Et nyt ledelses-DNA

”Humanokrati” er titlen på en nyoversat bog skrevet af to af verdens førende ledelsestænkere, Gary Hamel og Michele Zanini.

Det overordnede budskab i bogen er: Bekæmp bureaukratiet og giv medarbejderne magten. Det handler om bureaukrati, struktur, siloer, hierarkier, regler og produktivitet over for mennesker, tillid, kreativitet, fleksibilitet, engagement, motivation, produktivitet etc.

Man bemærker, at ordet produktivitet indgår på begge sider.

Det handler nemlig ikke om blot at skabe organisationer, hvor man hygger sig, har omsorg for hinanden, får gode ideer, arbejder på kryds og tværs, og hvor det sådan set er ligegyldigt, hvad der i sidste ende kommer ud af det. Sådan forholder det sig ikke i de organisationer, som Hamel og Zanini tænker på og arbejder med.

Der er en mening med det hele. Der er formål, der er ressourcer, der er markeder, der er konkurrence. Og der er til syvende og sidst et regnskab – eller for den sags skyld eventuelt flere regnskaber, flere bundlinjer. Men bundlinjetænkning er der, og den er central. Det er vigtigt, at vi disponerer vores ressourcer bedst muligt set i forhold til, hvad meningen med organisationen er.

Så det handler om transformationen, bevægelsen, processen væk fra den bureaukratiske, stive og mindre og mindre produktive organisation og hen mod en mere menneskebåret, fleksibel og kreativ organisation, hvor alle menneskers sociale, faglige, intellektuelle, relationelle kreativitet og motivation kommer til fuld udfoldelse samtidig med, at man bevæger sig i en nogenlunde klar og konsistent retning. Ikke nødvendigvis i takt, men i klar kontakt med hinanden, med markedet, med meningen og ideen med, at virksomheden overhovedet er til.

Det er hørt før; det er der sådan set ikke noget nyt i. Bestræbelsen kendes, og bestræbelsen er lykkedes mange steder, så derfor kan man ikke bare afvise ideen om den humanokratiske organisation som naiv og blåøjet. Det er den ikke. Det beviser virkeligheden.

Og virkeligheden er, hvad Hamel og Zanini arbejder med og ud fra. De er i ordets bedste forstand konsulenter, og samtidig er de praktiske, empiriske forskere, der gerne vil lære af, hvad de ser og selv er med til at skabe i den virkelige virksomhedsverden.

Så bogen baseres på to ting: Forfatternes omfattende og dybe teoretiske viden og på deres tilsvarende omfattende praktiske indsigt og erfaring. Det er de to ingredienser, og det er det praktiske, man mærker. Det er en praktisk bog.

Grundstoffet i bogen er eksempler, som de to forfattere har studeret og selv været dybt involveret i. Det handler f.eks. om den svenske virksomhed Handelsbanken.

Der er ingen formler eller modeller for, hvordan man går fra bureaukrati til humanokrati. Selvfølgelig er der ikke det. Der er ingen formler for ledelse og organisationsudvikling. Der er ingen formler for organisatoriske og ledelsesmæssige forandringsprocesser.

Det er en subtil og vanskelig balance: På den ene side kan og bør man lade sig inspirere, vejlede og påvirke af andre. Af forskere, praktikere, konsulenter og konkurrenter. Selvfølgelig skal man det.

Men man kan ikke kopiere de andre; man kan ikke bare efterligne; man kan ikke bare købe en manual og så følge den, sådan som man kan det - og undertiden bør det - i en række andre praktiske situationer. Det kan man ikke, når det handler om virksomhedsledelse; det véd enhver.

Derfor må man på den anden side selv finde vej, man må gå sine egne veje, man må træffe sine egne selvstændige beslutninger. Man må være kreativ, udvise mod og selvstændighed, løbe en større eller mindre risiko, bevæge sig i usikkert terræn, lære af sine erfaringer og gøre ting om.

Det er i dette farvand, en sådan praktisk og teoretisk moden bog kan være af meget stor værdi. I hænderne på en novice er bogen ikke til megen nytte. I hænderne på et erfarent og modent menneske kan bogen være af enorm betydning og til stor nytte.

