Debat

Efterlysning: Flere klimakompetencer i bestyrelserne

Hvis man skal nå nogen vegne med klimaindsatser i virksomhederne, er det vigtigt at have folk ombord, der ved, hvor der skal sættes ind.

Klimaomstilling er og bliver en bunden opgave for virksomheder de kommende år. Både store og små virksomheder skal lære at drive forretning og vokse uden at trække veksler på klimaet. Det kræver en nytænkning af strategier, investeringer, ledelse og drift.

Virksomhedernes udfordring med den grønne omstilling er først og fremmest en opgave, som skal løftes på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Det er her, CO2-målet skal fastlægges, bæredygtighedsstrategien udformes og de klimafinansielle prioriteringer udstikkes. Det kræver uden tvivl et vist niveau af klimaledelseskompetencer, som kan være med til at sikre, at den opgave løses på bedst mulig vis.

Men netop de kompetencer er i dag en stor mangelvare i mange virksomheder. En nylig undersøgelse foretaget af forskere fra New York University viser således, at det blandt 1188 bestyrelsesmedlemmer i de 100 største amerikanske virksomheder i dag kun er tre medlemmer, eller 0,2 procent, der har erfaring med klima, og 6 procent, der har erfaring med bæredygtighed mere bredt set.

Og i en artikel fra Ugebrevet Mandag Morgen fra april i år, som tager status på de grønne bestyrelseskompetencer i danske virksomheder, lyder vurderingen fra en lang række eksperter, at det samme billede gør sig gældende herhjemme - at der i dag i langt de fleste danske bestyrelser således ikke er de nødvendige kompetencer til stede, som kan være med til at sikre, at virksomhederne kommer ordentligt i gang og kan gennemføre en succesfuld klimaomstilling.

Det er et kæmpe problem for den grønne omstilling - og for fremtidssikring af danske virksomheders vækstmuligheder. Med klimapartnerskaber, nye politiske klimaudmeldinger og stigende krav for investorer øges presset på virksomhederne for at kunne demonstrere reelle klimaambitioner og -resultater.

Det kalder på en bestyrelse, som kan anvise vejen, give den strategiske sparring og komme med det kvalificerede blik udefra. Det er en svær opgave at løfte, hvis ingen i bestyrelsen har en dyb forståelse for og erfaring med, hvilke nye præmisser og krav bæredygtigheds- og klimadagsordenen stiller op for virksomheder, og hvordan vækst og klima kan tænkes sammen.

Der er altså akut brug for en opskaleret indsats ude i mange virksomheder, der kan sikre, at klimaet er godt repræsenteret i bestyrelserne.

Det er også en problematik, som EU har fået øjnene op for. Et nyt initiativ fra EU, Sustainable Corporate Governance, har således undersøgt mulighederne for at integrere klima- og bæredygtighedskompetencer i bestyrelserne i de europæiske virksomheder. Noget af det, der blandt andet er oppe at vende, er et muligt direktiv, som kan gøre kompetencer indenfor bæredygtighed til et lovmæssigt kriterium i forhold til rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer, og desuden om det kan gøres lovpligtigt, at virksomhedsledere aflønnes i forhold til i hvor høj grad, de opnår ESG-mål.

Noget andet, der også kan komme på tapetet inden for de næste par år, er indstilling fra EU til anbefalingerne for god selskabsledelse om, at man skal etablere såkaldte bæredygtighedskommitter i de enkelte bestyrelser.

Der er altså akut brug for en opskaleret indsats ude i mange virksomheder, der kan sikre, at klimaet er godt repræsenteret i bestyrelserne. Det vil dels kalde på, at flere virksomheder kigger på bestyrelsessammensætningen og begynder at rekruttere medlemmer med deciderede klimakompetencer. Det kræver, at der kigges ud over de klassiske erhvervsnetværk og rekrutteres folk med erfaring inden for eksempelvis naturvidenskab, cirkulær økonomi eller vedvarende energi.

Dels kalder det på en bredere efteruddannelse og kompetenceopbygning for at få etableret en stærkere klimaforståelse i hele bestyrelsen - det man kan kalde en fælles “climate literacy”. At bestyrelsesmedlemmer forstår, hvad 1 ton CO2 er, kender de 17 verdensmål, forstår hvordan vækst og klima går hånd i hånd og ved, hvad der menes med CO2-ækvivalenter, Scope 1, 2 og 3, hockeystav og energieffektivisering. En del af dette vil også være at få skabt en ny kultur, hvor klimaomstillingen tages med som et punkt på dagsordenen til hvert bestyrelsesmøde - på linje med status på økonomiske og finansielle forhold.

Det er ikke en indsats, der kan vente - for det gør klimadagsordenen ikke.

Læs også