Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hold fast i bæredygtige valg i byggeriet trods prisstigninger på materialer

Udvikling i retningen af en mere bæredygtig tankegang i byggebranchen må ikke stagnere pga. prisstigningerne.

Martin L. Petersen, næstformand, Træ i Byggeriet

Massive prisstigninger på en række byggematerialer har fyldt meget i medierne den seneste tid, og vi befinder os også i en helt særlig situation. Den eksplosivt opståede globale byggetrang har skabt en ekstraordinær stor efterspørgsel på bestemte byggematerialer som eksempelvis jern, stål, hvid isolering og træ, hvilket har presset forsyningskæderne ekstraordinært og medført både stigende priser og faldende tilgængelighed.

Det er i sig selv glædeligt, at der er bud efter træ, der som verdens mest miljøvenlige og fornybare råstof er en meget vigtig brik på vejen mod mere klimavenligt byggeri. Derfor er det også nu vigtigere end nogensinde før, at vi hos foreningen Træ i Byggeriet, som består af 30 toneangivende trævirksomheder, viser flaget og får opfordret til, at de aktuelle udfordringer ikke må stå i vejen for fortsat at træffe det gode og bæredygtige valg, når der de næste mange måneder og år skal renoveres og bygges nyt.

Vi har de seneste år set store, betydningsfulde skridt hos både de private og beslutningstagerne i byggeriet, der aktivt vælger et grønnere og mere bæredygtigt byggeri. Den positive udvikling skal vi holde fast i – også selvom der lige nu er en aktuel ubalance mellem udbud og efterspørgsel, også for træet, hvor man har svært ved at følge med i forhold til opskæringen af det. Ikke alene er træ nemlig blandt de allermest langsigtede løsninger, der virkelig kan bidrage til indfrielsen af den nationale målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 70 pct. inden 2030. Det er også et byggemateriale, vi ikke kommer til at løbe tør for.

Ifølge rapporten State of Europe’s Forests 2020 er Europas skovarealer vokset med end 9 pct. i løbet af de seneste 30 år – og blot tre fjerdedele af tilvæksten bliver lige nu høstet. Træ er i sandhed en fornybar ressource, for når der fældes et træ, plantes der et nyt. Og den gave skal vi tage imod.

De store prisstigninger har rystet markedet, fordi de er kommet på én gang, men der er ikke grund til at gå i panik. Det er en naturlig konsekvens af den pludselige og massive efterspørgsel fra blandt andet Kina og Nordamerika, hvor udbuddet ikke har kunnet følge med. For nogle betyder det, at projekter bliver udskudt, og det kan i sidste ende være en sund udvikling for markedet, fordi udbud og efterspørgsel på den måde kan nå at tilpasse sig hinanden.

Indtil da må vi sammen være tålmodige og ikke mindst fastholde fokus på byggebranchens positive udvikling og fortsætte med at tage de miljørigtige, langsigtede valg.
 

Martin L. Petersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.