Undskyld. Skulle vi ikke se at få det ord ud af business-dansk?
Det ender tit trist og sølle, når virksomheder siger undskyld. Derfor: Slet ordet.
Jeg kender et menneske, der aldrig siger undskyld. Aldrig.
Af en grund. Grunden er, at der ikke er nogen grund til at sige undskyld, når man ikke er ligesom de mennesker, der indimellem opfører sig urimeligt, begår fejl og lyver. Og derfor må sige undskyld. Indimellem.
Indlysende.
Ordet ”undskyld” findes derfor ikke i den pågældendes ordforråd. Eller vendinger som ”jeg har kludret i det” eller ”jeg er kommet til at sige noget, der ikke er rigtigt”.
Det kunne mange lære af. Der er noget sølle over undskylderiet. Særligt undskylderi over at have løjet. Lidt. Prøv selv at mærke, hvilken kraft og rankhed der er i vendinger som ”jeg synes, at du kører rundt i petitesser” eller ”jeg anker naturligvis til Landsretten”. I forhold til det sjaskede: ”Jeg sagde noget, der ikke passede, og det er jeg ked af”.
Både bagatelliseringen og den blanke afvisning har noget saftspændt i sig. En protest mod at bøje nakken for sære krav, andres forventninger, insisterende fakta og en omverden, som går i små sko.
At sige undskyld for at have løjet får hverken uret til at gå baglæns eller det gjorte til at blive ugjort. Vel? Ingen af delene.
Mennesket, der aldrig siger undskyld, har for eksempel en gang i mellem sagt noget, der ikke var helt rigtigt. I første omgang. Men det var før indregning af verdens smålighed. Selv om ingen andre end den pågældende selv har hørt, at vedkommende har taget jagttegn eller flycertifikat og er direktørens højre hånd, kan det være rigtigt, fordi alt andet føles uretfærdigt.
Men vigtigst – at sige undskyld for at have løjet får hverken uret til at gå baglæns eller det gjorte til at blive ugjort. Vel? Ingen af delene. Man får bare rørt rundt i spanden med beskidt vand. Sjask, og kan I se, hvor det sprøjter, og er I så glade?
Derfor ender det tit sølle, når virksomheder undskylder. Der bliver rørt i spanden med beskidt vand, og bagefter står en direktør eller indehaver forlegen tilbage, men det er også det. Havde alle parter så egentlig ikke været bedre tjent med en bagatellisering eller afvisning?
Tag nu Danbolig på Amager.
De digter, at de har haft lovende fremvisninger. De digter historier om interesserede købere, der begejstret har rost dit og køligt kritiseret dat ved et hus, og som er kommet med et bud på ejendommen, der er i omegnen af en realistisk salgspris. Så fint.
Alt er godt. Til en hussælger lader et overvågningskamera i køkkenet stå tændt, mens en ejendomsmægler har en fremvisning. Så er det ikke godt længere.
Kameraet viser en mægler, der trisser alene rundt i huset, tænder et par lamper og til sidst smider nogle blå overtræksfutter i entréen. Slut på fremvisningen. Over til tilbagemeldingen til sælgerne. Som for eksempel kan være, at de interesserede købere virkelig godt kunne li’ lysindfaldet i huset, men ikke indretningen, og synes at prisen er sat 350.000 kr. for højt.
Sølle ender det. Danbolig rører i spanden med beskidt vand, siger undskyld og opsiger samarbejdet med indehaveren på Amager.
Sølle ender det også, da en medarbejder i AP Pension vil hjælpe danskere, der vil flytte deres pensionsopsparing til et andet selskab. Han rådgiver dem sagligt og professionelt til at tænke sig godt om. På grund af transaktionsomkostningen. Som jo koster 1 pct. af opsparingen. Der findes bare ikke nogen transaktionsomkostning. På noget. Ikke i virkeligheden.
Mere røreri i spanden. Mere undskyld. Og til hvilken nytte? Som når sikkerhedsfirmaet VeriSure for gud ved hvilken gang siger undskyld for at have oplyst, at de samarbejder med Rigspolitiet eller fortalt gamle damer om risikoen for at opleve et hjemmerøveri, hvis man ikke har installeret en alarm. Eller noget.
Var det ikke bedre for alle, om man slettede det ord, der kan give så meget bøvl? Var det ikke bedre, om virksomheder tog ved lære af mennesket, der aldrig siger undskyld, fordi det er et fastslået faktum, at verden går i små sko, har urimelige forventninger og er optaget af uendeligt ligegyldige detaljer?
Jeg synes det.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
Anders Heide Mortensen