Fremtidens ledere har to interesser: Deres løn og deres karriere
Der er telefon fra 1980’erne. ”Det hele handler faktisk om mig”. Sådan lyder svaret fra fremtidens erhvervsledere.
Gode nyheder forude: Fremtidens erhvervsledere har to interesser. Det er deres løn. Og det er deres karriere.
Det var gode nyheder. Ikke? Til jer, der arbejder med HR og employer branding og synes, at nyhederne gør foruroligende mange af jeres slides overflødige, er her et tip: Der er sikkert et lokalt plejehjem, der gerne vil høre foredraget om jeres virksomheds arbejde med diversitet og bæredygtighed og purpose - eller måske en kreds af underdirektører, der mødes hver tirsdag over en kroplatte og taler om kravene til fremtidens underdirektør. Men lad være med at plage de unge.
Det var gode nyheder, ikke? Fremtidens danske erhvervsledere - i skikkelse af 3700 studerende på landets handelshøjskoler og økonomistudier - har svaret på, hvad de vil prioritere, når de om nogle år skal søge job. På de to øverste pladser ud af 40 kommer ”høj fremtidig indkomst” og ”mulighed for at blive leder”. På den nederste plads ud af 40 kommer ”(at virksomheden er) engageret i diversitet og inklusion”.
Det er analysefirmaet Universum, der har kigget ind i vore fremtidige lederes hoveder. Universum har kortlagt, hvad de efterspørger, og det korte svar er ”høj løn” og ”karriere”. Det lidt længere svar er ”mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, og mig”. De unge stud.merc’er og stud.polit’er efterspørger ”ledere der vil understøtte min udvikling”, ”en konkurrencedygtig startløn”, ”et godt afsæt til en fremtidig karriere” og ”udfordrende arbejdsopgaver”. Blandt andet.
»Mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, og mig« vil nogen udlægge som et udtryk for Generation Z’s altopslugende interesse: Sig selv.
Kun en enkelt faktor, der ikke handler om den handelshøjskole- eller økonomistuderende selv, klemmer sig ind i top 10. Det er ”succes på markedet”. Succes på markedet er vist nok stadig noget, som de fleste virksomheder opnår som resultat af en fælles indsats. Ikke som resultat af trainee’ens indsats. Men det kan jo ændre sig.
»Mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, og mig« vil nogen udlægge som et udtryk for Generation Z’s altopslugende interesse: Sig selv. Det karakteristika hænger ved generationens omdømme. De går rundt i evig fare for at blive ofre for et mord.
Et karaktermord for at være egoister og narcissister, der har ubegribeligt svært ved at forstå, at universet kan have andre omdrejningspunkter end dem selv. Når Amalie vil have en hest eller en cabriolet, har samfundet et problem, indtil Amalie har fået sin hest eller cabriolet, og det samme gælder Tobias’ ambition om blive vice president i Novo Nordisk et par år efter sin eksamen som cand.merc.: Lykkes det ikke, må samfundet laves om, for samfundet har svigtet Tobias.
Så nemt kunne man latterliggøre de stud. merc’er og stud. polit’er , der har svaret på spørgeskemaet og dermed blottet flanken. ”Det hele handler ikke om dig”, en af tidens fremragende bøger, har de unge svarpersoner helt sikkert ikke læst. Det hele handler faktisk om dem.
Men man kan også glæde sig. Tænk at internationale koncerner og konsulenthuse og rådgivningsvirksomheder kan CSR-bombardere og bæredygtigheds-bombardere og verdensmåls-bombardere de her unge mennesker, og så flytter det ikke et komma. De vil bare have en høj løn og en spændende karriere. Punktum.
Fremtidens erhvervsledere fremstår ualmindeligt resistente over for de kampagner, som HR- og employer branding-mennesker i 40’erne skruer sammen for at fortælle om al den godhed, som deres virksomhed beriger verden med. Som om de unges svar på alle godheds-kampagnerne er: ”Hvad var det du sagde, at startlønnen er?” Se, det er fra et vist perspektiv også gode nyheder.
Og er det ikke også som om, at der er telefon fra 1980’erne? En generation af kommende erhvervsledere har besluttet sig til, at al det her diversitets- og inklusionsnak må deres far og mor nulre med – de skal videre. De har deres karriere at passe. Alle advarslerne om at arbejdet og behovet for selvrealisering kan æde selv livet – samme svar.
Det kan godt være, at far og mor er gået ned med stress efter mange år med 80-timers uger og nu er på hver deres tredje ægteskab og begyndt at holde prædikener om afbalancerede tilværelser med plads til fordybelse og eftertanke. Dem om det. De kan prædike videre på plejehjemmet, når den tid kommer. Set fra et 24-årigt fremadstormende CBS-menneskes perspektiv anno 2021 er guldet, der glimter, en høj løn og en karriere. Muligvis er 1980’erne citrongule Pringle-sweatere gået af mode, men 1980’ernes enkle værdisæt lever: Snup pengene. Og løb med dem.
God vind.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
Anders Heide Mortensen