Debat

Er vi ved at tabe den næste generation økonomisk på gulvet?

Det har nærmest været en naturlov, at børn bliver bedre stillet socialt og økonomisk end deres forældre. Sådan ser fremtiden for vores børn ikke længere ud. Derfor bør forældre i højere grad gå op i deres børns opsparing - bankerne gør det ikke.

For nylig har formand for Vækstfonden Tue Mantoni og PFA-topchef Allan Polack sat fokus på en stigende økonomisk ulighed mellem generationerne. Deres opråb går grundlæggende på, hvordan generationen født i efterkrigstiden har “sat sig på flæsket”, og at “et stort generationstyveri” er opstået set i forhold til deres børn, som er vokset op hen over årtusindskiftet.

Mit eget fødselsår er 1981, og jeg er således hverken fugl eller fisk, men jeg kan se, at det samfund som mine piger på 5 og 8 år kommer til at være voksne i, vil være struktureret på en anden måde end i dag.

Normen vil ikke være et uddannelsesforløb, som naturligt efterfølges af et langt sammenhængende arbejdsliv. Vi vil nærmere se flere freelancere og et behov for et løbende skift mellem uddannelse og arbejdsliv – en udvikling, vi allerede ser antydninger af i dag.

Jeg har svært ved at forestille mig, at den fremtidige SU vil struktureres efter løbende skift mellem uddannelse og arbejdsliv i en sådan grad, at familier ikke behøver at gå ned i levestandard i uddannelsesperioder. Derfor er der en soleklar økonomiske risiko for vores børn, medmindre vi allerede nu griber til handling.

Den økonomiske bjørnetjeneste for børn

Danskere har med mere end 1 billion kroner i banken bogstaveligt talt aldrig haft flere penge på bogen. Det er sket gennem mange års positive afkast på investeringer, pensionsordninger og stigende ejendomspriser.

Hvordan står det så til med vores børns opsparinger? Altså dem, der skal bruges til at imødekomme de udfordringer, jeg har skitseret ovenfor. Tager man den klassiske børneopsparingskonto som en indikator, går det dårligt.

En børneopsparing er af natur langsigtet ligesom en pensionsopsparing. Alligevel står mere end 66 procent af indskud på danske børns børneopsparingskonti i kontanter til en gennemsnitlig rente på 0,10 procent. Renten er dermed lavere end inflationen, hvilket betyder at købekraften af de mere end 8 milliarder kroner, der står i kontanter i børneopsparinger, bliver ringere år for år.

Overvej ramaskriget, hvis 66 procent af voksnes pensionsordninger ikke blev investeret, men stod i kontanter og blev mindre og mindre værd hvert år. Så hvorfor tillader vi det på vegne af det vigtigste, vi har i livet - vores børn?

Svaret er simpelt: Der er rigtigt mange børn, og deres formuer er meget små. Punktum.

Ingen hjælper børnefamilierne

Børnefamilier har nok at se til med bleskift, pladsanvisninger og legeaftaler. De færreste har tid til at kigge ned i investering af deres børns opsparinger. De har knap nok tid til at kigge ned i deres egne pensionsordninger. Det sidste får de heldigvis hjælp til.

Men hvem hjælper børnene? Det kan nemlig ikke betale sig for den finansielle sektor at yde investeringsrådgivning til forældre og gennemføre hvidvaskkontrol af både dem og deres børn for, hvad der - med al ære og respekt - må betegnes som håndører i en traditionel afdeling for formuepleje. I den finansielle sektors ROI-beregninger over afkast på investeret kapital taber børnenes opsparing altid.

Den klassiske børneopsparing bør pensioneres

Et godt eksempel er den klassiske børneopsparingskonto, der ikke har udviklet sig siden 2018, da indskudsgrænsen blev hævet fra maks. 3.000 kr. om året - i øvrigt en grænse, der også var gældende i 1972 - til 6.000 kr. om året. Lidt har også ret, men er det alt, vi kan mønstre af innovation på vegne af vores børns fremtidige økonomi?

Hvis en børneopsparing med dagens lave renteniveau skal give mening, skal det være en investeret børneopsparing, hvor pengene har bedre mulighed for at vokse. For selvom penge på ingen måde er alt, følger der tryghed med. Tryghed til at turde og træde uden for linjerne. Det er det, vi har brug for i en verden, der er foranderlig.

Jeg lærer mine piger, at de skal være søde ved andre, men ellers er det vigtigste omdrejningspunkt i min opdragelse, at de skal være nysgerrige – på verden og på livet. Så kan det ikke gå helt galt. Og så har jeg selvfølgelig valgt en investeringsløsning til deres børneopsparing, så de også vil få råd til at være det.

BRANCHENYT
Læs også