Serier

Danskerne vil have naboen til at betale for klimaregningen

Klimaforkæmperne har sejret, selvom coronapandemien for en stund har stjålet rampelyset. Forventningerne til den grønne omstilling er tårnhøje, men hvor solidariske er danskerne, og hvem forventer vi betaler regningen?

Corona rammer verden

2020 stod i coronapandemiens tegn, og klimaet måtte vige førstepladsen som den mest presserende krise, vi som samfund står overfor. Det globale klimaregnskab har fået plus på kontoen efter et år, hvor langt de fleste har skiftet flyrejser og bilkørsel ud med hjemmearbejdspladser og staycations. Meget tyder dog på, at nedgangen i CO2- udledningerne ikke varer ved, og vi må således forberede os på, at vi stadig skal rykke os store længder, hvis vi skal skabe os en mere klimavenlig hverdag.

Den grønne omstilling af Danmark og resten af verden kommer til at tage tid. På den kortsigtede bane vil det også koste penge. Men er danskerne villige til at investere de penge I en tid, hvor corona-regningen også skal betales? Og vil danskerne egentligt selv gå forrest, når der skal investeres, så Danmark bliver et foregangsland bygget på viden og grønne løsninger?

En måling fra Ulobby i samarbejde med Voxmeter viser, at blot 26 pct. af danskerne er villige til at betale mere i skat, for at Danmark når i mål med klimamålsætningerne. Samtidigt er hele 43 pct. ikke villige til at betale mere. Derudover viser målingen også, at blot 10 pct. af vælgerne i blå blok ønsker at betale mere i skat for at nå klimamålsætningerne.

Denne tendens bekræftes også af tidligere undersøgelser, der viser, at danskerne generelt ikke ønsker ekstra afgifter på biler, benzin, mælk eller kød. Ligeledes viser Ulobbys nye måling, at færre end 5 pct. af danskerne ønsker at bevillige færre penge eller øge egenbetalingerne til sundhedsvæsenet, folkeskolen eller ældreplejen for at finansiere corona-regningen.

Danskerne ønsker altså, at regningen i høj grad skal betales af andre. Det kan være nabovirksomheden i eksempelvis landbruget, der må tvinges til omstilling af deres produktion, uden at danskerne belastes af dyrere fødevarer. Det kan også være nabobranchen, eksempelvis boreplatformene i Nordsøen, der må ophøre.

Der er nemlig langt fra den klimabevidste dansker og Christiansborg til Esbjerg Havn og Nordsøen. Fællesnævneren for omstillingen er dog, at omstillingen ønskes placeret ude i fremtiden, gerne i form af handleplaner frem for konkrete aktioner, væk fra danskeren selv og gerne hos naboen. Det på trods af, at vi danskere har vist, at vi kan tilpasse os store forandringer og ændre den måde, vi lever på. Hvis situationen kræver det.

BRANCHENYT
Læs også