Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Turbulens giver svedige håndflader

Er der grund til bekymring, når aktiemarkedet ter sig, som det gør for tiden?

Frank Velling, investeringsansvarlig og porteføljemanager, SEB Investment Management

Aktiemarkederne flyver videre i de højere luftlag, understøttet af ekstrem lempelig penge- og finanspolitik samt hastig genåbning af samfund i takt med at stadig større andele af befolkningerne opnår immunitet overfor covid-19.

Det mest sandsynlige er, at aktiemarkederne skal op i endnu højere luftlag. Men undervejs undgår man ikke turbulens: Perioder med lufthuller hvor man midlertidigt mister flyvehøjde. Det er altid ubehageligt, når ”spænd sikkerhedsselerne” blinker, og flyet begynder at ryste. Det samme er tilfældet på aktiemarkedet. Men det kan virke beroligende at vide, om de fundamentale forudsætninger for et stærkt aktiemarked fortsat er til stede.

De tre ingredienser vil aftage i styrke om 6-12 måneders tid, men ikke lige nu. En lang række centralbankchefer i USA og Europa har forsikret os om, at der er lang tid, til man begynder at fjerne de aktuelle stimuli. I USA har chefen for San Francisco Federal Reserve, Mary Daly, formuleret det således: ”Vi taler ikke om reduktion af obligationsopkøb. Vi taler om at tale om at reducere obligationsopkøb”.

I Eurozonen sagde ECB’s Isabel Schnabel, at man naturligvis gerne ser stigende renter og inflationsforventninger, fordi det vil være sundhedstegn, men at man løber en enorm risiko, hvis man fjerne de ekstraordinære stimuli for tidligt. At fjerne disse i Eurozonen tidligere end i USA forekommer urealistisk. ECB er sat i verden for at skabe en inflation på lige under 2 pct. Det er man ikke rigtigt lykkedes med siden 2008. Og ECB’s egne økonomer prognosticerer, at det heller ikke vil lykkes indenfor deres fremskrivningshorisont, som lige nu er frem til ultimo 2023.

Jo hurtigere man flyver, desto hurtigere løber man tør for brændstof. Lige nu er den økonomiske vækst ekstraordinær høj: Opsparingen hos husholdninger har været historisk høj under pandemien, men endelig er der udsigt til, at man kan komme ud at spise, gå til koncert og tage på ferie. Den 31. maj opjusterede OECD da også deres prognose for global økonomisk vækst fra 5,6 til 5,8 pct.

Hvad der foregår rent økonomisk, er måske klarest reflekteret i de månedlige PMI-statistikker. Her vil man kunne se, at nedlukninger og problemer med forsyninger har bragt virksomhedernes lagre ekstraordinært langt ned. Anekdotisk hører man eksempelvis også om kraftigt stigende leveringstider på visse produkter.

Undervejs har opsparingen været ekstraordinært høj – ikke mindst fordi man har været afskåret fra de sædvanlige kulturelle nydelser. Når økonomien genåbnes, sker der en ketchupeffekt på efterspørgslen. Denne er ydermere forstærket af den lempelige penge- og finanspolitik. Da virksomhedernes lagre i udgangspunktet er barberet voldsomt ned, kan produktions- og vækstindikatorer forblive på et højt niveau i længere tid end ellers.

I juni 2013 blev en sådan reduktion af obligationsopkøbene varslet af Federal Reserve’s Ben Bernanke. Mens man først begyndte at reducere obligationsopkøbene fra slutningen af december, gav varslingen anledning til markant stigende obligationsrenter, ligesom aktiemarkedet faldt 4,3 pct. de efterfølgende tre handelsdage efter Bernanke’s udmelding. Aktiemarkedet rettede sig, og man kunne konstatere, at der blot var tale om midlertidig turbulens. Det var først i anden halvdel af 2014, og sidenhen i 2015, at aktiemarkedet løb ind i større problemer. På dette tidspunkt så man både stramninger af pengepolitikken i USA og Kina.

Når Federal Reserve melder ud om deres planer, hvilket kan ske i forbindelse med den årlige konference i Jackson Hole i august, kan det give turbulens på aktiemarkederne. Men det kommer næppe til at udgøre enden på det aktuelle aktieopsving. En direkte konsekvens af en udmelding om en reduktion i obligationsopkøbene vil formentlig være en fladning af rentestrukturen: At en mindre lempelig pengepolitik i dag vil lægge en dæmper på væksten, men til gengæld reducere inflationen i morgen. Eller med andre ord: En udjævning af konjunkturen, snarere end et mordforsøg på samme!

Turbulens kan sandelig give svedige håndflader, men fly falder sjældent ned.

Frank Velling

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.