Hvor er progressiviteten på den grønne dagsorden?
Op gennem 2010’erne fik de grønne danske partier vind i sejlene og overbevist danskerne om at tænke grønt og bæredygtigt på en ny måde. Men har partierne og den grønne dagsorden sejret så længe, at de har glemt deres progressive oprindelse?
Ambitionerne og drømmene har traditionelt været store for den grønne dagsorden verden over. Allerede i 2006 indførte Californien, det formentligt mest progressive, moderne og teknologiske område i verden, en lov imod udledning af drivhusgasser.
Klimaforkæmpere har i årtier advaret mod den globale opvarmning og forsøgt at ændre på produktionen og måden vi lever på. Klimaforkæmperne har sejret, og den grønne omstilling foregår overalt på kloden nu. Teknologien udvikles hurtigt og giver Danmark helt nye muligheder for at komme i mål med den grønne omstilling. Men hvor omstillingsparate og åben for nye teknologiske muligheder er politikerne reelt så?
Tidligere har politikerne søgt mod traditionelle løsninger som højere afgifter på el og CO2-udledning. Tiltag som bidrager til den grønne omstilling, men som påvirker erhvervslivet og danskernes privatøkonomi hårdt. En måling fra Ulobby i samarbejde med Voxmeter gennemført i april med 1058 besvarelser viser, at blot 14 pct. af danskerne ønsker at betale højere elafgifter for at bidrage til den grønne omstilling. Det bekræfter modviljen mod disse traditionelle løsninger i en befolkning, der i 2019 ellers definerede klima som en af de vigtigste faktorer for deres stemme til valget.
Et nyere eksempel ses i april, da regeringen fremlagde sit udspil til en transportaftale. Et af forslagene var bilfrie søndage i udvalgte områder af kommuner. Et forslag inspireret af de bilfrie søndage i begyndelsen af 1970’erne. Ikke just progressivt, og effekterne af forslaget kan vist tilskrives en mere symbolsk karakter.
Et lignende eksempel sås i oktober 2020, da Københavns Kommune forbød opstilling af el-løbehjul. Altså et reelt forbud mod eldrevne løsninger i trafikken frem for et progressivt alternativ, hvor udfordringerne kunne løses i fællesskab med industrien. Københavns Kommune har ellers som erklæret målsætning at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Det bliver svært, hvis ønsket er symbolske bilfrie søndage fremfor reelle grønne alternativer.
For at komme hurtigere i mål med den grønne omstilling, har vi brug for at politikerne begynder at tillade nye teknologiske og progressive løsninger. Nye løsninger, som eksempelvis el-løbehjul, droner, robotter og selvkørende biler er blot få eksempler, der fokuserer på muligheder fremfor forbud og begrænsninger.
Fremtidens teknologi kan virke skræmmende og voldsom for dele af befolkningen, men vi har brug for den. Vi har brug for den progressivitet, teknologien bringer, og vi har brug for, at den grønne dagsorden er fremtidens dagsorden.
Steffen Gantzel