Debat

Derfor har Danmark potentiale til at blive frontløber på kunstig intelligens

Ambitionen om, at et nyt pionercenter skal gøre Danmark til førende nation indenfor forskning i kunstig intelligens (AI), kan ved første øjekast ligne ønsketænkning, men faktisk har vi en række fordele i forhold til store AI-nationer som Kina og USA.

Foto: AP Photo/Kin Cheung

I april 2021 blev planerne om et pionercenter for forskning i kunstig intelligens lanceret for offentligheden. Fem danske fonde har bevilliget mere end 350 mio. kr. til fem danske universiteter, som skal bidrage til at gøre Danmark til international AI-frontløber.

På papiret ligner de danske ambitioner om at måle brystkasse med store AI-nationer som Kina og USA en Davids kamp mod Goliat, men her skal vi ikke glemme, at den lille David jo rent faktisk vandt. Og selv om den intense kamp om at udvikle fremtidens AI-løsninger næppe vil få et ligeså klart udfald som i den gammeltestamentlige historie, tåler selve kampen en sammenligning; Danmark har nemlig Davids snuhed, sten og slynge i form af en digitaliseret infrastruktur.

Den tidlige digitalisering af det offentlige Danmark betyder, at både de offentlige og private sektorer i Danmark ligger inde med enormt mange strukturerede og tilgængelige data, som kan analyseres på en etisk forsvarlig måde, f.eks. med respekt for beskyttelsen af vores privatliv og demokratiet.

Det er vigtigt, fordi data er selve råmaterialet i AI-systemerne, som kort fortalt er karakteriseret ved at kunne finde vigtige informationer gennem analyser af store datamængder. I praksis betyder det for eksempel, at vi på baggrund af danskernes mange digitale sundhedsdata, har gode muligheder for forudsige (og dermed forebygge) sygdomme ved hjælp af kunstig intelligens.

Vores mange digitale data er imidlertid ikke vores eneste fordel i det internationale AI-kapløb. Sidste år lancerede EU-Kommissionen og kommissær Margrethe Vestager en hvidbog for kunstig intelligens om, hvordan medlemslandene skal bevare grebet om styrepinden i den teknologiske udvikling.

Hvidbogen afspejler bl.a. frygten for, at AI-teknologier kan blive brugt som udemokratiske og frihedsberøvende magtredskaber. Det, at vi stigende grad, bruger teknologier overalt og på alle tider af døgnet, giver nemlig også mulighed for at bruge AI-teknologier til undertrykkelse. F.eks. har Kinas planlagte Social Score-program, som skal overvåge borgerne intenst og give dem point efter, hvor godt de opfører sig, fået hårene til at rejse sig på menneskerettighedsforkæmpere over hele verden.

I Danmark har vi som demokratisk foregangsland gode forudsætninger for at udvikle og teste AI-teknologier, som harmonerer med vores etiske, demokratiske og menneskeretslige spilleregler, og det giver et eksportpotentiale, som vi bør udnytte. Dermed bliver vores deltagelse i den teknologiske udvikling også et forsvar af de værdier, som er vigtige for os, både i Danmark og i Europa.

Læs også