Glæd dig til højere lønninger
Danmark har taget den økonomiske førertrøje og er hurtigt på vej tilbage til trenden fra før pandemien. Det presser lønningerne op, men det er faktisk en god ting, når man har en økonomi, der er så stærk som den danske.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den europæiske genåbning er godt i gang, og Danmark ligger i front. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP allerede i andet kvartal nåede over niveauet fra før krisen. Alt tyder på, at væksten fortsætter, så vi ved udgangen af 2022 når tilbage på trenden fra før krisen og har fjernet alle økonomiske spor af pandemien. Spørgsmålet er bare, om vi har den økonomiske kapacitet til at rumme det?
Der er tegn på at det er svære at få arbejdskraft. Anekdotiske beviser fra servicesektoren peger på, at ikke mindst restauranter og cafeer har svært ved at få nok personale. Det skyldes til dels stor efterspørgsel, dels kan man ikke udelukke, at pandemien også giver folk muligheden for at overveje deres præferencer. Det kan godt blive svært at få besat de mindst eftertragtede job til den løn, de gav før pandemien.
Spørgsmålet er, om det er en dårlig ting. Højere lønninger har været den store frygt i dansk økonomi siden Anker Jørgensens dage, og det er stadigvæk et dogme for danske økonomer, at højere lønninger skader konkurrenceevnen og underminerer kronekursen. Men Danmark er i dag et helt andet sted, hvor Nationalbanken løbende er nødt til at kæmpe for at forhindre kronen i at blive for stærk og Danmark systematisk har for store overskud på betalingsbalancen.
I et bredere perspektiv er det heller ikke stabiliserende med negative renter. Det skaber f.eks. problemer som for høje huspriser som man så i stedet må adressere med ved at begrænse lånemulighederne. Det kan også skabe ubalancer på de finansielle markeder. På den baggrund er det også lidt af et paradoks at vores stærke konkurrenceevne faktisk kan tvinge Nationalbanken til at sætte renten yderligere ned, samtidig med at banken advarer mod overophedning på boligmarkedet.
I kølvandet på pandemien er der globalt kommet en højere inflationstolerance. Både Fed og ECB har ændret deres målsætninger så der er plads til højere inflation. Endnu vigtigere er der både i USA og EU blevet åbnet for de finanspolitiske sluser - det gør, at centralbankerne har en chance for at skabe inflation. Det har også en direkte indflydelse på, hvad vi skal opfatte som et optimalt inflationsniveau herhjemme. Fastkurspolitikken betyder nemlig, at hvis priser og lønninger stiger hurtigere i Europa, skal de også stige hurtigere i Danmark.
På den baggrund er der ikke nogen grund til at frygte overophedning, bare fordi lønstigningerne nærmer sig 3 pct. og nogle brancher har svært ved at tiltrække arbejdskraft. Det er blot markedskræfterne, der reflekterer en øget konkurrence om medarbejderne, og på grund af vores store overskud over for udlandet er det faktisk en god ting.
Det stiller nogle krav til virksomhederne, der skal investere mere for at kompensere for lønnen, men også det er en god ting for Danmarks langsigtede velstand. Måske skal vi bare glæde os over, at vi får lidt mere i løn?
