Debat

Vi skal have alle unge med på arbejdsmarkedet

Det er et af de mest presserende samfundsproblemer i Danmark, at alt for mange unge hverken har uddannelse eller job. De unge efterlades på perronen uden udsigt til at kunne forsørge sig selv, i en tid hvor arbejdsmarkedet ellers skriger på kvalificeret arbejdskraft.

I denne tid hører vi ofte om virksomheder og brancher, som har svært ved at finde tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Særligt for den faglærte arbejdskraft tyder alt på, at problemet bliver endnu større i de kommende år. En analyse peger på, at det danske arbejdsmarked vil mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, hvis uddannelsesmønstrene fortsætter som nu.

Derfor er det desto mere katastrofalt, at de seneste tal samtidig viser, at næsten 50.000 unge mellem 15-24 år i 2018 hverken er i job, studerer eller har færdiggjort en uddannelse. Det svarer til 7 pct. af den samlede aldersgruppe, og den andel har desværre været stabil siden 2011.

Dermed er det desværre også et af de verdensmål, hvor Danmark ikke går i den rigtige retning. Næsten en femtedel af de 25-årige har ikke fuldført en ungdomsuddannelse og har dermed ikke med hue på hovedet eller svendebrev i hånden kunnet nyde fine udsigter til et godt job.

Det er først og fremmest synd for den alt for store gruppe af unge, som dermed ikke har reel udsigt til at bide sig fast på arbejdsmarkedet og kunne forsørge sig selv. Og så er det et kolossalt spild af ressourcer i et samfund, hvor vi i den grad har brug for alle tilgængelige hænder og hoveder i de kommende år.

Derfor er der også stærkt behov for, at alle dele af samfundet gør en stor indsats for at få alle unge med. Det gælder for folkeskolen, som skal ruste de kommende generationer bedre fagligt, og det gælder ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, som skal blive bedre til at føre de unge på rette vej og nedbringe det høje frafald.

Derfor er det også helt rigtigt set af regeringens reformkommission med professor Nina Smith i spidsen, at den som noget af det første vil sætte fokus på, hvordan vi kan gennemføre ændringer, som sikrer, at flere unge fremover får en uddannelse og et arbejde.

Til gengæld er det helt skævt, at selvsamme regering netop har stået i spidsen for en politisk aftale, som betyder, at der for at finansiere den såkaldte Arne-pension skal spares mere end 300 mio. kr. om året på indsatsen for netop de unge, som ikke har en uddannelse.

Men det er langtfra kun politikere, kommuner og eksperter, som skal medvirke til at løse problemet. Også erhvervslivet skal gøre en endnu større indsats for at rumme ”skæve” unge, som ikke er gået den slagne vej gennem uddannelsessystemet.

Flere har allerede glimrende indsatser som eksempelvis den store entreprenørvirksomhed NCC, som siden 2014 har kørt projektet ”Byggepladsen” i samarbejde med blandt andet Aarhus Kommune, hvor flere end 200 unge har deltaget i et forløb, hvor de både får undervisning i dansk og matematik og afprøver livet som håndværker som en del af et fast sjak med uddannede rollemodeller.

Ofte har de unge flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og generelt har de haft svært ved at få fodfæste i livet. Det er stærkt og vigtigt, at virksomheder som NCC og andre tager ansvar for at få flere unge på rette vej ind i job eller på skolebænken.

Læs også