Serier

Den negative rente kalder på en opskrivning af kronen

Konsekvenserne af fastkurspolitikken blev nærværende, da bankerne vi­de­­re­sendte den negative rente til de private kunder. Men måske vi bør a­ngribe ondets rod – den lave kronekurs. For er det naturligt, at kronen skal svinge i takt med valutaen i Grækenland, Italien og Spanien?

Negative renter

Efter § 1 i loven om Danmarks Nationalbank har banken til opgave »at opretholde et sikkert Pengevæsen her i Landet samt at lette og regulere Pengeomsætning og Kreditgivning«. Nationalbanken opfatter formålsparagraffen således, at den skal sørge for, at vi har stabile priser, sikre betalinger og et stabilt finansielt system.

Først og sidst er Nationalbanken optaget af at sikre stabile priser, dvs. en lav inflation. Siden 1982, da Danmark knyttede kronekursen til den tyske mark og senere i 1999 til euroen, er Nationalbanken kommet til at opfatte fastkurspolitikken som midlet, der skal sikre en lav inflation.

Med et monomant engagement fastholdes værdien af kronen i forhold til D-Mark (nu euro). Det kunne forekomme, at Nationalbanken i sin iver er kommet til at sætte midlet over målet. Mens vi før sikrede stabile priser ved at føre fastkurspolitik, sikrer vi nu fastkurspolitikken med en meget aggressiv rentepolitik. Med whatever it takes, om det så er negative rentesatser, fastholdes kronens værdi inden for et snævert kursspænd i forhold til euroen. Mens vi tidligere kunne se Nationalbanken hæve renten for at styrke en svag krone, kan vi nu se Nationalbanken sænke renten for at svække en stærk krone.

Man ser for sig pyromanen, der har anstiftet en vældig brand, stå og vride hænder over, at brandvæsenet er så længe om at rykke ud.

Jørn Astrup

Men spørgsmålet er, om ikke omkostningerne ved at fastholde en for lav kurs på kronen efterhånden er blevet for store. Spørgsmålet er, om ikke kuren, den negative rente, er værre end sygdommen – en stigende kronekurs, om det da overhovedet er en sygdom! Er en negativ rente på sigt forenelig med stabile priser og et stabilt finansielt system? Jeg tror det ikke.

Forleden opfordrede Nationalbanken regeringen til at tage skridt til at bremse udviklingen i boligpriserne, der ikke just er stabile. Man ser for sig pyromanen, der har anstiftet en vældig brand, stå og vride hænder over, at brandvæsenet er så længe om at rykke ud.

For hvad er det, der har fået huspriserne til at stige eksplosivt? Er det virkelig pandemien, der har fået os til at tro på et tusindårs herlighedsrige? Næppe. Men efter at vi danskere siden 2003 har kunnet få (læs optage) afdragsfrie lån, kan vi nu også tage rentefrie lån. Så hvem bekymrer sig? I alt fald ikke låntagerne. For hvad rolle spiller det, om huset koster 8 mio. kr. eller blot 6 mio. kr.? Forskellen i de månedlige nettoydelser svarer til udgifterne til avisabonnementet.

En afskaffelse af rentefradragsretten indgår i Nationalbankens anbefaling til regeringen. Det er et slag i luften. Med en negativ rente er prioritetsrenter nu noget, som realkreditinstituttet betaler til husejeren. Men skal realkreditinstitutterne da ikke kunne trække renteudgifterne fra i den skattepligtige indkomst?

Men ve den regering, der vover at lægge sig ud med de 60 pct. af vælgerne, der bor i egen bolig. Beroligende oplyser erhvervsministeren da også , at regeringen ikke har planer om indgreb på boligmarkedet, der er omdrejningspunktet for en massiv økonomisk omfordeling generationerne imellem – mellem dem der har, og dem der ikke har. Bare det nu ikke ender som med kvinderne i de syriske fangelejre, der fik deres sag afgjort af DR og TV 2.

Det er vanskeligt at forestille sig, at negative renter understøtter »et sikkert Pengevæsen«. Tænk engang, hvad det gør ved fru Sejersen, der voksede op med sparemærker i skolen og nu må se til, mens Lille Pers børneopsparing langsomt bliver ædt op af negative renter i Ebberød Bank. Men hvad pokker, hun kan jo bare købe aktier i Emerging Markets til Lille Per.

Den negative rente er dybt problematisk. Herom vidner den ophidsede debat, der blussede op, da pengeinstitutterne ikke længere mente sig i stand til at skærme de private kunder mod konsekvenserne af fastkurspolitikken. I bedste Trump-stil meddelte erhvervsministeren den 27. april via regeringsorganet Facebook, at »GRÆNSEN FOR NEGATIVE RENTER I BANKEN ER NÅET«.

Erhvervsministeren, der er bankernes minister, fører som kongelig bankkommissær også tilsyn med Nationalbanken. Måske ministeren hellere skulle have taget en snak med kronens vogter i Havnegade. Nok fastsætter Nationalbankens direktion de pengepolitiske renter uden politisk indblanding. Ifølge bankens reglement kan direktionen således bestemme, at der ikke ydes rente af modtagne penge. Men kan direktionen, uden at tage bankkommissæren i ed, også beslutte, at der skal betales rente af modtagne penge? Der er mere end et fortegn til forskel – der er en verden til forskel.

Tiden er inde til at overveje en lavere centralkurs over for euroen – svarende til en opskrivning af kronens værdi over for euroen, der er en flydende valuta.

Jørn Astrup

Men det er regeringen, ikke Nationalbanken, der beslutter Danmarks valutapolitik. Over for Det Europæiske Valutasamarbejde har vi anmeldt en centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro, der har været uændret siden januar 1987. Pengepolitikken har alene til formål at fastholde kronens kurs over for euroen. Og det gør Nationalbanken med en negativ rente. Erhvervsministeren skulle hellere interessere sig for regeringens valutapolitik end for pengeinstitutternes rentesatser.

Tiden er inde til at overveje en lavere centralkurs over for euroen – svarende til en opskrivning af kronens værdi over for euroen, der er en flydende valuta. En revaluering af kronen med f.eks. 10 pct. svarende til en centralkurs på 678,216 kr. for 100 euro ville levne plads til en positiv dansk rente på måske 2 pct. En højere kronekurs vil medvirke til at stabilisere priserne, og en positiv, til forskel fra en negativ, rente vil helt åbenbart føre til mere stabilitet i det finansielle system.

En revaluering vil beskære den fordel, som eksporterhvervene i flere år har haft af en kunstigt lav kronekurs. Til gengæld vil importerhvervene og forbrugerne få mere luft. Og der er plads til det. Danmark er blandt de lande i verden, der har det største overskud på betalingsbalancen relativt til bruttonationalproduktet. Med et overskud på betalingsbalancen på mere end 6 pct. af bnp over en periode af tre år anses dansk økonomi af EU-Kommissionen for at være i ubalance.

Danmark kan med en revaluering af kronen bidrage til en bedre balance i euroområdet. Tiden er inde til at vise sand solidaritet med Middelhavslandene, der døjer med en høj valutakurs – men er forhindret i at devaluere.

jorn@jastrup.com

Læs også