Reformer skal under lup – for virker de så godt, som vi tror?
Ny rapport fra Det Økonomiske Råd viser, at der er brug for at genberegne, hvor effektive store reformer egentlig er. Så historiske fejlskøn ikke danner grobund for fejlagtig politik.
Det Økonomiske Råd (DØR) overvurderede effekten af Lars Løkkes tilbagetrækningsreform fra 2011. Ifølge DØR selv. Så kort kan det siges. DØR forventede, at reformen ville øge henholdsvis arbejdsudbuddet og beskæftigelsen med ca. 60.000 personer i 2019. Men nu viser en ny analyse, at estimatet fra 2011 var knap 30 pct. for højt, hvad angår arbejdsudbuddet og hele 63 pct. for højt, når man ser på beskæftigelsen.
Det er al ære værd, at DØR konfronterer sine tidligere effektberegninger, men den nye analyse efterlader mange nye ubesvarede spørgsmål:
Hvad er det så, der har fået beskæftigelsen blandt seniorer til at stige i de seneste år? Er det ”bare” gunstige konjunkturer, eller spiller andre strukturelle faktorer ind? F.eks. helbred, uddannelse eller mindre nedslidende arbejdsmiljø? Hvad er det, der driver udviklingen i den strukturelle beskæftigelse, som er så afgørende for den økonomiske politik?
Og hvad kommer analysen til at betyde for vurderingen af arbejdsudbudseffekter af reformer, som er gennemført de seneste 20 år?
Tilbage i 2018, dengang finansministeren hed Kristian Jensen (V), offentliggjorde Finansministeriet en ”hitliste” over forventede effekter i 2020 af de reformer, der er blevet gennemført siden midten af 00’erne. Her indtog tilbagetrækningsformen en suveræn førsteplads med et forventet løft i BNP på 1,9 pct. (42 mia. kr.) og i beskæftigelsen med hele 65.000. Mere end Velfærdsreformen, genopretningsaftalen og forårspakke 2.0 – tilsammen!
Der er bare det problem, at Finansministeriets beregning ligger godt 75 pct. over DØR’s nye tal. Der er derfor grund til at tro, at Finansministeriets skøn er for højt, ligesom virkningen på bruttonationalproduktet (BNP) er markant mindre. Det samme kan tænkes at gælde for andre af de store reformer.
Finansministeriet har modsat DØR ikke genberegnet historiske skøn over arbejdsudbudseffekter. Det er der ikke tradition for. Men det er en skam, fordi fejlskøn fordrejer den politiske debat.
Tallene fra DØR viser også, at der kan være en stor forskel mellem beskæftigelse og arbejdsudbud og understreger dermed, at tovtrækningen mellem Radikale Venstre og Enhedslisten om forståelsespapiret i 2019 var andet og mere end politisk spilfægteri.
Der er selvfølgelig store udfordringer forbundet med at beregne effekter af store omlægninger i velfærdsstaten. Men usikkerheden ved beregningerne af effekter på arbejdsudbud og velstand skal tydeligere frem. Og store reformer skal genberegnes i takt med, at der indhentes ny viden, så historiske fejlskøn ikke danner grobund for myter og nye fejlagtige beslutninger.
Ole Just