Pæn stigning i lange renter afspejler positive forventninger
Rentestigning afspejler, at hjulene igen snurrer i industrien, men så længe de korte renter holdes nede, er der trods alt grænser for, hvor stor stigningen kan blive.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Udviklingen på de finansielle markeder lige nu er ret markant. Retningen er den modsatte af, hvad vi så i 2020, og en tilbagevenden til den sti, vi fulgte, da corona satte ind sidste år.
De lange renter stiger. Eksempelvis lå den tiårige amerikanske statsrente i begyndelsen af denne uge på 1,6 pct. mod 0,9 pct. ved indgangen til året. Det er en ganske pæn stigning i løbet af kort tid, der bl.a. fortæller noget om, hvad investorerne har af forventninger til vækst og inflation.
De korte renter er låst fast på et lavt niveau af centralbankerne, og hvor de lave renter sidste år hjalp vækstaktierne i deres kurs, går det nu den modsatte vej. Nu er det valueaktierne, der har medvind. Og selskaber, som leverer fysiske varer, performer kursmæssigt bedre end dem, der lever af onlinesalg.
Man kan på ingen måde tale om, at billedet er det samme som før covid, men det er et sundhedstegn, at vi bevæger os mod en normalisering i takt med, at der kommer stadig mere gang i økonomien.
Tegn på normalisering
Når de danske aktier har klaret sig så fabelagtigt godt, som det var tilfældet i 2020, skyldes det i høj grad sammensætningen af brancher i det danske aktieindeks, herunder de store selskaber i medicinalindustrien og selskaber som Ørsted og Vestas, der har været drevet af en bølge mod grøn energi. Nu ser billedet lidt anderledes ud, da både Ørsted og Vestas er eksempelvis faldet med 20 pct. år til dato.
Mange af disse selskaber har underliggende langsigtede, positive vækstmuligheder, så det handler formodentlig ikke så meget om, hvor meget de kan komme til at tjene, men mere om, hvordan man så betaler for den indtjening. Her vil markedet nok være lidt mere kritisk i forhold til de selskaber, der var mest populære sidste år. Det ser jeg som et tegn på normalisering.
Grænser for rentestigning
Selskaber, som producerer materialer og forbrugsgoder, er gået frem i samme periode. Olien er tilbage på niveauet fra før covid-krisen, og noget så gammeldags som kobber er gået frem med en prisstigning på mere end 10 pct. i år. Kobber er en indikator for, at hjulene igen er i gang i industrien og er også et tegn på, at der arbejdes intensivt på en yderligere elektrificering af verdenssamfundet.
Det er positivt, at der igen er gang i hjulene. Man må bare ikke misforstå tendensen og tro, at vi nu er inde i en lang periode med stigende renter. For når centralbankerne holder fast i de korte, er der trods alt grænser for, hvor meget de lange kan stige, fordi det vil være for fristende at søge mod længere obligationer, når alternativet er negative korte renter. I øvrigt er inflationen jo også fortsat på et lavt niveau, på trods af at den er steget en anelse. Det sætter også en grænse for, hvor højt et niveau renterne vil nå i år.
