Negative renter: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget
Få ting har været så diskuteret og fortærsket i den danske folkefinans, som at bankerne har sendt regningen for de negative renter fra Nationalbanken videre til indlånerne. I stedet for at debattere et vilkår og ulempen, burde fokus på mulighederne.
De seneste 35 år har nærmest været præget af ét stort rentefald. Til glæde for de som løbende har ejet og købt obligationer, men også for de af os, som finansierer vores køb af egen bolig med realkreditlån. Et rentefald fra mere end 10 pct. til under nulpunktet. Effekten på privatøkonomien og boligpriserne har været enorme.
Rentefaldet er sket af flere årsager. Langt de fleste er globale, men der er også lokale medvirkende årsager til, at prisen på de helt korte penge nu er under nul. Inflation og renter hører sammen. Lavere inflation og inflationsforventninger har været en betydelig langsigtet driver bag de fortsatte rentefald.
En anden faktor, som har spillet med og ind, har været den stigende levealder. Jo ældre vi bliver, jo længere skal vores opsparing holde. Det har globalt øget opsparingslysten. Nogle eller mange af disse investeringspenge går i aktier, men samtidig er der også en betydelig del af dem, som bliver placeret i obligationer til stadig faldende renter. Den forøgede levealder har samtidig også en betydning for de forventede vækstrater i økonomien.
De nævnte globale faktorer er nogle af dem, som har gjort den største forskel. De skal dog ikke ses som udtømmende for årsagerne til det ekstreme rentefald. Ud over de globale er der også lokale forhold, som spiller ind.
Den danske økonomi er bomstærk. Den nyder international anerkendelse. Der er styr på finanserne. Gældsætningen er lav og tilliden og troværdigheden er i top i udlandet, uanset om nogle politikere engang imellem puster sig op med udisciplinerede udgiftsforslag. Den store tillid trykker de danske renter ned under øvrige europæiske renter. Til gavn og glæde for blandt andet boligejerne.
Dansk økonomi har gjort sig fortjent til tilliden over en længere periode. Det tog sin begyndelse i starten af 1980’erne, da regningen efter Anker Jørgensens vingeskudte økonomisk politik skulle betales.
Våbnet var en helt fast valutakurs-relation til det europæiske fællesskab i først EMS’en og siden mod euro. Siden dengang har det været mejslet i politisk flertalsgranit, at der ikke kan stilles spørgsmål herved. Valutapolitikken har været dygtigt administreret af den danske nationalbank.
I 2012 indførte Nationalbanken negative renter for pengeinstitutterne. Det er altså ni år siden, bankerne for første gang skulle betale for at deponere en del af deres lovpligtige midler og få et garanteret negativt afkast. Det nye er, at regningen nu bliver sendt videre i større stil. Det gjorde den ikke eller kun i mindre omfang tidligere. Det betyder en hel del for indlånerne.
Risikovillighed og afkast er en meget fasttømret konstellation. Jo lavere risikovillighed, jo lavere er afkastforventningerne. Den risikofrie rente har været negativ længe. Det har en indflydelse på det samlede afkast og kalder naturligvis på handling. Hvis indlånsmidler bliver placeret til det kontante markedsafkast, vil det være negativt. Indlånerne har selv serveretten og vælger selv.
Grundlagsrenten for variabelt forrentede boliglån er de negative renter, og boligejerne glæder sig. Det er den samme grundlagsrente, som gør sig gældende, når bl.a. boligejerne bliver til indlånere. Lave boligrenter er dejligt. Lave indlånsrenter er »for dårligt«!
Tiderne skifter og er skiftet. Virksomheder tilpasser sig, men nogle indlånere ønsker sig tilbage til »gamle dage«, hvor »alt var bedre«. Altså dengang hvor internettet og mobiltelefonen ikke var opfundet. Hvor behandlingerne for sygdomme var meget dårligere end i dag. Dengang. I gamle dage.
Forestil dig, at Novo Nordisk pludselig bliver udkonkurreret af globale konkurrenter, som finder andre og bedre behandlingsformer mod diabetes eller fedme. Skal de så klage til regeringen eller WHO og bede om at skruen tiden tilbage og få konkurrenternes innovation erklæret ”ulovlig”? Nej, vel. Utænkeligt. De er nødt til at tilpasse sig og forsøge at komme foran kurven.
1000 mia. kr. står afkastmæssigt arbejdsløse hen i bankernes bank: Nationalbanken. Hvis de bliver stående, vil resultatet være lave, skuffende og måske negative afkast. Men der findes en anden mulighed: Grib chancen og invester pengene til et bedre forventet afkast. Spred din risiko og få pengene til at yngle investeringsmæssigt og nyd fremtiden i stedet for at tænke på i gamle dage, hvor alting alligevel, alt i alt, ikke var bedre, men ringere.
Per Hansen