Debat

Annoncører skal tage større ansvar for den måde, vi portrætterer verden på

En ny Vi Unge-forside er de sidste par uger blevet hyldet i pressen og på sociale medier. Selvom det er et vigtigt skridt i retning mod et større fokus på diversitet og repræsentation, understreger det også, at vi stadig har langt igen. Og at vi som brands og annoncører skal tage vores ansvar mere alvorligt.

For nylig blev jeg, ligesom mange andre danskere, virkelig begejstret over at se, hvordan to unge kvinder forenet i et kys prydede Vi Unges forside. Overraskelsen ramte mig til gengæld også, da jeg dykkede ned i den massive omtale. Efter sigende er det nemlig første gang nogensinde, at det sker i en dansk kontekst.

Det er et historisk og vigtigt skridt, Vi Unge tager. Men for mig personligt er de seneste dages opmærksomhed omkring forsiden en tydeliggørelse af, hvor langt vi som samfund stadig har igen. Det på trods af, at vi danskere har diskuteret emner som sexisme, diversitet og kønsidentitet mere end nogensinde før.

På det mere faglige plan er forsiden lidt som at få en våd klud i ansigtet. For det minder mig om det store ansvar, som brands og annoncører har for at sikre bred repræsentation.

 

Det er en kærkommen lejlighed til at gribe i egen marketingbarm. For kan vi kigge os selv i spejlet og med god samvittighed sige, at vi gør, hvad vi kan for at bringe minoriteter frem i lyset? At vi bidrager til at afspejle verden, som den virkelig er, i vores kampagner?

Jeg har min tvivl.

Jeg fornærmer næppe nogen ved at hævde, at stereotyper oftest er førstevalg, når der skal skabes nyt kreativt materiale. Jeg tillader mig at antage, at det er så langt, de fleste tør gå. Min oplevelse er, at brands ofte har berøringsangst med det, der kan gøre lidt ondt, skabe debat eller få andre til at spærre øjnene op. Måske skyldes det frygt for at havne i uvejr og dermed miste salg. Måske skyldes det noget helt andet.

Selvom jeg som udgangspunkt sagtens kan forstå overvejelserne bag, og i øvrigt også selv er faldet i fælden i tidens løb, må det ikke blive en undskyldning for at lade være. Og det ændrer ikke på, at brands og annoncører skal blive tydeligere i deres støtte til, at vi alle er og lever forskelligt.

Det er også et ansvar, platforme som Facebook i højere grad må tage på sig. Min oplevelse er, at deres ansvarstagen på nuværende tidspunkt er mildest talt fraværende.

Lad mig illustrere med et eksempel fra vores egen andedam.

For nyligt lancerede vi hos Bedre Nætter en ny reklamefilm, hvor man på et tidspunkt ser to mænd kysse hinanden. Der er tale om ganske få sekunder. Vi bilder os ikke ind, at det er overraskende eller nytænkende som sådan. Hvad der til gengæld er lettere chokerende er, at vi allerede har fået vores ads-konto lukket af Facebook både herhjemme og i Norge. Facebook tillader ikke, at den slags indhold lever på deres platform.

Vores konti er åbnet igen, men jeg finder det hovedrystende og ser Facebooks handling som en falliterklæring. For kan det virkelig være rigtigt, at to mænd ikke må kysse i en annonce på Facebook i 2021?

For os er det vigtigt, at vi med vores reklamer tegner et billede af det liv og samfund, som vores målgruppe er en del af. Det er heldigvis også den respons, vi har modtaget indtil nu. Vi oplever, at flere fra LGTB-samfundet kommenterer på vores annoncer og sender beskeder, hvor de takker os for støtten. Støtten værende noget så simpelt som at vise et homoseksuelt par, der kysser.

I min optik er der ingen undskyldning. Som brands og annoncører kan og skal vi gøre det bedre. Vi har et ansvar for den måde, vi repræsenterer verden på. Vi skal skabe universer, som forbrugerne kan spejle sig i. Hvor de kan genkende sig selv, finde inspiration og føle sig trygge.

Læs også