheder. Det er helt misforstået i nutidens Europa.

Kernen i denne sag er, at der såvel i EU som i Danmark findes kræfter, der er så optaget af at fremme deres egen bæredygtighedsdagsorden, at de i illiberal blindhed er villige til at true de helt grundlæggende mekanismer i markedsøkonomien, som har sikret økonomisk fremgang og velstand i de vestlige industrisamfund.

Derfor bør forslaget afvises af både den danske regering og liberalt tænkende medlemmer af Europa-Parlamentet.

Linea Søgaard-Lidell og Henrik Bach Mortensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.