Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan får du bedst medarbejderne tilbage på kontoret

Kun de færreste virksomheder har udarbejdet en strategi for, hvordan medarbejderne skal komme tilbage efter halvandet år med kontorpladser ved spisebordene. Men hvis verden, virksomheden eller medarbejderne har ændret sig, siden alle var samlet sidst, er det klogt at tænke over, hvordan du gør det bedst muligt.

Kim Ege Møller, direktør ‎Rhetorica og Napica

Efter sommerferien bliver det alvor for de fleste virksomheder. Spiseborde og joggingbukser bliver erstattet af hæve-sænkeborde og kaffemaskinemøder.

Rhetorica har spurgt cirka 800 danske virksomheder om deres strategi for reboarding af deres medarbejdere - altså tilbagekomst fra hjemmekontoret. Kun de allerfærreste har en strategi eller en plan. Men de fleste synes, det vil være en god ide.

I folkeskolen og gymnasiet, hvor eleverne kom tilbage efter blot nogle måneders hjemsendelse, har både elever og lærere oplevet mistrivsel, koncentrationsbesvær og stress. Der er ingen grund til at tro, at medarbejdere i almindelige virksomheder reagerer meget anderledes. Her er fem gode råd til dig, der skal reboarde medarbejdere:

  • Lav et onboarding-program til nye medarbejdere: Hvis du har ansat nye medarbejdere i hjemsendelsesperioden, er det sandsynligt, at de først og fremmest kender deres nye kolleger fra de virtuelle møder. Sørg for at lave et ordentlig onboarding-program for de nye medarbejdere, dvs. fysiske møder med ledere, makkerordning, intro til programmer, kaffemøder med relevante kolleger osv. – også selvom de måske har været i gang i mere end et år. Der kan være virkelig langt fra arbejde foran skærmen til en kontorgang og møder ved kaffemaskinen.
  • Brug muligheden til at kommunikere virksomhedskulturen: I løbet af det seneste halvandet år har #metoo-bølgen vendt op og ned på en del virksomhedskulturer. Nogle har haft advokatundersøgelser og fyringer – for de fleste har det været noget mildere. Langt de fleste virksomheder har indset, at der er behov for at nyformulere og implementere en ny måde at færdes på. Det skal gøres, nu, hvis man vil undgå, at gamle handlemønstre vender tilbage. Det samme gælder, hvis virksomheden har taget nye kulturskridt mht. diversitet, arbejdsmiljø, klima-ansvarlighed mm. Det er lige nu, du har chancen for at kommunikere og implementere den virksomhedskultur, du gerne vil have.
  • Få styr på reglerne for hjemmearbejde – og kommuniker dem klart: Mange virksomheder har gennem corona-nedlukningen opdaget, at deres medarbejdere arbejder fint hjemmefra og trives godt med det, og vil derfor åbne mere op for hjemmearbejde. Men hvordan leder man en afdeling, der næsten aldrig mødes fysisk? Skal chefer og ledere være mere på kontoret end andre? Hvordan sikrer man, at de, der foretrækker at arbejde hjemme, også trives i virksomheden og ikke bliver gjort usynlige? Sørg for at finde svarene, og kommuniker dem til medarbejderne.

Al ledelsesteori siger, at ledere der er klare i kommunikationen, rummelige og åbne for ønsker om faglig og personlig udvikling, også er dem der har lettest ved at fastholde og udvikle deres medarbejdere

Kim Ege Møller

  • Hold færre møder: Mange af os har vænnet os til at fylde dagen godt op med møder på Teams. Og mange har oplevet, at det kan være trættende, men kan lade sig gøre, når arbejdstiden opleves mere effektiv og man slipper for transport. Men husk; møder i et mødelokale er langt mere krævende end møder på en skærm. Det kræver mere energi, fordi man igen skal håndtere sociale og personlige relationer. Derfor kan det være en god idé at skrue ned for mængden af møder.
  • Styrk den interne kommunikation I begyndelsen af coronakrisen oplevede de fleste chefer og ledere et sjældent boost i interessen for den interne kommunikation. Der var krisestemning, kolleger kunne være blevet syge, og den interne kommunikation var et rart livstegn, når man sidder isoleret hjemme ved spisebordet. Men efterhånden som covid-19 blev en del af hverdagen, faldt interessen for en den interne kommunikation også. Men nu er det tid til at skrue op for frekvensen, kanalerne og indholdet. At vende tilbage til kontorerne vil skabe lige så meget usikkerhed og tvivl, som da kontoret lukkede ned. Husk, at intern kommunikation er andet end videoblogs, nyhedsmails og møder på Teams. God intern kommunikation inkluderer både forskellige kanaler, og muligheden for personlig dialog.

Al ledelsesteori siger, at ledere der er klare i kommunikationen, rummelige og åbne for ønsker om faglig og personlig udvikling, også er dem der har lettest ved at fastholde og udvikle deres medarbejdere – og lige nu er der alt at vinde.

Kim Ege Møller

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.