Serier

Hvor blev støtten til de selvstændige af?

De selvstændige, rygraden i danske økonomi, har brug for mere end skåltaler.

Corona rammer verden

Der har sjældent været så meget hype, som i de seneste år, om det at være selvstændig. Forskellige iværksættergrupper på Facebook tiltrækker i hundredetusindevis af medlemmer, og i februar så næsten en million danskere DR1-programmet Løvens Hule, hvor iværksættere pitcher deres forretningsidéer for kendte investorer.

I dag virker det til, at vi godt kan blive enige om, at de selvstændige er utrolig vigtige for Danmark, og at deres arbejde udgør det grundlæggende fundament for vores fælles økonomi og dermed samfundet som helhed. Der er heller ikke noget at være uenig om. SMV-kategorien, virksomheder med under 250 ansatte, udgør 99,7 pct. af alle danske virksomheder, og beskæftiger halvdelen af alle privatansatte.

En ting er derfor hype, men hvor er handlingen bag ordene, når krisen kradser og de selvstændige har brug for hjælp? Hvor er erkendelsen af, at de selvstændige udgør en væsentlig finansieringskilde af samfundet?

Tænker politikerne virkelig, at det giver mere mening at lade en masse virksomheder sejle deres egen sø og gå konkurs, fordi ”de kendte jo godt risikoen, da de startede en virksomhed”? Det må da under alle omstændigheder og på alle niveauer bedre kunne betale sig at holde hånden under de virksomheder og iværksættere, som samfundet hviler på.

Pandemien har haft store konsekvenser i hele verden, alle kæmper. Det danske sundhedspersonale er stresset og trætte, børnene bliver angste, de offentligt ansatte er hjemsendte, og de ældre savner deres familier. For mange selvstændige har krisen betydet, at hele deres livsgrundlag i form af den virksomhed, som de har kæmpet for at få op at stå, hænger i en tynd tråd.

Politikerne har oprettet muligheden for at optage momslån, og det er for så vidt fint, men det er samtidig en stakket frist og en symbolsk sejr. For når de selvstændige ikke har råd til at betale deres moms nu, hvorfor skulle de så have mere råd til det, når lånet skal betales tilbage? Restauranten eller frisøren, der har været tvunget til at holde lukket under corona, får jo ikke alle de måneder tilbage. Håret kan kun klippes en gang, og gæsten spiser ikke dobbelt. Alle de måneders omsætning er tabt.

Man kunne godt få den mistanke, at selv om flere politikerne ynder at skåle for iværksætterne, kniber det mere med reel handling, fordi de selvstændige som vælgergruppe ikke repræsenterer specielt mange stemmer. Set i det perspektiv batter det meget mere at italesætte sig selv som ”børnenes statsminister” og tale om skoleåbninger, amatørsport og bonusser til sundhedspersonalet.

Det har længe været et fast politisk princip, at nye initiativer skulle kunne finansieres, regningen skal som bekendt kunne betales. Når corona-regningen pt. er på mere end 200 mia. kr., og en væsentlig finansieringskilde er tvangslukket, vil barske økonomiske realiteter hurtigt kræve nytænkning.

Det giver ikke mening at save grenen over, man selv sidder på. Det duer ikke, at lade de selvstændige sejle i egen sø. Vi har brug for en mere varig løsning, som for eksempel kunne bestå af en momsfritagelse for de selvstændige, som har været tvangslukkede. Der er brug for konkrete initiativer og nye samarbejder, for at vi alle hurtigt kommer tilbage på sporet, alle sammen.

I modsætning til et lån, der skal betales tilbage, ville det give de selvstændige mere ro i sjælen og overskud til den genopbygning af den private sektor, som vi står over for, når samfundet forhåbentligt snart genåbner. Der efterlyses en aktiv politik og respekt for rygraden i dansk økonomi.

BRANCHENYT
Læs også