Bæredygtighedens ’vilde vest’ er snart forbi

Vi mennesker har en tendens til at putte ting i kasser, så det bliver lettere for os at håndtere flere ting og danne overblik. Nogle virksomheder, og særligt nogle brancher, opfattes som ”de gode”, andre som ”de onde”.

Men virkeligheden er som altid mere nuanceret, og kassetænkningen går desværre ud over en masse virksomheder og brancher, som har fået det negative prædikat af kunderne.

Vi kender alle sammen de brancher, som har et skidt ry: Olievirksomhederne, modebranchen og landbruget, herunder særligt kødproduktionen. Det er ganske rigtigt, at disse brancher sviner og er en stor belastning for planeten, men at kaste dem alle under bussen, er ikke fair.

Det er trods alt de mange forbrugere, som vælger at købe deres produkter, uden at vi snakker om dem som ”onde”. Det står dog uden for diskussion, at disse brancher er en belastning for vores planet, særligt i en biodiversitets- og klimamæssig betragtning.

Forbrugerne er ikke super nuancerede i deres betragtninger, men de har bestemt fanget pointen; Nogle brancher omstiller sig ikke hurtigt nok, og de gør ikke nok for at mindske deres aftryk.

Men der er faktisk en tredje kategori, vi sjældent taler om.

De glemte brancher lever på lånt tid

Alle de brancher, som endnu ikke er blevet låst fast i forbrugernes sort-hvide opfattelse af rigtig og forkert. De har levet et anonymt liv, hvor den brede offentlighed endnu ikke har fået færten af deres aftryk på planeten. Ude af øje ude af sind.

Det er klart, at en branche ikke bliver straffet af forbrugerne, hvis forbrugerne ikke er klar over, hvor belastende branchen er. Men er det så en strategi bare at gemme sig? Nej.

Din branches negative aftryk på planet og samfund kommer frem, og forskere over hele verden ved godt, hvad der er ved at ske. I takt med at teknologien bliver bedre til at måle den negative påvirkning, bliver det også tydeligt, hvad den manglende handling har af konsekvenser, og så ser forbrugerne sig om efter synderen.

Hav-industrien står for skud

Nu er turen kommet til de danske havnære erhverv. Velux Fonden har investeret 75 millioner kroner i en ny tænketank: Tænketanken Hav, som har til formål at kaste opmærksomhed på netop havet. ”Havet er i fare”, skriver de i pressemeddelelsen.

Tænketanken Hav styres af en bestyrelse bestående af de tungeste dele af dansk erhvervsliv med ledende personer fra Ørsted og ATP. Samt Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, som er international anerkendt for hendes viden om klima- og biodiversitetskrisen.

Samlet set et ganske kompetent hold med en solid kassebeholdning i ryggen. Det vil betyde, at den øgede opmærksomhed vil gøre befolkningen, medarbejdere, forbrugere og politikere, opmærksomme på livet i havet og havets ve og vel.

Gør noget eller bliv del af taberholdet

Det får konsekvenser for de havnære erhverv, som derfor har et valg: Gør intet og bliv en del af taberholdet, hvis agtelse i samfundet kun bliver ringere i takt med, at de globale problemer vokser. Eller tag tyren ved hornet. Bliv en aktiv spiller, og gør dit fremtidige forretningsgrundlag endnu mere lukrativt.

Bæredygtigheden er en ny grundpræmis i alle erhverv, og nu begynder vi at se enden på en æra. Det er ikke længere ’den vilde vest’, hvor marketing kan slå om sig med grønne ord, som ikke bliver efterlevet.

Det er slut med at gemme sig, og det er slut med at pynte sig med lånte fjer.

Steffen Max Høgh