Serier
BREAKING

Zigzag-politik gør livet svært for iværksættere

Logikken mangler i den hårde beskæring af midlerne til Innovationsfondens aktiviteter. Det rammer bl.a. de forskningsbaserede iværksættere.

Corona rammer verden

Når man går et skridt frem på det ene ben og et skridt tilbage på det andet, ja, så er man i virkeligheden lige langt. Og det er desværre situationen, som jeg ser den, når det gælder den politiske indsats for vores forskningsbaserede iværksættere.

På den ene side løfter årets finanslov nemlig Innovationsfondens midler til forskning med 662 mio. kr., men reducerer samtidig fondens midler til teknologiudvikling og innovation med 652 mio. kr. i forhold til sidste års bevillinger.

Jeg glæder mig i den grad over de øgede midler til forskning – de er meget velkomne! Men jeg kan ikke se logikken i den hårde beskæring af midlerne til teknologiudvikling og innovation, som jo er den del af Innovationsfondens aktiviteter, hvorfra bl.a. de forskningsbaserede iværksættere kan hente hjælp til at markedsmodne deres projekter.

I min optik er kommercialisering af forskningsresultater til nye virksomheder en både naturlig og nødvendig del af kæden fra forskning til nyttiggørelse af resultaterne.

Min bekymring bliver ikke mindre af, at en undersøgelse blandt IDA’s universitetsansatte medlemmer viser et fald i antallet af forskere, der kommercialiserer deres forskningsresultater, f.eks. gennem start af virksomhed. Andelen er faldet fra 8 procent i 2018 til 5 procent i 2020. Jeg ved godt, at corona-situationen kan have spillet en rolle her, men corona eller ej, så var tallet ikke imponerende i forvejen.

Der er behov for at gøre det lettere at etablere forskningsbaseret virksomhed, ikke vanskeligere. For det er rigeligt svært, som det er nu, viser antallet af ansøgninger til Innovationsfondens InnoFounder-ordning. Den fik i 2019 hele 823 ansøgninger, men kun 9 procent af ansøgningerne blev imødekommet.

Behovet for støtte til markedsmodningen af iværksætternes ideer er tydeligvis til stede, men arbejdet bliver unødigt vanskeliggjort af den politiske zigzag-kurs i forhold til bevillingerne.

Helt grotesk bliver det, når man åbner og lukker ordninger, som f.eks. Innofounder Experienced, som netop var specialdesignet til forskningsbaserede iværksættere. Den åbnede i januar 2019, men i marts 2021 meddeler Innovationsfondens hjemmeside, at ordningen ophører. Den bliver ganske vist erstattet af et nyt program, som annonceres senere, lyder det.

Formålet er forhåbentligt at forbedre ordningen, men for den iværksætter der havde planlagt at søge, betyder det jo et ufrivilligt stop – og måske oplevelsen af en zigzag-kurs, der gør livet som iværksætter til en endnu mere uoverskuelig affære, end det behøvede at være.

Ønskes: Ambitiøse midler og stabile horisonter

Hvis vi vil have antallet af forskningsbaserede virksomheder til at vokse, er vejen frem selvsagt ikke at beskære de midler, der skal hjælpe dem i gang, eller på anden vis begrænse mulighederne hos de myndigheder og instanser, som skal bidrage til opgaven.

Tværtimod skal vi se indsatsen som en investering. Og en tilsyneladende god en af slagsen: Målt på antallet af beskæftigede skaber den typiske forskningsintensive iværksættervirksomhed nemlig job til 15 medarbejdere efter ni år, hvor andre iværksættervirksomheder typisk skaber 10 nye job i samme periode, viser tal fra ATV.

Den del af regnestykket er værd at tage med. Det er bl.a. derfor, at vi i IDA anbefaler politikerne at øge de offentlige forskningsbevillinger med en halv procent, så de udgør 1,5 procent af BNP i 2030. Der er behov for ambitiøse midler og stabile horisonter, som både forskere, iværksættere og andre aktører i innovationsindsatsen kan planlægge efter og arbejde ud fra.

Læs også