Debat

Er investorerne urokkelige i troen på genopretning?

Det amerikanske arbejdsmarked bedres langt fra så hurtigt som håbet, viser seneste opgørelse. Aktiekurserne steg alligevel på nyheden. Mens investorerne ikke vakler i troen på genopretning, frygter de høj inflation.

Sidste fredags jobrapport fra USA viste 266.000 nye beskæftigede i april. Inden coronaepidemien havde det været fint, men under genåbningen af amerikansk økonomi er det en enorm skuffelse. Markedsforventningen lå på 1 mio. nye job, så med en nedrevidering af fremgangen i marts oveni, løb det samlede fejlskud op i over 800.000 job. Det, kunne man tro, skulle lede til fald i aktiekurserne, men da dagen var omme, var S&P500 steget knap 1 pct.

Forklaring? De finansielle markeder ser risikoen for, at genopretningen fejler, og opsvinget falder fra hinanden, som minimal. Vi har godt nok med Frankrigs forsinkede genåbning set, at normaliseringen kan blive udskudt. Men med vaccineudrulningen i gang forskyder det kun processen en måned eller to. Ingen frygter for alvor, at genopretningen aflyses. For selvom mutationer har gjort kampen sværere, har vi endnu til gode at se varianter, som vaccinerne ikke bider på.

Samtidig fortæller en lang rækker nøgletal, at virksomhederne har det bedre og oplever stigende efterspørgsel. De steder, hvor tempoet er taget af, ja, der sker det primært pga. flaskehalse, når alle skruer op for blusset på én gang. Brancher som autobranchen, hvor den problematik er højaktuel, viste fald i beskæftigelsen, selvom efterspørgslen er fin.

Faldet ventes at være forbigående, og meget lidt tyder på større underliggende problemer som efterspørgselstørke, svigtende betalingsevne, konkursbølger eller anden stress i det økonomiske system. Den risiko har hjælpepakker generelt afmonteret.

Ovenstående begrunder måske, hvorfor aktiekurser ikke faldt i forlængelse af skuffende jobtal, men ikke, hvorfor de steg. Det skyldes aktiemarkedets frygt for, at genopretning leder til overophedning og inflationspres, som kan medføre pengepolitiske stramninger og stigende renter. Og true et dyrt prisfastsat aktiemarked. Den frygt blev dæmpet med det svage jobtal.

Det er sigende, at mens en enorm skuffelse på trekvart million job fredag sendte aktier op, havde en kommentar et par dage forinden fra USA’s finansminister, Janet Yellen, om, at renterne på et tidspunkt skal være en tand højere, modsat effekt. Selvom det for en enhver økonom forekommer indlysende.

Inflationsraten vil stige en del de kommende måneder. Først og fremmest fordi vi måler udviklingen op imod sidste forår, hvor prisdynamikken var ramt af nedlukning. Tendensen understøttes af genåbning, flaskehalse i industrien og efterspørgselsappetit hos krisetrætte borgere.

Da den kommende stigning i inflationen bygger på midlertidige effekter, bliver den sandsynligvis kortvarig. Men som markedsdynamikken sidste fredag viste, ser investorerne med ængstelse på inflationsrisikoen. Frygten kan hurtigt vende tilbage. Vi ser derfor ræson i aktuelt at allokere midler til de dele af markedet, som har det udmærket under stigende inflation. Det gælder f.eks. value-aktier og sektorer som Finans og Materialer.

Læs også