Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Gør banken glad: Disse to ting er uundværlige i din forretningsmodel

Der findes et hav af forskellige retningslinjer, når du skal lave din forretningsmodel, men der bør altid tænkes to ting ind, hvis du skal sikre dig en bid af kagen fremover: Bæredygtighed og digitalisering.

Mikael Vest, grundlægger og strategisk rådgiver i Vinderstrategi A/S, bestyrelsesformand i en række virksomheder

I den seneste tid har jeg haft en del dialoger med nogle af de største banker i landet, og herigennem har jeg erfaret, at bæredygtighed er top-of-mind hos den øverste ledelse, når det drejer sig om kunderne. Det er både, når det handler om kreditværdighed og kundeforholdet i almindelighed. Som erhvervskunde i banken kan du altså risikere at score lavere i din kreditværdighed, hvis ikke har tænkt bæredygtighed ind i din forretningsmodel.

Normalt siger jeg altid, at en virksomheds strategi skal være unik og specifik for virksomheden, men nu er jeg faktisk tilbøjelig til at sige det modsatte. Og det er ikke længere et spørgsmål om bæredygtighed og digitalisering bør tænkes ind – det skal altid tænkes ind og være et standardelement i strategien.

Forhåbentlig er det ikke noget nyt for de fleste virksomheder med bæredygtighed og digitalisering – og hvis du synes, det er helt nyt for dig, så må jeg (desværre) meddele dig, at du har boet under en sten de seneste par år. Og så er din forretningsmodel højst sandsynlig også outdated.

Jeg siger ikke, at virksomheder bør tænke digitalisering og bæredygtighed ind i forretningsmodellen, fordi jeg synes det er en god idé, eller fordi det er det nye sort. Jeg siger det, fordi forbrugerundersøgelser viser, at der er en stigende tendens til at virksomheder, der tænker disse to elementer ind i forretningsmodellen, vinder frem.

Men jeg medgiver også, at det kan være uoverskueligt at komme i gang med at implementere både bæredygtighed og digitalisering – især i en verden hvor alt ændrer sig med lynets hast. Ikke desto mindre siger min erfaring mig, at det netop også er på grund af den hastigt foranderlige verden, at virksomheder skal tænke bæredygtighed og digitalisering ind. Og mit bedste råd til virksomhederne er: Start i det små.

Der findes desværre ikke et quickfix til, hvordan du digitaliserer din forretning, og samtidig bliver bæredygtig. Men du kan starte med at udgangspunkt i selve forretningsmodellen. Jeg anbefaler at du bruger værktøjet Business Model Canvas, som du kan bruge til at definere din forretningsmodel. Her skal du kigge på hver enkelt komponent i din forretningsmodel og overveje, hvordan du kan tænke digitalisering og bæredygtighed ind. Måden du tænker dit produkt, kunder, kanaler og alt det mellemliggende. Er det en mere bæredygtig måde at pakke dit produkt ind på? Er der en teknologisk nemmere måde at håndtere dit kundekartotek på?

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke mener, at bæredygtighed er vigtigere end digitalisering, eller omvendt. Jeg tager det heller ikke op, fordi jeg synes det bliver negligeret. Tværtimod. Min pointe er, at fokusset på bæredygtighed og digitalisering er eksploderet over de seneste år i en sådan grad til, at det nu også er på agendaen hos landets største banker i forhold til kreditværdighed hos deres kunder. Det betyder altså, at hvis du som virksomhed skal sikre dit eksistensgrundlag og dermed en bid af kagen fremadrettet, skal du tænke bæredygtighed og digitalisering ind i din forretningsmodel.

Mikael Vest

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.