Et sådant menneske skrev følgende i en e-mail:

»De næste dage bliver afgørende ift. at formå i tide at have modet, agiliteten og handlekraften til uden tøven at træffe de rigtige beslutninger til at formindske og forsinke smitteudbredelsen mest muligt for at undgå at få kompromitteret kapaciteten på sygehusene. Og ikke mindst til effektivt at eksekvere på beslutningerne i virkeligheden. Det sidste bliver vi som kollektiv nødt til at kaste alle kræfter og al kreativitet i at lykkes med. Uden skelen til ressortfnidder og frigjort fra enhver form for silotænkning.«

Sådan skrev statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen en sen nattetime i en e-mail til de øvrige departementschefer under den højdramatiske corona-situation tilbage i marts måned 2020.

Det er mere end tankevækkende. Jeg skal ikke overfortolke ordene, men hvorfor mon Barbara Bertelsen i netop denne meget alvorlige situation bruger disse formuleringer – ressortfnidder og silotænkning?

Ja, det kan vi jo hver især tænke over og konkludere ud fra. Ordene kan læses på side 210 i Grønnegaard-udvalgets 595-sider lange rapport ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”. Det er højst bemærkelsesværdige sætninger.

Ordene er centrale netop i sammenhæng med denne bog om humanokrati og bureaukrati. Her har vi et menneske, der kender til bureaukratiets omkostninger, og det er faktisk bureaukratiets omkostninger, som Hamels og Zaninis bog vil dokumentere, og det skal jeg garantere for, at den gør.

Bogen anskueliggør, så man ikke er i tvivl, at bureaukratiet har enorme omkostninger, ofre og negative virkninger, som man netop kan undgå ved at gøre noget andet, ved at gøre noget anderledes. Og det er det, bogen handler om.

Grundideen i bogen er, at det centrale i enhver organisation ikke skal være regler, forskrifter og strukturer, men mennesker og menneskelige relationer. Mennesker skal være i centrum. Hvis man tror, det er let, skal man tro om.

Tiden og omstændighederne er på mange måder løbet fra den organisations- og ledelsespraksis, der lige nu karakteriserer de fleste virksomheder i verden. Og skal man tro forfatterne til denne bog og deres eksempler, beregninger og påstande, er der ufatteligt store fordele at hente ved at bekrige disse mange bureaukratier og søjle- og lagdelte organisationer, som vi ser alle vegne.

Vi véd det godt. Vi færdes hjemmevant i dem og har i virkeligheden vænnet os til fnidder og fnadder. Det er det, der er sagen – og derfor minder departementschefen sine kolleger om det i alvorens time.

Skal organisationer, produktivitet, effektivitet og kvalitet ændres, skal både ledere og medarbejdere ændres. Deres værdier, tanker, sindelag, verdens- og menneskesyn, mentale modeller – eller hvad vi nu vælger at kalde det alt sammen – skal ændres, og ud af disse ændrede værdier og forestillinger gror der nye virksomheder. Det sker hver dag.

Man skal ikke tage fejl. Eksemplerne i bogen er primært fra USA. Men analyserne, konklusionerne, anbefalingerne, værktøjerne – de røde lamper - gælder også Danmark.

Bogen kunne lige så godt være skrevet i Danmark. Gå ind i en almindelig dansk erhvervsvirksomhed, både mindre og stor, ind i et dansk ministerium, styrelse, kommune, universitet. Finder du bureaukrati, siloer og suboptimering? Ja! Finder du mistillid og mennesker, der ikke føler sig værdsat? Ja! Finder du fnidder? Ja! Og finder du virksomheder, der er gået helt andre veje? Ja!

Bogen henvender sig til ledere overalt i den danske offentlige og private sektor, men også til ledere i frivillige, religiøse, kulturelle, politiske og andre organisationer og foreninger. Den henvender sig i høj grad også til mennesker, der ikke er ledere, og som ikke har ambitioner om at blive ledere i traditionel forstand i en gammeldags virksomhed, men som gerne vil arbejde i en helt anden slags organisation, og noget af budskabet i bogen er jo, at alle i en organisation udøver, praktiserer og skal praktisere ledelse. Vi kalder det undertiden selvledelse.

Dette er en nødvendig bog. Et opgør og et oprør. Bogen skal læses og bruges. Danmark kan godt blive en rollemodel, når det handler om en ny og radikal anderledes organisations- og ledelsestænkning. Vi står midt i det. Vi befinder os formentlig allerede i et ledelsesmæssigt vendepunkt. Både truslerne og muligheder er tydelige – og betydelige.

Denne bog er en frontanalyse og en frontberetning med eksempler, anbefalinger og værktøjer.

Steen Hildebrandt