Kan virksomheder med mere demokrati styrke vores samfund?
Pandemien har vist os endnu en gang, at fællesskab kan skabe utrolige resultater. Vi skal se, om de fællesskaber også kan understøtte vores erhvervsliv og demokratisk ejerskab af virksomheder.
I Danmark har vi en lang tradition for demokratiske virksomheder, hvor de første andelsmejerier og brugsforeninger blev stiftet i midten af 1800-tallet. Nu skal vi besøge tankerne bag andelsbevægelsen igen, for at se på, om den kan endnu en gang være med til at sikre arbejdspladser, vækst og udvikling i hele Danmark.
Andelsbevægelsen har historisk haft stor betydning for dansk økonomi og har bidraget til at give en større del af befolkningen del i økonomiske opsving. Danmarks kooperative virksomheder har gjort det samme. Især i områderne væk fra landets handelscentre gav brugsforeninger, realkreditforeninger og andelsmejerier helt nye muligheder for vækst.
Spørgsmålet er nu, om tankegangen bag om fællesskab og demokrati i virksomheder kan revitaliseres, så de kan bruges til at styrke konkurrenceevne, vækst og udvikling i hele Danmark?
Den udvikling er særligt efterspurgt efter over et år i pandemiens tegn. Det har været en hård tid for danske virksomheder, men det har også vist os, at fællesskab er vejen ud. Regeringen har valgt at investere os ud af krisen sammen, og det har båret frugt, for nøgletallene for dansk økonomi ser rigtig gode ud. Så gode, at vi står over for et massivt økonomisk opsving. Et opsving, som vi skal gribe.
Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at styrke danske virksomheders økonomi – også for de virksomheder, der ligger i vores lokalsamfund. Måske er der robusthed at hente ved medarbejderejerskab og fællesskaber. Måske er der mere at vinde, hvis en ejerkreds kan tilbyde medarbejderne virksomheden i stedet for at lukke. Noget tyder i hvert fald på, at demokratiske virksomheder er et område med stort potentiale.
Tænketanken Demokratisk Erhvervs analyse fra 2019, indikerer således at demokratiske virksomheder klarer sig bedre i økonomiske krisetider i forhold til andre virksomhedsformer. Men samtidig ses, at der ikke bliver startet særlig mange nye demokratiske virksomheder.
Tænketanken Ceveas rapport om medeje som vej til øget velstand fra 2019 indikerer tilsvarende, at medarbejderes deltagelse i virksomheders ejerskab kan bidrage positivt til virksomheders produktivitet, skabe en mere stabil beskæftigelse og forbedre virksomheders modstandsdygtighed i krisetider.
Demokratisk ejerskab har været en stolt tradition indenfor eksempelvis landbruget og kooperative brugsforeninger og produktionsvirksomheder. Men det er på tide, at vi får helt konkret viden om, hvordan den tradition kan overføres til i dag og skabe bedre rammer for virksomhederne. For hvis demokratiske virksomheder kan bidrage til øget vækst, styrke arbejdspladser og det danske samfund som helhed, vil det være en stor gevinst.
Derfor har regeringen nedsat en ekspertarbejdsgruppe, så vi kan få styrket vidensgrundlaget om demokratiske virksomheder både i forhold til muligheder og de barrierer, der måtte være.
Nu starter ekspertgruppens arbejde, som i løbet af det kommende år skal sætte fokus på værdien af demokratiske virksomheder. På mulighederne for, at gøre det lettere og mere attraktivt at have andre ejerstrukturer. På mulighederne for at gøre fællesskabet endnu mere gældende.
Simon Kollerup, erhvervsminister, og Louise Mogensen, formand for regeringens ekspertgruppe og direktør i Forenet Kredit