Debat

Dimittendydelsen hverken kan eller skal finansiere den grønne omstilling

Dimittendydelsen skal ned og bruges til at finansiere den grønne omstilling, mener Venstre. Besynderligt kryds, som risikerer at undergrave tilslutningen til a-kassen. Men spørgsmålet er også, om pengene overhovedet er der?

Venstre foreslog forleden en nedsættelse af dagpengeydelsen for dimittender med knap 4.300 kr. om måneden for både forsørgere og ikke-forsørgere. Nedsættelsen vil ifølge Venstre øge arbejdsudbuddet med 5.700 personer og forbedre den offentlige saldo med 1,7 mia. kr., som så kan bruges til den grønne omstilling. Den besparelse skal så finansiere den grønne omstilling.

Det er Cepos, der har regnet for Venstre, og det er uvist, hvordan man er nået frem til de konkrete tal. Men sammenlignet med forskellige beregninger fra Finansministeriet synes det at være meget højt sat.

Seneste beregning fra Finansministeriet af en nedsættelse af dimittendsatsen for både forsørgere og ikke-forsørgere er fra 2020. I denne beregning barberes dimittendydelsen ned til 8.500 kr. for alle. For forsørgere og ikke-forsørgere svarer det til en nedsættelse på hhv. 7.300 kr. og 5.300 kr. Der er altså tale om væsentligt større nedsættelser end det Venstre foreslår.

Ikke desto mindre er effekterne på arbejdsudbuddet og saldo betydeligt lavere. Ministeriets tal viser en beskæftigelsesvirkning på kun 4.400 personer og besparelsen på den offentlige saldo er kun 1,4 mia. kr.

Finansministeriets beregning fra 2020 adskiller sig fra tidligere beregninger ved at tage højde for, at der er lærlinge, der under uddannelsen har tilstrækkelig beskæftigelse og lønindkomst til at kunne få beregnet en individuel dagpengesats.

Eftersom 30 pct. af dimittenderne forventes at overgå til ordinære dagpengeydelser, giver det rigtig god mening. Så med mindre at Venstre også vil fratage lærlingene muligheden for at få beregnet en individuel dagpengesats, holder Venstres forslag ikke.

Hvis forslaget alligevel - engang - skulle finde vej til forhandlingsbordet, så skal det igennem regnemaskinen på Slotsholmen. Det kan fjerne de værste uklarheder, men heller ikke Finansministeriets beregninger er ufejlbarlige. Det skyldes ikke mindst indregningen af den såkaldte tilgangseffekt, som pumper udgifterne op ved stigninger i dagpengesatsen og øger de skønnede besparelser ved f.eks. at skære i dimittendydelsen.

Der er ikke et teoretisk belæg for effekten og ministeriet ser bort fra det sparsomme empiriske grundlag, der findes på danske data. Siden 2018, da Beskæftigelsesministeriets bedømmelsesudvalg med tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen valgte at præmiere et kandidatspeciale, der viste, at nedsættelsen af dimittendydelsen i 2017 ikke førte til ”en reduceret tilgang for dimittender”, har det imidlertid stået klart for de centrale ministerier, at der ikke er hold i billetterne.

Et er, at beregningerne i et politisk udspil kan være forkerte. I sidste ende hviler ansvaret for at sikre politikkerne et ordentlig beslutningsgrundlag på Finansministeriet.

Læs også