Debat

Tydeligt mønster i valgkampen: Peg fingre ad de andre

Måske er det ikke så underligt, hvis lokalpolitikerne er inspireret af landets 179 Folketingsmedlemmer og rundet af kultur og kutyme i det politiske miljø.

Til trods for at flere lokalpolitikere allerede har udtalt, at de frygter, at kommunalvalget kommer til at handle om mudderkastning frem for politik, lader det ikke til at være tilfældet. Allerede før valgkampen for alvor er begyndt, tegner der sig nemlig et tydeligt mønster: Peg fingre ad de andre!

Men måske er det ikke så underligt, hvis lokalpolitikerne er inspireret af landets 179 Folketingsmedlemmer og rundet af kultur og kutyme i det politiske miljø. Der bliver nemlig ikke alene peget fingre ad politiske emner og tiltag, men i høj grad også af personlige. Politik er politik, men lad os antage, at vi rent faktisk ser vores politikere som ledere af vores samfund - og lad os så forestille os, at samme mennesker er ledere i erhvervsdanmarks private og offentlige virksomheder.

For mig er en stærk leder bl.a. kendetegnet ved evnen til at skabe følgeskab, hvilket indebærer at lederen er:

  1. skarp til at sætte mål, rammer og retning
  2. tydelig og kommunikerende
  3. respektfuld og konsekvent
  4. empatisk og nærværende
  5. konkret og konstruktiv

Vil vi som bestyrelse med det in mente acceptere en topleder, der kaster med mudder? Vil vi som medarbejdere have lyst til at arbejde for en chef, der peger fingre? Ja, det er et tankeeksperiment, men bør vi ikke have samme forventninger til de mennesker, der skal lede vores kommuner og vores land, som vi har til ledere i en virksomhed?

Som bestyrelse og topledelse er det vores pligt at stille spørgsmål, som f.eks.:

  1. Hvordan bliver vi danskere dygtigere?
  2. Hvordan letter vi byrderne for dem, der skal holde gang i dansk økonomi?
  3. Hvordan får vi nok hoveder og hænder i fremtiden?
  4. Hvordan sikrer vi den grønne omstilling?
  5. Hvordan skaber vi nye nationale helte blandt virksomheder?

Svarene fra politikerne må være lige så konkrete som spørgsmålene. For hvem vil følge en leder hvis svar er ukonkrete og baserer sig på, hvad andre gør og ikke gør? Hvem vil følge en leder, som ikke tager ansvar – og som glemmer, at når én finger peger ud, er der flere fingre, der peger ind? Hvem vil følge en leder, som definerer sig selv ud fra andres holdninger og gerninger?

Jeg hørte for nyligt en toppolitiker sige, at vedkommende ”…vil vinde magten tilbage på et stærkt lederskab”. Politik handler uden tvivl om lederskab. Lederskab handler om følgeskab. Følgeskab handler om at sætte handling bag ord. Så peg bare fingre, kære politiker. Men husk: en stærk leder peger ikke fingre ad andre!

Læs også