Debat

Robotterne kommer, men menneskene bestemmer

Digitalisering kan gøre det danske samfund grønnere og mere trygt, men regeringen skal styre uden om etiske faldgruber, når data kan krænke vores rettigheder og tage noget så grueligt fejl.

Digitalisering smager nok som et uhåndgribeligt begreb, men gemmer på en virkelighed så konkret, at den allerede mærkes og i voksende grad vil påvirke vores alles liv. Fra de robotter som kan fjerne tunge løft fra manges arbejdsliv til den kunstige intelligens, der holder karantæneramte fans ude af Brøndby Stadion.

Nu har regeringen nedsat et nationalt digitaliseringspartnerskab, og opgaven må helt overordnet være at gøre digitaliseringen til en velsignelse, som underbygger voksende livskvalitet og udvikling af samfundet, mens vi på den anden side skal afværge dens forbandelser.

Et friskt eksempel er netop ansigtsgenkendelse, der endnu er en umoden teknologi, som lettest kan skelne hvide mænd fra hinanden. Sandsynligvis fordi de mennesker, som har lært teknologien at foretage en vurdering, tilhører denne gruppe, hvilket er et sigende eksempel for den uretfærdighed, algoritmer kan bane vejen for.


Danmark er langtfra nybegynder i digitalisering. FN rangerer os ligefrem som verdensførende i e-governance, altså groft sagt kommunikationsteknologi som redskab i demokratisk drift af et land. I Brasilien forsøger man lige nu at lære af os, når man skal gennemføre en digital omstilling af den offentlige sektor, men som det ofte er tilfældet, når det gælder udvikling, skal den både næres og holdes i ørene.

Vi skal have bygget en lovgivning med så stærk en etisk dimension, at vi sikrer os alle mod blandt andet unødig overvågning og fravær af menneskelig fingerspidsfornemmelse, der følger med en automatiseret sagsbehandling. Det er her vigtigt at huske på, at det er mennesker, der bygger systemerne, og at man aldrig med rette kan bebrejde teknologien, hvis tilliden svigter.

Faresignalerne er til at få øje på i det danske samfund. En større del af borgerne bliver ældre, allerede i 2025 ventes antallet af +80-årige at være steget med 30 procent eller rundt regnet 80.000 mennesker og står over for en omfattende grøn omstilling af selve byggestenene i vores tilværelse, vores hjem, transport og forbrug.

Digitale teknologier kan løfte hele den offentlige sektor og ikke mindst sundhedssektoren og klimaindsatsen, grundlæggende fordi data giver reel viden som forudsætning for intelligent handling.


Når vi imidlertid skal løse dilemmaet mellem den store fordel ved at have adgang til borgernes data og privatlivets fred, skal en afgørende anbefaling være krav om brug af anonymiserede data. Københavns Universitet har eksempelvis gjort det, når de med avancerede redskaber kan hjælpe kommunerne med at forudsige hvor mange borgere, der sandsynligvis vil få brug for ældrepleje, når de har passeret 65 år.

Opgaven med at nære den digitale udvikling har sine egne advarselslamper. Danmark brugte i 2019 blot omkring 7 procent af forskningsmidlerne i det offentlige inden for it, cybersikkerhed og robotter, 400 millioner færre end året før. Og i en ATV-analyse hjemtager Danmark ganske få patenter sammenlignet med de førende regioner i verden.

Vi ser generelt en udvikling, hvor de største virksomheder investerer massivt i blandt andet robotteknologi, mens de mindre erhvervsdrivende har det sværere. Digitalisering er ellers bredt set både et middel til at afværge udflytning af arbejdspladser og skabe eksport, men når vi i IDA spørger virksomheder med under 100 ansatte, oplever blot 15 pct. en høj eller meget høj automatisering.

Analysen viser heldigvis omvendt, at dem, der har stillet om, er begejstrede for blandt andet at kunne reducere sit energiforbrug og samtidig blive mere ressourcebesparende, når det gælder råvarer.


Det er et politisk ansvar at skabe rammer om et marked, hvor det kan betale sig at høste gevinsterne ved eksempelvis at prissætte forurening, og det samme gælder nødvendigheden af at uddanne flere forskere, der har evnerne til øget brug af it.

Lige nu er der for mange afviste ansøgere på it-uddannelserne over en bred kam, og et utal af faggrupper skal styrkes. Her er et godt eksempel, at nyuddannede mekanikere i dag faktisk allerede har god mulighed for at lære at reparere og vedligeholde elbiler, der som bekendt er en væsensforskellig teknologi fra forbrændingsmotorerne.

Endelig bør de dataetiske konsekvenser ved enhver ny lovgivning blive vurderet, sådan som det længe har været tilfældet med de økonomiske konsekvenser og senest under den nuværende regering også er blevet indført for klima, miljø og natur. Særligt vigtigt er det enkelte menneskes muligheder og rettigheder når det gælder indsamling og samkøring af data.

Der er altså uhyre meget på spil, når regeringen med det nyetablerede partnerskabs anbefalinger i ryggen vil lancere en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark inden årets udgang. 130.000 medlemmer af IDA er klar til at være hænder og hoveder bag nye kvantespring, og vi vil samtidig pege på det menneskelige kompas som et lige så afgørende redskab som enhver supercomputer.

Den bundne opgave er nemlig at skabe et både sundere og grønnere samfund, mens man beskytter fundamentale rettigheder, når en uendelig mængde af digitale data med rette går over de flestes forstand.

Læs også