Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Alle nuancer skal frem om krisens påvirkning af vores sundhed

Kan man forestille sig, at mange danskere på den lange bane ender med at få det bedre end før coronakrisen?

Mads Kaagaard, koncerndirektør i PFA

I det seneste år med coronakrise og flere nedlukninger af samfundet har vi nok alle oplevet, at vores fysiske og mentale trivsel er blevet påvirket i større eller mindre grad. For en global sundhedskrise, som vender op og ned på hverdagen, vil naturligt have betydning for os på flere måder, og ikke mindst når det gælder vores sundhed. 

Nu skal et nyt ekspertudvalg under Danske Regioner afdække konsekvenser af krisen for danskernes sundhed og trivsel, og det arbejde kan vi i PFA kun bakke op om. Vi har nemlig alle en interesse i blive klogere på, hvordan krisen har påvirket os sundhedsmæssigt. Det gælder selvfølgelig først og fremmest de negative effekter, men det er også helt afgørende at få eventuelle positive konsekvenser frem i lyset. For vi skal have alle nuancerne med, så vi får mest mulig viden og læring ud af krisen. 

Der er ingen tvivl om, at mange danskere har oplevet forværret mental sundhed i det seneste år. Den fysiske sundhed kan også være blevet udfordret af bl.a. dårlige arbejdsstillinger på hjemmekontoret. Det billede kan vi også genkende i PFA, hvor vi netop selv har nedsat et corona-forum for at blive klogere på, hvordan krisen har påvirket kundernes sundhed. Tal fra de sundhedsanalyser, som vi løbende foretager hos vores virksomhedskunder, viser således, at mange medarbejdere har oplevet en forværring af deres mentale og fysiske trivsel det seneste år. 

Men billedet er tilsyneladende mere nuanceret end som så. F.eks. er der i vores tal ikke umiddelbart meget, der peger i retning af, at vi kan forvente et boom i langtidssyge som følge af coronakrisen. 

Mange har uden tvivl haft det svært under nedlukningerne det seneste år – og f.eks. følt sig frustrerede, nedtrykte eller ensomme pga. krisen og den nye hverdag. Nogle vil givetvis være påvirket i en grad, at det f.eks. kan udvikle sig til alvorlig psykisk sygdom, langtidssygemelding og i værste fald førtidspension. 

Set herfra tyder det dog ikke på, at det vil være det generelle billede. Tværtimod tegner det til, at den primære afledte effekt af krisen for flertallets vedkommende vil være midlertidige symptomer, som ikke bider sig fast og bliver til varig sygdom. 

Det understreges bl.a. også af, at vores kunders brug af psykologhjælp via helbredssikringen i PFA i de første måneder af 2021 ligger under niveauet i samme periode i 2019, som jo ellers var et ”normalt år”. Det er endnu for tidligt at spekulere i årsagerne. Og det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kommer eftervirkninger, som tallene ikke fanger lige nu. Men alt andet lige tyder tallene dog på, at coronakrisens betydning for danskernes mentale sundhed er mere nuanceret, end det ofte fremstilles. 

På andre områder tillader vi os endda at være forsigtige optimister. For kunne man forestille sig, at mange danskere på den lange bane ender med at få det bedre end før? Vil vi f.eks. på længere sigt opleve et vendepunkt i de seneste års triste udvikling med stadig flere stressramte danskere – bl.a. som konsekvens af den øgede fleksibilitet i arbejdsdagen, som vil følge i kølvandet på coronakrisen på mange arbejdspladser, og som måske kan bidrage til mindre stress? Det vil vi i hvert fald holde nøje øje med og ikke mindst gøre vores for at fremme en positiv udvikling. 

Vi kender ikke svarene på disse spørgsmål. Men det er vigtigt at få dem belyst og få alle nuancer med, når vi skal finde ud af, hvordan coronakrisen har påvirket danskernes sundhed.

Mads Kaagaard

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.