Serier

Vi må ikke gå tilbage til præstationsmålinger og kontrol efter corona

En gruppe ledere er modstandere af hjemmearbejde og tror mere på kontrol, måling og performance, men det vil være et stort skridt tilbage, hvis vi ikke lærer af krisen. Vidensamfundets produktivitet og succes beror på tillid og fleksible rammer.

Corona rammer verden

I mange virksomheder er hjemmearbejde kommet for at blive. Sådan lyder det i hvert fald i en analyse fra Dansk Industri, hvor det skønnes, at flere end dobbelt så mange danskere - svarende til en stigning på 90.000 ansatte - vil arbejde hjemmefra, når corona-pandemien på et tidspunkt er fortid.

Har man fulgt ledelsesdebatten, vil man næsten kun støde på fortalere for mere fleksibilitet og selvbestemmelse hos den enkelte medarbejder i forbindelse med corona. Ifølge McKinsey-rapporten ’The Future of work after Covid-19’ vil det da også for ca. en fjerdedel af arbejdsstyrken i i-lande være muligt at arbejde hjemmefra 3-5 dage fremover uden produktivitetstab.

Med de mange positive erfaringer og vurderinger in mente burde det logiske være, at stort set alle ledere i Danmark er positivt stemte over for mere fleksibilitet efter corona – i større eller mindre grad.

Men i kulissen eksisterer der også en mere stille gruppe af ledere. De har det stik modsatte synspunkt og mener ikke, at hjemmearbejdet har været en øjenåbner for en mere fleksibel måde at strukturere arbejdsdagen på til gavn for jobglæde, worklife-balance og produktivitet.

Tværtimod vil de have deres ansatte tilbage i kontorstolen, og det kan ikke gå hurtigt nok. Det er ledere, der tror mere på kontrol, måling og performance, og at medarbejdere producerer mest, hvis de stempler ind på kontoret fra 9-17 hver dag.

Disse ledere sætter deres lid til konstant overvågning af KPI’er - key performance indicators - og agerer på resultater, data og økonomi fra det forgangne år. Problemet er bare, at det har været et år som ingen andre, hvor stort set alle virksomheder har været påvirkede af krisen. Derfor skal man være meget påpasselig med at konkludere, at en negativ spiral skyldes medarbejdernes indsats det forgangne år – og ikke det faktum, at krisen har kostet dansk erhvervsliv milliarder.

I stedet for at arbejde mod medarbejdernes ønske om delvist hjemmearbejde skulle lederne se sig om efter digitale platforme, der gør hjemmearbejdet mere produktivt og mere kreativt. Sådanne platforme er på vej netop nu, da covid-19 stilner af, og jeg er ikke i tvivl om, at de kommer for at blive.

I min optik er der ingen vej tilbage til den traditionelle organisering af arbejdet, hvis man vil tiltrække og fastholde de skarpeste hjerner. Fremtidens kandidater søger mod interessebaserede projekter, hvor medarbejderen selv bestemmer hvilke opgaver, han eller hun vil arbejde med, hvor mandatet følger opgaven, og hvor lederens vigtigste opgave bliver at facilitere opgave-udbuddet.

Ledere skal give tillid og fortjene at få den igen. Når det sker, vil vi igen se en effektivisering af arbejdsstyrken, for interesse og motivation følges ad. Covid-19 har givet alle ledere muligheden for at vise mod og fremsyn i stedet for at dække sig ind bag tal og KPI-ledelse igen.

Det ville være et stort skridt tilbage, hvis vi ikke lærer af krisen. I stedet skal vi erkende og omfavne, at vores vidensamfunds produktivitet og succes beror på tillid og fleksible rammer, som gavner både virksomheden og den enkelte medarbejder.

BRANCHENYT
Læs også